fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

More documents

Recommendations

Info

– forum for sikkerhedspolitik Dialogen blev startet samtidig med PfP, som den på mange områder er modelleret efter. NATO har tre ønsker for MD. For det første at ”medvirke til regional sikkerhed og stabilitet”, for det andet at skabe ”øget gensidig forståelse” imellem dialoglandene selv og sidst at ”udrydde misforståelser om NATO blandt dialoglandene”. 26) Samarbejdet omfatter en politisk og en praktisk del, men specielt på det politiske plan har der været meget lidt at melde om. Samarbejdet har her været hæmmet af de arabiske landes store modstand mod Israels deltagelse, og ofte har dialogen taget form af en diskussion af Israel/Palæstina-konflikten, hvis møderne overhovedet er blevet afholdt. Det har altså været så som så med ’øget gensidig forståelse’ dialoglandende imellem. Mange har med rette anklaget MD for at være en hensygnende snakkeklub uden meget substans. 27) Billedet ændres imidlertid en smule, hvis man ser på den praktiske dimension, der, ligesom PfP, primært foregår bilateralt mellem et partnerland og NATO. Både i form af forskellige træningsinitiativer og praktisk militærsamarbejde har der været tale om en udvikling. F.eks. observerer eller deltager nogle partnerlande i NATO/PfP øvelser, og Egypten, Marokko og Jordan har deltaget i de NATO-ledede fredsbevarende operationer på Balkan. Det individuelle praktiske samarbejde er dermed for nogle lande blevet øget betragteligt, og f.eks. deltager Marokko i øjeblikket i NATOs maritime antiterroroperation ’Active Endeavour’ i Middelhavet. To overordnede problemer har karakteriseret MD. For det første er dialoglandene ofte meget skeptiske overfor NATOs intentioner. NATO ses – specielt i den offentlige opinion – som en fjende mere end en samarbejdspartner. Den skepsis er ikke blevet mindre efter invasionen af Irak og NATOs kraftigt øgede engagement i Afghanistan. Det er ikke altid indenrigspolitisk velset for disse lande at samarbejde med NATO, selv hvis der er praktiske sikkerhedspolitiske fordele forbundet med samarbejdet. For det andet er NATO selv plaget af ambivalens i forhold til, hvor langt man er villig til at gå på det praktiske område. Mange af disse lande er styret af autoritative eller diktatoriske regimer, og militært samarbejde i form af træning og uddannelse om f.eks. terrorbekæmpelse kan nemt føre til fastholdelse af de selv samme regimer samt menneskerettighedskrænkelser. Ikke desto mindre er Nordafrika og Mellemøsten – NATOs sydflanke – af central betydning for alliancens sikkerhed, specielt i en tid med islamistisk inspireret terror. Den betydning, NATO tillægger partnerskab med dialoglandene, er vokset betragteligt, og samtidig har NATO et kraftigt øget behov for at kommunikere med både politikere og befolkninger i regionen for på den måde at ’udrydde misforståelser om NATO’. Derfor udvidede Skibe fra Standing Naval Force Mediterranean under Operation Active Endeavour i 2002. Foto AFSOUTH/NATO fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid
NATO i 2004 mulighederne for praktisk samarbejde til at inkludere det meste af det, der findes i PfP-samarbejdet baseret på en ’individuel’ afvejning – det vil sige baseret på den politiske situation i det enkelte partnerland. Deltagerlande i Mediterranean Dialogue (MD) - Middelhavs Dialogen Egypten Israel Mauretanien Marokko Tunesien Jordan Algeriet ICI: NATO og den Persiske Golf Deltager fra starten i 1994 Udover udvidelsen af NATO med 10 østeuropæiske lande så 2004 også lanceringen af et andet og nyt partnerskabsarrangement, det såkaldte Istanbul Cooperation Initiative (ICI), der er et samarbejde mellem NATO og en række stater rundt om den Persiske Golf. Set-up’et er parallelt til MD. På den ene side en politisk del, hvor NATO og ICI-landene kan diskutere sikkerhedspolitiske emner af fælles betydning, f.eks. terrorbekæmpelse og spredning af masseødelæggelsesvåben. På den anden side kan landene individuelt vælge samarbejde med NATO på en palet af forskellige konkrete forsvars- og sikkerhedspolitiske emner, f.eks. militær reform, træning til fredsbevarende operationer, katastrofeberedskab, terrorbekæmpelse mv. 28) Overordnet set har ICI være præget af de samme problemer og udfordringer som MD. Landene fra Golf-regionen