fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

og planlægning. Her har EAPC spillet en væsentlig rolle som ramme for den nødvendige dialog.
For det andet er der, når man opererer sammen militært, et behov for at udvikle fælles regler,
retningslinjer og procedurer for at sikre et bedre udgangspunkt for samarbejde mellem NATO-
og ikke-NATO-styrker. Her har det omfattende praktiske PfP-samarbejde vist sig af central betydning.
EAPC/PfP er altså et udtryk for en række partnerskabsfunktioner. Det handler om at styrke det
operationelle militære samarbejde mellem medlemmer og ikke-medlemmer. Derudover spiller
det en vigtig politisk rolle som et forum for den dialog, NATO mener, er central for at sikre stabilitet
i Europa. Sidst foregår der et omfattende praktisk reformarbejde mellem NATO og partnerlandene,
der skal sikre udviklingen af partnerlandenes forsvar – dels til at leve op til NATOstandarder,
og dels til at udbygge og sikre demokratisk kontrol med militæret.
Kortet viser de lande, der er med i NATOs institutionaliserede partnerskaber. Kilde: NATO
Bredden i både funktion og medlemskreds er samtidig også svagheden ved EAPC. Sverige har,
med et fast forankret demokrati, et velfungerende militær og som deltager i ISAF, behov for et
anderledes samarbejde med NATO end f.eks. Turkmenistan der, til forskel fra Sverige, måske
har interesse i forsvarsreformer. Omvendt er Turkmenistan af interesse for NATO, ikke pga. kvaliteten
af sit militær, men pga. sin tætte geografiske placering på Afghanistan. Samtidig er PfP’s
funktion som medlemskabsforberedende måske også af dalende betydning. For det første
er mange af PfP-landene ikke interesserede i NATO-medlemskab, og for det andet er det ikke
sikkert, at NATO vil eller kan blive enige om at tilbyde medlemskab til de lande, der gerne vil.
fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid 7