fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen
fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen
fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
vil blive pålagt den såkaldte Declaration on Alliance Security (DAS), som regeringscheferne forventes<br />
at godkende på Strasbourg-Kehl topmødet i april. Ambitionen med DAS, der næppe<br />
bliver mere end af et par siders længde, er således at kommunikere allianceintern samhørighed<br />
og enighed om de overordnede strategiske linjer.<br />
NATOs Public Diplomacy arbejde<br />
NATOs Public Diplomacy Division (NATO PDD) er hjørnestenen i NATOs Public Diplomacy<br />
arbejde. NATO PDD er ansvarlig for at informere den brede offentlighed om NATOs aktiviteter<br />
og politikker gennem NATOs hjemmeside og publikationer, på seminarer, konferencer<br />
og NATOs Science Programme samt ikke mindst gennem kontakt <strong>til</strong> medierne. Siden 2008 har<br />
også en webbaseret NATO TV kanal (www.natochannel.tv) fungeret som et nyt led i NATOs<br />
Public Diplomacy arbejde.<br />
Hovedkonfliktlinjen: Det regionale eller det globale NATO?<br />
Når NATO-landene for alvor tager fat på reformuleringen af det Strategiske Koncept i foråret<br />
2009, vil uenighederne om dokumentets præcise ordlyd først og fremmest være indrammet<br />
af spændingen mellem to delvist modsatrettede visioner for alliancens langsigtede udvikling:<br />
Fores<strong>til</strong>lingen om NATO som globalt orienteret sikkerhedsentreprenør overfor fores<strong>til</strong>lingen om<br />
NATO som en aktør, hvis aktiviteter i større udstrækning er begrænset <strong>til</strong> Europa. Fortalerne for<br />
sidstnævnte vision taler åbent om behovet for en rebalancering af indholdet i det eksisterende<br />
Strategiske Koncept <strong>til</strong> fordel for Washington-traktatens artikel 5. Selvom ingen af alliancens<br />
medlemmer betragter bestemmelsen af NATOs kerneopgaver som et enten-eller-valg – i den<br />
forstand, at en øget vægtlægning af det kollektive forsvar udelukker ’out-of-area’-operationer<br />
og vice versa – er det åbenlyst, at der er lande, som ønsker at prioritere det udadrettede højere<br />
end andre. Der er således nok tale om nuanceforskelle, men det er med al sandsynlighed netop<br />
spørgsmålet om betoningen af det regionale overfor det globale, der kommer <strong>til</strong> at udgøre<br />
hovedkonfliktlinjen under forhandlingerne om et nyt Strategisk Koncept.<br />
Hid<strong>til</strong> har USA været den varmeste fortaler for en alliance med en global opgaveportefølje og<br />
et mere institutionaliseret samarbejde med ligesindede globale partnere. I Washingtons optik<br />
bør NATO i stadig større udstrækning have opmærksomheden rettet mod at skabe stabilitet<br />
og imødegå sikkerhedsrisici i regioner fjernt <strong>fra</strong> Europa. For USA er transnational terrorisme og<br />
fejlslagne stater de centrale udfordringer, og de forsvars- og sikkerhedspolitiske instrumenter<br />
– herunder NATO – må derfor <strong>til</strong>passes <strong>til</strong> brug i regioner fjernt <strong>fra</strong> Europa. Vel var den nu afgåede<br />
Bush-administration bekymret over Ruslands fremfærd i bl.a. Kaukasus (læs mere om<br />
<strong>krig</strong>en mellem Rusland og Georgien i boksen s. 88 i denne bog (red.)), men set <strong>fra</strong> amerikansk<br />
side bør Moskvas sabelraslen ikke give anledning <strong>til</strong> en <strong>til</strong>bagerulning af udviklingen i retning<br />
af et større globalt engagement. Operationer langt <strong>fra</strong> alliancens traditionelle missionsområde<br />
bør ikke være undtagelsen, men reglen. Som formuleret af den amerikanske NATO-ambassadør<br />
Kurt Volker i en tale i Washington i begyndelsen af december:<br />
<strong>fra</strong> <strong>kold</strong> <strong>krig</strong> <strong>til</strong> <strong>krisestyring</strong> – Historien om NATOs fremtid 81