fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

grundlag rummer altså ikke klare bestemmelser for, hvorledes regionale og globale engagementer
skal balanceres. Og det er her det Strategiske Koncept kommer ind som dokumentet,
der identificerer truslerne rettet mod NATO-landene og fastlægger de militære implikationer.
Siden 1949 har NATO autoriseret seks strategiske koncepter.* ) Nøjagtig som indholdet har beslutningsprocessen,
som ledte frem til vedtagelsen af disse centrale dokumenter, varieret betydeligt
fra gang til gang. I nogle tilfælde – som i perioden frem til godkendelsen af ’den massive
gengældelsesstrategi’ i 1957 – var processen langtrukken og kompliceret, mens forløbet i
andre tilfælde har været kortfattet og uproblematisk. Under hele den kolde krig var alliancens
strategiske koncepter naturligvis strengt hemmelige, men som et klart vidnesbyrd om de monumentale
ændringer i det internationale system efter 1989, har efter-koldkrigstidens koncepter
været frit tilgængelige for offentligheden.
Såvel 1991- som 1999-konceptet rummer to hoveddele: En politisk del, der beskriver alliancens
overordnede strategiske omgivelser og NATOs sikkerhedspolitiske udfordringer samt en militær
del med guidelines for alliancemedlemmernes væbnede styrker. Helt centralt i begge dokumenter
står de såkaldte ’Fundamental Security Tasks’ eller fundamentale sikkerhedsopgaver,
som i en vis forstand kondenserer og resumerer indholdet i det Strategiske Koncepts politiske
afsnit. 1991-konceptet rummer fire sådanne fundamentale sikkerhedsopgaver: 1)
– ”At levere et af de uundværlige grundlag for et stabilt sikkerhedsmiljø i Europa…”
– ”At tjene, som foreskrevet i den Nordatlantiske Traktats artikel 4, som et transatlantisk
forum for de allieredes konsultationer om alle emner, som påvirker deres vitale interesser…”
– ”At afskrække og forsvare imod enhver trussel om aggression overfor enhver
NATO-medlemsstats territorium.”
– ”At opretholde den strategiske balance indenfor Europa.”
I 1999-versionen af det Strategiske Koncept er disse fire fundamentale sikkerhedsopgaver blevet
til tre plus to halve: 2)
– ”At levere et af de uundværlige grundlag for et stabilt euro-atlantisk
sikkerhedsmiljø…”
– ”At tjene, som foreskrevet i Washington Traktatens artikel 4, som et centralt forum for
de allieredes konsultationer om alle emner, som påvirker deres vitale interesser…”
– ”At afskrække og forsvare imod enhver trussel om aggression overfor enhver NATOmedlemsstat…”
– ”Og for at øge sikkerheden og stabiliteten i det euro-atlantiske område:
– Krisestyring: At stå klar, sag-til-sag og med konsensus…
– Partnerskab: At fremme vidtspændende partnerskab, samarbejde og dialog
med andre lande i det euro-atlantiske område…”
*) De seks strategiske koncepter er: DC 6/1 (1949), MC 3/5 (1952), MC 14/2 (1957), MC 14/3 (1968), Alliancens nye Strategiske
Koncept (1991) og Alliancens Strategiske Koncept (1999).
fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid 79