fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

More documents

Recommendations

Info

12 – forum for sikkerhedspolitik Indbygget i disse ideologiske systemer var, at modpartens system blev set som en potentiel dødelig fjende af det andet. En grundlæggende, gensidig og selvforstærkende mistillid var derfor udgangspunktet for det diplomatiske og militære møde i Europas hjerte mellem USA og Sovjetunionen, som magttomrummet efter Nazi-Tysklands totale nederlag i 1945 havde skabt. Uenighederne mellem de to parter omfattede stort set alle de store spørgsmål: Hvilken fremtid skulle det slagne Tyskland have, så endnu en genrejsning af tysk militarisme og ekspansionisme blev afværget i fremtiden? Havde Sovjetunionen, som havde mistet mindst 25 millioner mennesker i krigen mod Tyskland, ret til, med denne problematik for øje, at oprette et ’sikkerhedsbælte’ af 100 procent venligtsindede kommunistiske regimer i Øst- og Centraleuropa, også selv om det skete med brutal undertrykkelse og politisk ensretning til følge? Hvordan og hvor meget skulle Tyskland betale i krigserstatninger? Hvordan skulle der sikres international kontrol med det nye militære supervåben, atombomben, som ved verdenskrigens afslutning kun blev ejet – og brugt – af USA? Hvilket samfundssystem skulle dominere i Asien og Afrika, hvor befolkningerne i efterkrigstiden måtte forventes at ville frigøre sig fra de svækkede europæiske imperiemagters undertrykkende kolonivælde? Og hvordan overhovedet sikre en for begge parter rimelig europæisk og global magtbalance mellem de to dominerende stormagter, USA og Sovjetunionen, hvis militære og geopolitiske ressourcer var så asymmetrisk fordelt, som tilfældet var? Mens USA allerede i 1945 var en global, atombevæbnet militærmagt med stærke flåde- og flybase-støttepunkter overalt på kloden (især langs Sovjetunionens periferi), var Sovjetunionen en kontinentalmagt med langstrakte, sårbare grænser, men samtidig i besiddelse af verdens største landhær, Den Røde Hær. Denne kunne især kaste sine skygger ind over også Vesteuropa, hvor de kommunistiske partier samtidig af mange blev set som Moskvas forlængede arm på den indenrigspolitiske scene. Det gjaldt ikke mindst i Italien og Frankrig, hvor kommunistpartierne havde støtte fra mellem en fjerdedel og en tredjedel af vælgerne. 2) Uroen over, hvad en totalitær diktator som Stalin måtte have af hensigter over for udlandet, var naturligvis politisk-psykologisk forståelig nok, også på baggrund af de nylige erfaringer med Hitler-Tyskland. Men selv om mange vestlige politikere og opinionsledere netop drog hastige paralleller mellem Hitler og Stalin, var bekymringen i politisk-militære beslutningstagerkredse i både USA og de vesteuropæiske magter i sidste halvdel af 1940’erne i virkeligheden ikke et snarligt sovjetisk militært angreb på Vesteuropa. Offentligheden kunne dog let få det indtryk, f.eks. når den forhenværende britiske premierminister Winston Churchill gentagne gange udtalte, at det eneste, der hindrede Den Røde Hær i at rykke frem til Den Britiske Kanal, var frygten for den amerikanske atombombe. I dag ved vi, at britiske og amerikanske efterretningsanalyser samtidig vurderede, at Stalin ønskede at undgå en militær konfrontation med Vesten i de næste 10 eller 20 år – en vurdering, som er blevet bekræftet af det nu tilgængelige sovjetiske arkivmateriale. 3) Den virkelige bekymring i vestlige beslutningskredse i slutningen af 1940’erne var snarere, om det kunne lykkes de lokale, sovjetisk støttede kommunistiske partier at profitere af de store økonomisk-sociale genopbygningsproblemer og de politiske fornyelsesønsker, som krigen havde skabt i Europa og dets kolonier. 4) Dette var også grundlaget for USA’s såkaldte inddæmningspolitik over for Sovjetunionen, som var inspireret af den amerikanske diplomat og Sovjetkender George Kennans analyser. Det første markante udtryk herfor var den såkaldte Trumandoktrin fra marts 1947, hvor USA’s præsident Harry Truman lovede amerikansk militærhjælp fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid
til principielt ethvert land, som blev anset for truet af kommunistisk undergravning. Den ”anden halvdel af valnødden” (Trumans udtryk) var lanceringen i juni 1947 af Marshall-planen (opkaldt efter USA’s udenrigsminister George Marshall), som lovede massiv økonomisk ’hjælp til selvhjælp’ til Europa fra USA. Til gengæld fordrede USA åbne europæiske markeder og økonomier og afskaffelse af begrænsningerne på den frie bevægelighed for varer og kapital over grænserne. Da det gik op for Stalin og hans udenrigsminister Molotov, hvor centrale disse betingelser var for USA’s økonomiske dollarhjælp, opgav de deres oprindelige interesse for Marshalls tilbud. I stedet strammedes jerngrebet om det nye sovjetiske imperium i Øst- og Centraleuropa yderligere, bl.a. med ideologiske kampagner mod Marshall-planens ’imperialistiske’ karakter. 5) Den gensidige mistænksomhed over for modpartens hensigter førte således i 1947-48 til en konsolidering af Europas deling i en Vestblok og en Østblok, som reelt også omfattede Tyskland, der i 1949 blev delt i en vesttysk Forbundsrepublik og en østtysk Folkerepublik (DDR). Som nævnt foregik de første sonderinger om en egentlig transatlantisk forsvarsalliance allerede ved årsskiftet 1947-48, da udenrigsministrene og topembedsmænd fra USA, Frankrig og Storbritannien reelt enedes om at sigte mod et sådant vestligt forbund. Det største umiddelbare problem var at overvinde den udbredte skepsis fra den traditionelt isolationistisk-sindede amerikanske Kongres, hvis flertal var imod, at USA lod sig ’indvikle’ i alliancer med de europæiske lande. Det var derfor vigtigt for den amerikanske regering, at initiativet officielt kom fra Europa. Det skete, da den britiske udenrigsminister Bevin i januar 1948 foreslog ”en forståelse” mellem vestmagterne, bakket op af ”magt, penge og beslutsomhed”, med henblik på at hindre skridtvis sovjetisk aggression. Godt hjulpet på vej af chokket i den vestlige offentlighed over den kommunistiske magtovertagelse i Tjekkoslovakiet måneden efter (’Prag-kuppet’) blev Bevins forslag realiseret i marts 1948 med dannelsen af den såkaldte Vestunion (Bruxelles-Pagten) mellem Storbritannien, Frankrig og de tre små Benelux-lande. Under forhandlingerne i resten af 1948 og begyndelsen af 1949 om udformningen af Den Nordatlantiske Traktats (NAT’s) tekst ønskede europæerne garantier for en umiddelbar militær reaktion fra USA i tilfælde af en aggression mod Vesteuropa. Både af hensyn til de tilbageværende isolationistiske strømninger i Kongressen og for at fastholde maksimal amerikansk handlefrihed insisterede USA imidlertid på, at traktattekstens afgørende artikel 5 (ofte populært kaldet ’musketér-paragraffen’) blev formuleret så fleksibelt som muligt med hensyn til medlemmernes afgørelse af, hvad svaret på et angreb på én eller flere af dem ville være. Og sådan blev det (”hver af dem […] bistå ved […] at tage sådanne skridt […] som hver af dem anser for nødvendige […]”). Til gengæld lagde europæiske forhandlere stor vægt på NAT’s artikel 3, som taler om fortsat og effektiv gensidig hjælp; målet var at forpligte USA stærkere til at deltage i forsvaret af Vesteuropa, herunder med våbenhjælp i fredstid. Den Nordatlantiske Traktat, Atlantpagtens, indgåelse 1949 Den 4. april 1949 blev Den Nordatlantiske Traktat, Atlantpagten, underskrevet i Washington af følgende lande: ■ Belgien ■ Canada ■ Danmark ■ Frankrig ■ Island ■ Italien ■ Luxembourg ■ Nederlandene ■ Norge ■ Portugal ■ Storbritannien ■ USA fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid 1