er skeptiske overfor samarbejde med NATO, hvilket f.eks. Saudi Arabien og Omans manglende deltagelse også indikerer. Man er nervøs for at blive associeret alt for meget med Vesten og USA igennem NATO-samarbejde. Samtidig gælder det samme problem for NATO her som med MD, at disse lande ikke lever op til demokratiske standarder for kontrol med militæret. Ikke desto mindre har man, som med MD-samarbejdet, kunne blive enige om konkret samarbejde på en række af områder. Der, hvor der er konkrete sikkerhedspolitiske problemer, og hvor man har en fælles interesse i at imødegå dem, har det praktiske samarbejde udviklet sig, f.eks. på terrorbekæmpelsesområdet. Snart kan man også forstille sig, at anti-pirateri-operationer vil være et tema, man vil kunne finde sammen om med lande som f.eks. Egypten såvel som med en række Golf-stater. 29) Istanbul Cooperation Initiative, ICI Deltager fra1995 Deltager fra 2000 I øjeblikket deltager Bahrain, Qatar, Kuwait og de Forenede Arabiske Emirater i ICI. På sigt håber NATO, at også Saudi Arabien og Oman vil deltage. Principielt er samarbejdet dog åbent for alle lande i regionen. fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid
Page 1 and 2: fra kold krig til krisestyring - hi
Page 3 and 4: leder Af generalsekretær Troels Fr
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse forord intro ka
Page 7 and 8: forord Ved udenrigsminister Per Sti
Page 9 and 10: i n t r o Introduction Af Secretary
Page 11 and 12: kapitel i Af professor, dr. phil. P
Page 13 and 14: til principielt ethvert land, som b
Page 15 and 16: Koreakrigen blev dermed en afgøren
Page 17 and 18: så i sig selv til, at Stalin afhol
Page 19 and 20: konflikter eller krige. Belgien gav
Page 21 and 22: International afspænding var dog i
Page 23 and 24: Uafhængige eksperter i USA, og i b
Page 25 and 26: ficielt dementeret af Washington, m
Page 27 and 28: det vil sige i årene omkring 1950,
Page 29 and 30: Den skelsættende NATO-beslutning o
Page 31 and 32: Med NATOs nye strategiske koncepter
Page 33 and 34: Litteraturhenvisninger 1) Leffler,
Page 35 and 36: kapitel ii Af Mod et globalt NATO?
Page 37 and 38: På den ene side var der en diskuss
Page 39 and 40: udenfor. Og sidst, hvad ville konse
Page 41 and 42: PfP kom dermed til at fungere som e
Page 43: Mod globalisering: terror, globale
Page 47 and 48: og planlægning. Her har EAPC spill
Page 49 and 50: I Afghanistan har NATO skulle arbej
Page 51 and 52: kratisk alliance - gerne igennem NA
Page 53 and 54: Der er langt fra den kolde krigs NA
Page 55 and 56: Litteraturhenvisninger 1) NATO, 194
Page 57 and 58: kapitel iii NATOs engagement i Afgh
Page 59 and 60: NATO i Afghanistan ISAF-missionen v
Page 61 and 62: Fase 1 - Vurdering og forberedelse
Page 63 and 64: Opgaven havde nu ændret sig fra me
Page 65 and 66: Sikkerhedssektorreform En sikkerhed
Page 67 and 68: ningsprogram. I 2006, et år før d
Page 69 and 70: soldaterne i en given mission, hæm
Page 71 and 72: Vejsidebomber og improviserede spr
Page 73 and 74: Konklusion Udfordringerne for NATO
Page 75 and 76: Hvis du vil vide mere om NATO og Da
Page 77 and 78: kapitel iv Spillet om NATO: Det nye
Page 79 and 80: grundlag rummer altså ikke klare b
Page 81 and 82: vil blive pålagt den såkaldte Dec
Page 83 and 84: Konklusion: Det globale eller det r
Page 85 and 86: kapitel v Fremtidens missioner og u
Page 87 and 88: Transformation Siden den kolde krig
Page 89 and 90: for Europa og udføre en række meg
Page 91 and 92: Nye trusler og udfordringer som NAT
Page 93 and 94: I takt med, at isen smelter i den a
Page 95 and 96:
NATOs åbne dør, nye medlemmer og
Page 97 and 98:
NATOs forhold til Georgien og Ukrai
Page 99 and 100:
træningsbehov tages i betragtning,
Page 101 and 102:
At finde effektive svar på fremtid
Page 103 and 104:
kapitel vi Af MF, Svend Auken, Soci
Page 105 and 106:
per under den integrerede NATO komm
Page 107 and 108:
Den største udfordring til NATO he
Page 109 and 110:
Den Nordatlantiske Traktat Washingt
Page 111 and 112:
Artikel 12 Efter at traktaten har v
Page 113 and 114:
Samlet litteraturliste Bøger, tids
Page 115 and 116:
Lundestad, Geir, The United States
Page 117 and 118:
Taler mv. Bush, George, A Europe Wh
Page 119 and 120:
fra kold krig til krisestyring - Hi
show all

fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?