fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

More documents

Recommendations

Info

70 – forum for sikkerhedspolitik Oprørsbekæmpelse NATOs indsats i Afghanistan kan overordnet opdeles i to temaer: fredsbevarelse og oprørsbekæmpelse. I de nordlige, vestlige og centrale dele af landet kan NATOs operation bedst beskrives som fredsbevarelse, hvorimod indsatsen i Syd- og Østafghanistan må betragtes som oprørsbekæmpelse. Dette forhold stiller store udfordringer til indsatsen og NATOs mulighed for at gennemføre en succesfuld operation. Overgangen til en decideret oprørsbekæmpelsesindsats blev tydelig med overtagelsen af de sydlige og østlige områder. Figuren nedenfor viser udviklingen i konflikten fra 2003. Den kraftige stigning i episoder mellem de internationale soldater og specielt Taliban kan tydeligt ses fra efteråret 2005, hvor udvidelsesforberedelserne blev indledt, og udviklingen eskalerede i sommer 2006, hvor et større antal ISAF-soldater kom ind i området. Antal hændelser 700 600 500 400 300 200 100 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 2: Antal sikkerhedshændelser fra januar 2003 til maj 2007. Kilde: Cordesman 2008:20 Oprørsbekæmpelse er ofte kendetegnet ved, at en af parterne anvender asymmetriske taktikker, som den anden part ikke kan anvende. Dette er tydeligt blevet set i Afghanistan, hvor oprørernes anvendelse af vejsidebomber og improviserede sprænganordninger er steget voldsomt. Udover denne udvikling kom der også en kraftig stigning i antallet af selvmordsbomber. Fra at fænomenet var stort set ukendt i Afghanistan, skete der en kraftig stigning i antallet fra 2005 og frem. Tabel 3 nedenfor viser udviklingen inden for begge områder. Oprøret i Afghanistan deler nogle karakteristika med tidligere oprør i historien. Det er en kamp fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid 2003 2004 2005 2006 2007
Vejsidebomber og improviserede sprænganordninger Selvmordsbomber 2002 22 2003 80 5 2004 334 2005 844 17 2006 1931 123 2007 2615 160 Tabel 3: Udviklingen i asymmetriske tiltag fra 2002-2007 Kilde: NATO, Progress in Afghanistan: Bucharest Summit 2-4 April 2008: 4; UNAMA 2007: 10; Cordesman 2008: 27 om civilbefolkningens støtte. For at opnå støtte er det afgørende for en oprørsgruppe, at denne har en sag, der bliver støttet af befolkningen. Hvis sagen ikke kan samle befolkningen, kan oprørsgruppen ikke vinde støtte. I Afghanistan har Taliban en sag – at vælte centralregeringen og oprette et islamisk emirat. 9) Traditionelt vil en oprørsgruppe forsøge at vinde befolkningen gennem tiltag, der viser, at oprørsgruppen vil skabe en dagligdag, hvor de lokale vil få det bedre. Oprørerne vil skabe fremskridt i form af sikkerhed, lov og orden og frihed for undertrykkelse af staten. Dette gøres normalt ved positive tiltag, hvor oprørsgruppen viser befolkningen, at den arbejder for dem. 10) Talibans fremkomst i 1994 i de sydlige egne af Afghanistan var netop præget af et ønske om at skabe netop disse elementer. Taliban ville afvæbne krigsherrerne, der på det tidspunkt styrede landet, de ville skabe lov og orden, og de ville bekæmpe korruption. 11) Disse elementer er på mange måder de samme i dag. Forskellen er blot den, at den bløde tilgang med at vinde befolkningens gunst ved at vise fremskridt ikke altid har været mulig, hvorfor Taliban i specielt de områder, hvor ISAF står stærkt, nu anvender en mere tvingende og terroriserende metode over for befolkningen. Traditionelt vil sådan en form for skræmmestrategi ikke blive anvendt af en oprørsgruppe, da denne er ekstremt afhængig af befolkningens støtte. 