fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

More documents

Recommendations

Info

9 NATO og Rusland – forum for sikkerhedspolitik NATOs samarbejde med Rusland fortjener særlig interesse. I 1997 oprettede NATO og Rusland ’Det Permanente NATO-Rusland Fællesråd’ (PJC). Formålet med dette råd var at fremme regelmæssige konsultationer og diskussioner vedrørende sikkerhedspolitiske spørgsmål. NA- TOs militære indgriben i forbindelse med krisen i Kosovo i 1999 førte til en midlertidig afbrydelse af samarbejdet mellem Rusland og NATO. I 2002 var forholdet dog blevet forbedret igen og det i en sådan grad, at man enedes om at oprette ’NATO-Rusland Rådet’ (NRC), som udvidede samarbejdet væsentligt. NRC har været ramme for mange former for praktisk samarbejde på det militære område. Udadtil er det imidlertid de politiske drøftelser vedrørende ikke-spredning, CFE-traktaten, NATO-udvidelse og senest missilforsvar, som har domineret billedet. Rusland er, på trods af uenigheder, en vigtig samarbejdspartner for NATO. Her ses Ruslands daværende præsident Vladimir Putin ved NATO-topmødet i Bukarest i april 2008. Foto: Hasse Ferrold Efter den væbnede konflikt i august 2008 mellem Georgien og Rusland udtalte NATOs udenrigsministre på et ekstraordinært møde den 19. august 2008 en klar kritik af det, de kaldte Ruslands disproportionale magtanvendelse i forbindelse med krigen. Ministrene enedes om, at der som følge heraf ikke længere kunne være tale om normal praksis med hensyn til NRC. De formelle månedlige NRC-møder på ambassadørniveau blev derfor midlertidigt suspenderet. Rusland reagerede efterfølgende ved at suspendere store dele af det praktiske samarbejde i NRC-regi, herunder på det militære område. På NATO-udenrigsministrenes møde i december 2008 traf ministrene beslutning om en gradvis genoptagelse af dialogen med Rusland. Der er i skrivende stund ikke taget stilling til, hvorledes dette samarbejde skal videreføres, men det står klart, at samarbejdet med Rusland udgør et vigtigt element i NATOs bidrag til regional stabilitet. Rusland er en vigtig samarbejdspartner for NATO, og selv om parterne lejlighedsvis taler hårdt til hinanden, er den gensidige afhængighed for stor til, at samarbejdet og dialogen ikke bør genetableres. På længere sigt, og i lyset af den fortsatte udvikling inden for de fælles interesseområder, er der endda betydeligt potentiale for, at forholdet mellem Rusland og NATO vil kunne blive både bredere og dybere. Udfordringen består imidlertid i at få fastlagt, på hvilke præmisser og hvilket værdigrundlag dette nødvendige samarbejde skal foregå fremover – og fastholde Rusland herpå. fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid
NATOs forhold til Georgien og Ukraine Den løbende debat i offentligheden om udvidelse af NATO har, som nævnt, medført et fokus på forholdet til Ukraine og Georgien de seneste år. Disse landes samarbejde med NATO er dog ikke nyt. Det begyndte allerede i henholdsvis 1991 og 1992 – umiddelbart efter, at landene opnåede selvstændighed – da de blev medlemmer af det forum, der i dag hedder det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (omtalt ovenfor). De to lande er på mange måder forskellige, men i forholdet til NATO har de både den næsten 20-årige tilknytning samt medlemskabsperspektivet tilfælles, ikke mindst efter, at NATO på topmødet i Bukarest i april 2008 besluttede, at landene på et tidspunkt vil blive medlemmer af alliancen. Samarbejdet med Ukraine blev allerede i 1997 formaliseret med oprettelsen af NATO-Ukraine- Kommissionen (NUC), hvor man diskuterer Ukraines deltagelse i NATOs fredsbevarende operationer samt nationale forsvarsreformer. Forholdet til Georgien blev intensiveret efter den væbnede konflikt mellem Georgien og Rusland i august 2008. Som omtalt ovenfor kritiserede medlemslandenes udenrigsministre i august 2008 Rusland for disproportional magtanvendelse mod Georgien og understregede, at en fredelig og vedvarende løsning på konflikten må baseres på respekt for Georgiens uafhængighed, suverænitet og territorielle integritet. Samtidig besluttede det Nordatlantiske Råd at oprette en NATO-Georgien-Kommission (NGC) med henblik på bl.a. at følge op på beslutningen taget ved topmødet i Bukarest vedrørende Georgiens medlemskabsbestræbelser. Principielt er udvidelse et spørgsmål mellem alliancen og de ansøgende lande, men Rusland har givet udtryk for, at man modsætter sig, at Georgien og i særdeleshed Ukraine optages. Ruslands invasion i Georgien, og især den efterfølgende anerkendelse af Abkhasien og Sydossetien, kan næppe ses uafhængigt af denne udmelding. Dermed kan det ikke undgås, at forholdet til Rusland indgår i varierende grad i de allieredes overvejelser om tidsperspektivet