fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen
fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen
fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
forord Ved udenrigsminister Per Stig Møller<br />
NATO ved 60:<br />
Fra forsvarsalliance<br />
<strong>til</strong> sikkerhedsfællesskab<br />
Fotograf: UM/Lars K. Crone<br />
NATO fyldte 40 samme år, som Berlinmuren faldt. Dengang var der mange, der tvivlede på,<br />
om NATO ville nå at blive 50 for ikke at sige 60. Men det viste sig, at NATO havde en eksistensberettigelse,<br />
der rakte langt ud over den <strong>kold</strong>e <strong>krig</strong>s alliancelogik. Det blev hurtigt klart, at alliancen<br />
– selv uden <strong>kold</strong> <strong>krig</strong> og nærværende trusler mod medlemslandenes territorier – havde<br />
en vigtig rolle at udfylde som sikkerhedsgarant. Når NATO i år kan fejre sit 60-års jubilæum, er<br />
det således ikke blot som den mest succesfulde forsvarsalliance i historien, men også som en<br />
uomgængelig ramme om et sikkerhedsfællesskab, der rækker langt videre end blot den fysiske<br />
beskyttelse af medlemsstaternes territorier.<br />
NATO er stadig den bedste sikkerhedsgaranti over for uforudsigelige farer i en i stigende grad<br />
uforudsigelig verden. NATOs artikel 5, også kendt som musketéreden – én for alle og alle for én<br />
– garanterer, at vi kan være forvissede om alliancesolidaritet <strong>fra</strong> vores partnere i <strong>til</strong>fælde af et<br />
angreb mod os. Det giver tryghed, også selvom risikoen heldigvis er lille. Men NATO er i dag ikke<br />
blot en forsvarsalliance; det er i høj grad også en bredt funderet sikkerhedsalliance.<br />
Det NATO, vi har i dag, er fundamentalt anderledes end det NATO, der kom sejrrigt ud af den<br />
<strong>kold</strong>e <strong>krig</strong>. Dels har NATOs succes virket som en sikkerhedsmagnet og en række udvidelser<br />
næsten fordoblet antallet af medlemmer. På jubilæumstopmødet i år <strong>til</strong>træder således endnu<br />
to lande, Albanien og Kroatien, hvormed antallet af medlemslande når op på 28. Dels har afslutningen<br />
på den <strong>kold</strong>e <strong>krig</strong> og den kunstige opdeling af Europa betydet, at vi nok lever i et mere<br />
sikkert Europa, men ikke i en mere sikker verden, og det har NATO løbende taget bestik af.<br />
Ændringerne i verden har også medført en fundamental ændring af Danmarks sikkerhedspolitiske<br />
rolle. Fra at have været en ’forbruger af sikkerhed’ under den <strong>kold</strong>e <strong>krig</strong>, hvor vores overlevelse<br />
afhang af vores NATO-medlemskab, og vores råderum var begrænset, er vi i dag blevet<br />
en værdsat ’udbyder af sikkerhed’ i kraft af vores store engagement i en række internationale<br />
NATO-operationer. Dermed bidrager Danmark nu <strong>til</strong> at bringe fred og sikkerhed <strong>til</strong> en række af<br />
verdens brændpunkter. Det har givet Danmark en stærk position i alliancen og en høj grad af<br />
troværdighed hos vores partnere. Samtidig har den indenrigspolitiske opbakning <strong>til</strong> Danmarks<br />
medlemskab af NATO undergået en grundlæggende forandring i løbet af de tyve år, der er gået<br />
siden Berlinmurens fald. Vores medlemskab af NATO har altid været båret af en bred folkelig<br />
opbakning. Men i modsætning <strong>til</strong> tiden under den <strong>kold</strong>e <strong>krig</strong>, er der i dag også en enestående<br />
bred politisk opbakning <strong>til</strong> NATO blandt partierne i Folketinget. Det bidrager <strong>til</strong> at gøre Dan-<br />
<strong>fra</strong> <strong>kold</strong> <strong>krig</strong> <strong>til</strong> <strong>krisestyring</strong> – Historien om NATOs fremtid 7