Page 1 and 2: fra kold krig til krisestyring - hi
Page 3 and 4: leder Af generalsekretær Troels Fr
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse forord intro ka
Page 7 and 8: forord Ved udenrigsminister Per Sti
Page 9 and 10: i n t r o Introduction Af Secretary
Page 11: kapitel i Af professor, dr. phil. P
Page 15 and 16: Koreakrigen blev dermed en afgøren
Page 17 and 18: så i sig selv til, at Stalin afhol
Page 19 and 20: konflikter eller krige. Belgien gav
Page 21 and 22: International afspænding var dog i
Page 23 and 24: Uafhængige eksperter i USA, og i b
Page 25 and 26: ficielt dementeret af Washington, m
Page 27 and 28: det vil sige i årene omkring 1950,
Page 29 and 30: Den skelsættende NATO-beslutning o
Page 31 and 32: Med NATOs nye strategiske koncepter
Page 33 and 34: Litteraturhenvisninger 1) Leffler,
Page 35 and 36: kapitel ii Af Mod et globalt NATO?
Page 37 and 38: På den ene side var der en diskuss
Page 39 and 40: udenfor. Og sidst, hvad ville konse
Page 41 and 42: PfP kom dermed til at fungere som e
Page 43 and 44: Mod globalisering: terror, globale
Page 45 and 46: NATO i 2004 mulighederne for prakti
Page 47 and 48: og planlægning. Her har EAPC spill
Page 49 and 50: I Afghanistan har NATO skulle arbej
Page 51 and 52: kratisk alliance - gerne igennem NA
Page 53 and 54: Der er langt fra den kolde krigs NA
Page 55 and 56: Litteraturhenvisninger 1) NATO, 194
Page 57 and 58: kapitel iii NATOs engagement i Afgh
Page 59 and 60: NATO i Afghanistan ISAF-missionen v
Page 61 and 62: Fase 1 - Vurdering og forberedelse
Page 63 and 64:
Opgaven havde nu ændret sig fra me
Page 65 and 66:
Sikkerhedssektorreform En sikkerhed
Page 67 and 68:
ningsprogram. I 2006, et år før d
Page 69 and 70:
soldaterne i en given mission, hæm
Page 71 and 72:
Vejsidebomber og improviserede spr
Page 73 and 74:
Konklusion Udfordringerne for NATO
Page 75 and 76:
Hvis du vil vide mere om NATO og Da
Page 77 and 78:
kapitel iv Spillet om NATO: Det nye
Page 79 and 80:
grundlag rummer altså ikke klare b
Page 81 and 82:
vil blive pålagt den såkaldte Dec
Page 83 and 84:
Konklusion: Det globale eller det r
Page 85 and 86:
kapitel v Fremtidens missioner og u
Page 87 and 88:
Transformation Siden den kolde krig
Page 89 and 90:
for Europa og udføre en række meg
Page 91 and 92:
Nye trusler og udfordringer som NAT
Page 93 and 94:
I takt med, at isen smelter i den a
Page 95 and 96:
NATOs åbne dør, nye medlemmer og
Page 97 and 98:
NATOs forhold til Georgien og Ukrai
Page 99 and 100:
træningsbehov tages i betragtning,
Page 101 and 102:
At finde effektive svar på fremtid
Page 103 and 104:
kapitel vi Af MF, Svend Auken, Soci
Page 105 and 106:
per under den integrerede NATO komm
Page 107 and 108:
Den største udfordring til NATO he
Page 109 and 110:
Den Nordatlantiske Traktat Washingt
Page 111 and 112:
Artikel 12 Efter at traktaten har v
Page 113 and 114:
Samlet litteraturliste Bøger, tids
Page 115 and 116:
Lundestad, Geir, The United States
Page 117 and 118:
Taler mv. Bush, George, A Europe Wh
Page 119 and 120:
fra kold krig til krisestyring - Hi
show all

fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?