12) Meget tyder dog på, at det er en udvikling, der foregår i takt med, at Taliban bliver mere presset på kamppladsen. Det faktum, at Taliban anvender denne tilgang, kan være til fordel for ISAF. Med sin fremfærd underminerer Taliban på mange måder de traditionelle strukturer, som en stor del af befolkningen har levet under i hundreder af år. Derfor kan de lokale magtstrukturer i form af klaner og lokale ældreråd bruges som et udgangspunkt for at styrke oprørsbekæmpelsen gennem lokale fredsaftaler og alliancer – også med de mere påvirkelige og moderate elementer af Taliban. Det primære formål med en sådan strategi er at skabe sikkerhed, der i en oprørssituation kan ses som det mest basale af befolkningens behov. Indgåelsen af denne type aftaler kræver selvfølgelig en gennemgående analyse af sikkerhedssituationen i området, herunder en vurdering af Talibans styrke. Derudover kræver det en grundig analyse af de lokale stamme- og klanstrukturer og disses indflydelsessfære, således at en aftale ikke indgås på et falsk grundlag og derved undermineres. Det vigtigste er at undgå at skabe et sikkerhedsvakuum, der efterfølgende kan fyldes ud af oprørere. Netop det var en af fejltagelserne i forbindelse med aftalen, der blev indgået i Musa Quala i oktober 2006, hvor Taliban i februar året efter tilbageerobrede byen med dramatiske konsekvenser for de lokale ældreråd, der havde indgået aftalen. 13) Fredsaftaler i lyset af oprørsbekæmpelse skal ses som et element, der skal give oprørerne et alternativ til kampen, og derved modgå at denne tvinges op i et hjørne, hvor kun kamp til enden er mulig. Hvis oprørerne ikke har andre alternativer end at fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid 71
Page 1 and 2:
fra kold krig til krisestyring - hi
Page 3 and 4:
leder Af generalsekretær Troels Fr
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse forord intro ka
Page 7 and 8:
forord Ved udenrigsminister Per Sti
Page 9 and 10:
i n t r o Introduction Af Secretary
Page 11 and 12:
kapitel i Af professor, dr. phil. P
Page 13 and 14:
til principielt ethvert land, som b
Page 15 and 16:
Koreakrigen blev dermed en afgøren
Page 17 and 18:
så i sig selv til, at Stalin afhol
Page 19 and 20: konflikter eller krige. Belgien gav
Page 21 and 22: International afspænding var dog i
Page 23 and 24: Uafhængige eksperter i USA, og i b
Page 25 and 26: ficielt dementeret af Washington, m
Page 27 and 28: det vil sige i årene omkring 1950,
Page 29 and 30: Den skelsættende NATO-beslutning o
Page 31 and 32: Med NATOs nye strategiske koncepter
Page 33 and 34: Litteraturhenvisninger 1) Leffler,
Page 35 and 36: kapitel ii Af Mod et globalt NATO?
Page 37 and 38: På den ene side var der en diskuss
Page 39 and 40: udenfor. Og sidst, hvad ville konse
Page 41 and 42: PfP kom dermed til at fungere som e
Page 43 and 44: Mod globalisering: terror, globale
Page 45 and 46: NATO i 2004 mulighederne for prakti
Page 47 and 48: og planlægning. Her har EAPC spill
Page 49 and 50: I Afghanistan har NATO skulle arbej
Page 51 and 52: kratisk alliance - gerne igennem NA
Page 53 and 54: Der er langt fra den kolde krigs NA
Page 55 and 56: Litteraturhenvisninger 1) NATO, 194
Page 57 and 58: kapitel iii NATOs engagement i Afgh
Page 59 and 60: NATO i Afghanistan ISAF-missionen v
Page 61 and 62: Fase 1 - Vurdering og forberedelse
Page 63 and 64: Opgaven havde nu ændret sig fra me
Page 65 and 66: Sikkerhedssektorreform En sikkerhed
Page 67 and 68: ningsprogram. I 2006, et år før d
Page 69: soldaterne i en given mission, hæm
Page 73 and 74: Konklusion Udfordringerne for NATO
Page 75 and 76: Hvis du vil vide mere om NATO og Da
Page 77 and 78: kapitel iv Spillet om NATO: Det nye
Page 79 and 80: grundlag rummer altså ikke klare b
Page 81 and 82: vil blive pålagt den såkaldte Dec
Page 83 and 84: Konklusion: Det globale eller det r
Page 85 and 86: kapitel v Fremtidens missioner og u
Page 87 and 88: Transformation Siden den kolde krig
Page 89 and 90: for Europa og udføre en række meg
Page 91 and 92: Nye trusler og udfordringer som NAT
Page 93 and 94: I takt med, at isen smelter i den a
Page 95 and 96: NATOs åbne dør, nye medlemmer og
Page 97 and 98: NATOs forhold til Georgien og Ukrai
Page 99 and 100: træningsbehov tages i betragtning,
Page 101 and 102: At finde effektive svar på fremtid
Page 103 and 104: kapitel vi Af MF, Svend Auken, Soci
Page 105 and 106: per under den integrerede NATO komm
Page 107 and 108: Den største udfordring til NATO he
Page 109 and 110: Den Nordatlantiske Traktat Washingt
Page 111 and 112: Artikel 12 Efter at traktaten har v
Page 113 and 114: Samlet litteraturliste Bøger, tids
Page 115 and 116: Lundestad, Geir, The United States
Page 117 and 118: Taler mv. Bush, George, A Europe Wh
Page 119 and 120: fra kold krig til krisestyring - Hi
show all

fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?