fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

More documents

Recommendations

Info

80 – forum for sikkerhedspolitik Den Nordatlantiske Traktat artikel 4 Deltagerne vil rådføre sig med hverandre, når som helst nogen af dem mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet. En nærlæsning af de to koncepters fremstilling af NATOs hovedopgaver afslører en tydelig bevægelse væk fra det regionale og alliancens traditionelle funktioner i retning mod et engagement med en mere begrænset geografisk binding. Tydeligst kommer ændringen til syne i opgivelsen af 1991-versionens passus om at opretholde den strategiske balance i Europa. I 1999-konceptet er dette punkt helt udgået til fordel for en formulering om at styrke sikkerhed og stabilitet i det euro-atlantiske område gennem krisestyring, partnerskabsaftaler, samarbejde og dialog. Det mindre eurocentrede fokus kommer ligeledes til udtryk i skiftet fra 1991-konceptets beskrivelse af alliancen som sikkerhedsgarant i ”Europa” til 1999-versionens mere diffuse geografiske henvisning til ”det euro-atlantiske område”. Set lidt fra oven tjener alliancens Strategiske Koncept i dag tre overordnede funktioner: To interne og én ekstern. I alle årene siden vedtagelsen af NATOs første koncept i 1949 har dokumentet for det første fungeret som et redskab, der kodificerer tidligere beslutninger og praksisser og dermed virker til at konsolidere og opdatere alliancens traktatmæssige grundlag. I den forstand minder udarbejdelsen af strategiske koncepter – som en centralt placeret NATO-embedsmand formulerede det for os – om støvsugning: Et nyt koncept sammenfatter og formaliserer rækken af ministerielle kommunikéer og mindre beslutninger vedtaget efter godkendelsen af det sidste strategiske koncept. Hvert eneste kommuniké udsendt efter et ministermøde kan i den udlægning beskrives som et strategisk koncept i miniature-format. Fra tid til anden opstår der et behov for at få ryddet op og samlet disse fragmenter i et overordnet og sammenhængende dokument. Hele øvelsen er dermed medvirkende til at placere alliancens mange engagementer og politiske udmeldinger inden for én konceptuel ramme. Det Strategiske Koncepts anden internt orienterede funktion er mere fremadrettet og knytter sig til ønsket om at give alliancens aktiviteter strategisk retning. Helt grundlæggende knytter denne funktion sig til fortolkningen af Washington-traktatens basale værdier og forsvaret af disse i en global og regional kontekst. Ideelt set giver det Strategiske Koncept således svar på, hvilke typer af trusler og risici alliancen skal reagere på, hvorledes en evt. reaktion skal udformes, og endelig hvordan balancen mellem det regionale og det globale engagement skal defineres. Kort fortalt skal konceptet dermed rumme en operationel forståelse af NATOs helt grundlæggende funktion, der kan virke som håndgribelige pejlemærker for alliancens politiske og militære aktiviteter. Efter den kolde krigs afslutning er det Strategiske Koncept blevet tildelt en tredje og mere eksternt orienteret funktion. I kølvandet på Warszawapagtens sammenbrud er konceptet nemlig også blevet en del af NATOs Public Diplomacy arbejde. I såvel 1991 som i 1999 blev dokumentet anvendt som et element i anstrengelserne for at kommunikere historien om en fokuseret og uundværlig alliance til en bredere offentlighed. I fraværet af en let identificerbar militær modstander skal det Strategiske Koncept signalere sammenhængskraft, mobilisere opbakning til aktuelle engagementer og samtidig forberede NATO-landenes befolkninger på fremtidige militære indsatser. Selvom det næste koncept med al sandsynlighed også bliver tænkt ind i alliancens Public Diplomacy aktiviteter, så er der lagt op til, at en del af den PR-mæssige ’byrde’ fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid
vil blive pålagt den såkaldte Declaration on Alliance Security (DAS), som regeringscheferne forventes at godkende på Strasbourg-Kehl topmødet i april. Ambitionen med DAS, der næppe bliver mere end af et par siders længde, er således at kommunikere allianceintern samhørighed og enighed om de overordnede strategiske linjer. NATOs Public Diplomacy arbejde NATOs Public Diplomacy Division (NATO PDD) er hjørnestenen i NATOs Public Diplomacy arbejde. NATO PDD er ansvarlig for at informere den brede offentlighed om NATOs aktiviteter og politikker gennem NATOs hjemmeside og publikationer, på seminarer, konferencer og NATOs Science Programme samt ikke mindst gennem kontakt til medierne. Siden 2008 har også en webbaseret NATO TV kanal (www.natochannel.tv) fungeret som et nyt led i NATOs Public Diplomacy arbejde. Hovedkonfliktlinjen: Det regionale eller det globale NATO? Når NATO-landene for alvor tager fat på reformuleringen af det Strategiske Koncept i foråret 2009, vil uenighederne om dokumentets præcise ordlyd først og fremmest være indrammet af spændingen mellem to delvist modsatrettede visioner for alliancens langsigtede udvikling: Forestillingen om NATO som globalt orienteret sikkerhedsentreprenør overfor