download catalogue high resolution pdf (22.3 mb) - Jens Haaning

værkets kritiske attitude. Identifikationspunktet for en sand universalismes lidenskab
er den tomme plads i samfundet, der er resultatet af kulturens eksklusionsmekanismer
og dem. Man kunne sige, 'vis mig dine fattige, dysfunktionelle og
rettighedsløse, og jeg skal sige dig hvilket samfund du lever i'. Multikulturalisten
ville sige at Middelburg Summer 1996 handler om immigranters forhold i en
eurocentrisk kulturs despekt for etnisk og kulturel forskel eller at der er tale om
en udnyttelsesrelation på grund af kulturelle subjekt/objekt — relationer ('udstillede
fremmedarbejdere'). Overfor disse ideologikritiske standardlæsninger sætter vi
den mere radikale, at værket handler om samfundet som det, det er og kan blive
som helhed i kraft af at værket (re)præsenterer idéen om dem, der er del af denne
helhed uden egentlig at tilhøre den.
Haaning citerede i forbindelse med Middelburg Summer 1996 den tyske 1800-tals
filosof Arthur Schopenhauers diktum 'Die Welt ist meine Vorstellung.' Man kunne
læse citatet på kunsthallens hjemmeside, sammen med andre af kunstnerens
valgslægtskaber, blandt andet en Beavis og Butthead-stribe. Hvad betød dette
udsagn for Middelburg-projektet? Kunstnerens selv-kritik eller et forsøg på at
forklare sig? En udpegning af verdensmarkedets uvirkelighed, dets organisering af
i bund og grund fiktive værdisystemer? Schopenhauer-citatet griber ind i det
solipsistiske (verden er intet andet end en forestilling, som jeg har gjort mig), det
skizofrene (jeg er ude af stand til at verificere verden), eller slet og ret det
ensomme (min forestillingsevne er hele min verden). Med Schopenhauer-citatet
antydede Haaning først og fremmest viljestænkning som et af projektets komponenter,
og den slags er er altid grus i maskineriet på rent materialistiske verdensbilleder
('Når der nogensinde har eksisteret fantasiforladte fantaster, så er det marxister',
som den tyske anarkist Gustav Landauer skrev i 1919 ). 9
Middelburg Summer 1996 er så let og skrøbelig som en sæbeboble, der svæver
henover verden og reflekterer den i changerende farver. Det utopiske er andet end
en vision om et fremtidigt samfund, eller den sandhedsbegivenhed der engang vil
kunne få dette samfund til at ske. Det utopiske er slet og ret en vision, eller en vilje
til at bruge ekspansive begreber for at se virkeligheden og dens muligheder. Den
ungarske sociolog Karl Mannheim skrev i 1929,
“The disappearance of utopia brings about a static state of affairs in which Man
himself becomes no more than a thing… After a long, tortuous but heroic development,
just at the highest stage of awareness, when history is ceasing to be blind faith and
is becoming more and more man's own creation, with the relinquishing of utopia,
Man would lose his will to shape history and therewith his ability to understand it.” 10
LBLG
P.197