for, hvornår Bukarest-løftet kan realiseres. Det ændrer dog ikke ved, at Ukraine og Georgien under alle omstændigheder skal gennemføre omfattende reformer på både forsvarsområdet og det politiske område, før de er rede til optagelse. Det står også klart, at det formodentlig vil tage lang tid. Ukraine har i de senere år gennemgået en turbulent parlamentarisk periode. Hyppige valg, svage regeringskoalitioner og en uafklaret kompetencefordeling mellem regeringen og præsidenten har ikke virket fremmende for reformprocessen. Samtidig må det understreges, at den folkelige opinion er splittet i forhold til spørgsmålet om NATO-medlemskab. En stor del af befolkningen i særligt de østlige egne af Ukraine (hvor der også er mange ukrainere af russisk oprindelse) er således direkte imod medlemskab af NATO. I Georgien er et stort flertal af den folkelige opinion til gengæld tilhængere af NATO-medlemskab, men også her udestår reformer, ikke mindst inden for retsområdet og mediefrihed. Personligt finder jeg det imidlertid betænkeligt, såfremt man i forhold til senere udvidelse lader hensynet til Rusland veje for tungt. Rusland er rettelig en central partner for NATO, og på en hel række områder er både Rusland og NATO afhængige af et velfungerende samarbejde. Men NATOs åbne dør (medlemskabsperspektivet) er principiel og derudover væsentlig for fortsat regional stabilitet. NATOs politiske samarbejde med Rusland skal således baseres på en nutidig og fremadrettet sikkerhedspolitisk opfattelse. Et Europa med særlige interessesfærer og de fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid 97
Page 1 and 2:
fra kold krig til krisestyring - hi
Page 3 and 4:
leder Af generalsekretær Troels Fr
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse forord intro ka
Page 7 and 8:
forord Ved udenrigsminister Per Sti
Page 9 and 10:
i n t r o Introduction Af Secretary
Page 11 and 12:
kapitel i Af professor, dr. phil. P
Page 13 and 14:
til principielt ethvert land, som b
Page 15 and 16:
Koreakrigen blev dermed en afgøren
Page 17 and 18:
så i sig selv til, at Stalin afhol
Page 19 and 20:
konflikter eller krige. Belgien gav
Page 21 and 22:
International afspænding var dog i
Page 23 and 24:
Uafhængige eksperter i USA, og i b
Page 25 and 26:
ficielt dementeret af Washington, m
Page 27 and 28:
det vil sige i årene omkring 1950,
Page 29 and 30:
Den skelsættende NATO-beslutning o
Page 31 and 32:
Med NATOs nye strategiske koncepter
Page 33 and 34:
Litteraturhenvisninger 1) Leffler,
Page 35 and 36:
kapitel ii Af Mod et globalt NATO?
Page 37 and 38:
På den ene side var der en diskuss
Page 39 and 40:
udenfor. Og sidst, hvad ville konse
Page 41 and 42:
PfP kom dermed til at fungere som e
Page 43 and 44:
Mod globalisering: terror, globale
Page 45 and 46: NATO i 2004 mulighederne for prakti
Page 47 and 48: og planlægning. Her har EAPC spill
Page 49 and 50: I Afghanistan har NATO skulle arbej
Page 51 and 52: kratisk alliance - gerne igennem NA
Page 53 and 54: Der er langt fra den kolde krigs NA
Page 55 and 56: Litteraturhenvisninger 1) NATO, 194
Page 57 and 58: kapitel iii NATOs engagement i Afgh
Page 59 and 60: NATO i Afghanistan ISAF-missionen v
Page 61 and 62: Fase 1 - Vurdering og forberedelse
Page 63 and 64: Opgaven havde nu ændret sig fra me
Page 65 and 66: Sikkerhedssektorreform En sikkerhed
Page 67 and 68: ningsprogram. I 2006, et år før d
Page 69 and 70: soldaterne i en given mission, hæm
Page 71 and 72: Vejsidebomber og improviserede spr
Page 73 and 74: Konklusion Udfordringerne for NATO
Page 75 and 76: Hvis du vil vide mere om NATO og Da
Page 77 and 78: kapitel iv Spillet om NATO: Det nye
Page 79 and 80: grundlag rummer altså ikke klare b
Page 81 and 82: vil blive pålagt den såkaldte Dec
Page 83 and 84: Konklusion: Det globale eller det r
Page 85 and 86: kapitel v Fremtidens missioner og u
Page 87 and 88: Transformation Siden den kolde krig
Page 89 and 90: for Europa og udføre en række meg
Page 91 and 92: Nye trusler og udfordringer som NAT
Page 93 and 94: I takt med, at isen smelter i den a
Page 95: NATOs åbne dør, nye medlemmer og
Page 99 and 100: træningsbehov tages i betragtning,
Page 101 and 102: At finde effektive svar på fremtid
Page 103 and 104: kapitel vi Af MF, Svend Auken, Soci
Page 105 and 106: per under den integrerede NATO komm
Page 107 and 108: Den største udfordring til NATO he
Page 109 and 110: Den Nordatlantiske Traktat Washingt
Page 111 and 112: Artikel 12 Efter at traktaten har v
Page 113 and 114: Samlet litteraturliste Bøger, tids
Page 115 and 116: Lundestad, Geir, The United States
Page 117 and 118: Taler mv. Bush, George, A Europe Wh
Page 119 and 120: fra kold krig til krisestyring - Hi
show all

fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?