fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen
fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen
fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Konklusion: Det globale eller det regionale?<br />
Hvilken vision for NATOs fremtidige virke kommer <strong>til</strong> at få størst indflydelse på indholdet af det<br />
kommende Strategiske Koncept? Vil global stabilitetsprojektion blive frems<strong>til</strong>let som reglen eller<br />
undtagelsen? Set i lyset af de aktuelle og endnu ganske betydelige forskelle, der præger<br />
medlemslandenes syn på alliancens grundlæggende opgaver og funktioner, er det vores forventning,<br />
at det nye Strategiske Koncept kun i mindre udstrækning vil adskille sig <strong>fra</strong> det eksisterende.<br />
Kredsen af medlemslande vil næppe kunne nå <strong>til</strong> enighed om vidtgående ændringer,<br />
og <strong>til</strong>bagefaldspositionen vil blive 1999-konceptet. Det er muligt, at Fran<strong>krig</strong>s forøgede interesse<br />
for det transatlantiske samarbejde og <strong>til</strong>nærmelse <strong>til</strong> Washington vil føre <strong>til</strong> en mere klar<br />
og konstruktiv beskrivelse af forholdet mellem NATO og EU, men i spørgsmålet om alliancens<br />
geografiske rækkevidde vil det nye koncept næppe bryde radikalt med det nuværende Strategiske<br />
Koncept. NATO-landenes<br />
laveste strategiske fællesnævner<br />
har således ikke flyttet sig afgørende<br />
siden slutningen af<br />
1990’erne. De lande, som sympatiserer<br />
med fores<strong>til</strong>lingen om<br />
NATO som en mere globalt orienteret<br />
spiller, vil argumentere<br />
for, at et stort engagement fjernt<br />
<strong>fra</strong> Europa ikke svækker værdien<br />
af artikel 5, og – endvidere<br />
– at militære styrker udrustet og<br />
trænet <strong>til</strong> international udsendelse<br />
også lader sig anvende <strong>til</strong><br />
territorialforsvar. Det er imidlertid<br />
mindre sandsynligt, at en<br />
række af de nye medlemslande<br />
er parate <strong>til</strong> at lade sig flytte af<br />
denne type ræsonnementer.<br />
På længere sigt er der dog<br />
grund <strong>til</strong> at forvente, at NATO vil<br />
fortsætte bevægelsen <strong>fra</strong> det re-<br />
Om USA også i fremtiden vil støtte NATO, er afgørende for alliancens fremtid.<br />
Her USA’s nye præsident Barack Obama. Foto: Hasse Ferrold<br />
gionale mod det globale. Fordi en transatlantisk alliance med en snæver <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> Europa<br />
vil være af begrænset strategisk relevans for USA – og fordi et reduceret amerikansk engagement<br />
i Europa først og fremmest vil ramme de såkaldte ’artikel 5-lande’ – er der udsigt <strong>til</strong>, at<br />
modstanden mod at opbløde alliancens selvpåførte geografiske restriktioner vil blive yderligere<br />
reduceret. Det paradoksale forhold er således, at de lande, som først og fremmest ser NATO som<br />
en sikkerhedsgaranti mod Rusland – og dermed fremhæver alliancens regionale rolle – også er<br />
de alliancemedlemmer, der er mest sårbare overfor pres <strong>fra</strong> alliancens førende globalist USA.<br />
Selv om et kommende strategisk koncept næppe vil ændre grundlæggende på balancen mellem<br />
alliancens traditionelle opgaver og de mere udadrettede aktiviteter, er det derfor sandsynligt,<br />
at NATO på længere sigt vil videreføre efter<strong>kold</strong><strong>krig</strong>stidens oms<strong>til</strong>lingsproces.<br />
<strong>fra</strong> <strong>kold</strong> <strong>krig</strong> <strong>til</strong> <strong>krisestyring</strong> – Historien om NATOs fremtid 8
Change language