forestillingen om NATO som en aktør, hvis aktiviteter i større udstrækning er begrænset til Europa. Fortalerne for sidstnævnte vision taler åbent om behovet for en rebalancering af indholdet i det eksisterende Strategiske Koncept til fordel for Washington-traktatens artikel 5. Selvom ingen af alliancens medlemmer betragter bestemmelsen af NATOs kerneopgaver som et enten-eller-valg – i den forstand, at en øget vægtlægning af det kollektive forsvar udelukker ’out-of-area’-operationer og vice versa – er det åbenlyst, at der er lande, som ønsker at prioritere det udadrettede højere end andre. Der er således nok tale om nuanceforskelle, men det er med al sandsynlighed netop spørgsmålet om betoningen af det regionale overfor det globale, der kommer til at udgøre hovedkonfliktlinjen under forhandlingerne om et nyt Strategisk Koncept. Hidtil har USA været den varmeste fortaler for en alliance med en global opgaveportefølje og et mere institutionaliseret samarbejde med ligesindede globale partnere. I Washingtons optik bør NATO i stadig større udstrækning have opmærksomheden rettet mod at skabe stabilitet og imødegå sikkerhedsrisici i regioner fjernt fra Europa. For USA er transnational terrorisme og fejlslagne stater de centrale udfordringer, og de forsvars- og sikkerhedspolitiske instrumenter – herunder NATO – må derfor tilpasses til brug i regioner fjernt fra Europa. Vel var den nu afgåede Bush-administration bekymret over Ruslands fremfærd i bl.a. Kaukasus (læs mere om krigen mellem Rusland og Georgien i boksen s. 88 i denne bog (red.)), men set fra amerikansk side bør Moskvas sabelraslen ikke give anledning til en tilbagerulning af udviklingen i retning af et større globalt engagement. Operationer langt fra alliancens traditionelle missionsområde bør ikke være undtagelsen, men reglen. Som formuleret af den amerikanske NATO-ambassadør Kurt Volker i en tale i Washington i begyndelsen af december: fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid 81
Page 1 and 2:
fra kold krig til krisestyring - hi
Page 3 and 4:
leder Af generalsekretær Troels Fr
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse forord intro ka
Page 7 and 8:
forord Ved udenrigsminister Per Sti
Page 9 and 10:
i n t r o Introduction Af Secretary
Page 11 and 12:
kapitel i Af professor, dr. phil. P
Page 13 and 14:
til principielt ethvert land, som b
Page 15 and 16:
Koreakrigen blev dermed en afgøren
Page 17 and 18:
så i sig selv til, at Stalin afhol
Page 19 and 20:
konflikter eller krige. Belgien gav
Page 21 and 22:
International afspænding var dog i
Page 23 and 24:
Uafhængige eksperter i USA, og i b
Page 25 and 26:
ficielt dementeret af Washington, m
Page 27 and 28:
det vil sige i årene omkring 1950,
Page 29 and 30: Den skelsættende NATO-beslutning o
Page 31 and 32: Med NATOs nye strategiske koncepter
Page 33 and 34: Litteraturhenvisninger 1) Leffler,
Page 35 and 36: kapitel ii Af Mod et globalt NATO?
Page 37 and 38: På den ene side var der en diskuss
Page 39 and 40: udenfor. Og sidst, hvad ville konse
Page 41 and 42: PfP kom dermed til at fungere som e
Page 43 and 44: Mod globalisering: terror, globale
Page 45 and 46: NATO i 2004 mulighederne for prakti
Page 47 and 48: og planlægning. Her har EAPC spill
Page 49 and 50: I Afghanistan har NATO skulle arbej
Page 51 and 52: kratisk alliance - gerne igennem NA
Page 53 and 54: Der er langt fra den kolde krigs NA
Page 55 and 56: Litteraturhenvisninger 1) NATO, 194
Page 57 and 58: kapitel iii NATOs engagement i Afgh
Page 59 and 60: NATO i Afghanistan ISAF-missionen v
Page 61 and 62: Fase 1 - Vurdering og forberedelse
Page 63 and 64: Opgaven havde nu ændret sig fra me
Page 65 and 66: Sikkerhedssektorreform En sikkerhed
Page 67 and 68: ningsprogram. I 2006, et år før d
Page 69 and 70: soldaterne i en given mission, hæm
Page 71 and 72: Vejsidebomber og improviserede spr
Page 73 and 74: Konklusion Udfordringerne for NATO
Page 75 and 76: Hvis du vil vide mere om NATO og Da
Page 77 and 78: kapitel iv Spillet om NATO: Det nye
Page 79: grundlag rummer altså ikke klare b
Page 83 and 84: Konklusion: Det globale eller det r
Page 85 and 86: kapitel v Fremtidens missioner og u
Page 87 and 88: Transformation Siden den kolde krig
Page 89 and 90: for Europa og udføre en række meg
Page 91 and 92: Nye trusler og udfordringer som NAT
Page 93 and 94: I takt med, at isen smelter i den a
Page 95 and 96: NATOs åbne dør, nye medlemmer og
Page 97 and 98: NATOs forhold til Georgien og Ukrai
Page 99 and 100: træningsbehov tages i betragtning,
Page 101 and 102: At finde effektive svar på fremtid
Page 103 and 104: kapitel vi Af MF, Svend Auken, Soci
Page 105 and 106: per under den integrerede NATO komm
Page 107 and 108: Den største udfordring til NATO he
Page 109 and 110: Den Nordatlantiske Traktat Washingt
Page 111 and 112: Artikel 12 Efter at traktaten har v
Page 113 and 114: Samlet litteraturliste Bøger, tids
Page 115 and 116: Lundestad, Geir, The United States
Page 117 and 118: Taler mv. Bush, George, A Europe Wh
Page 119 and 120: fra kold krig til krisestyring - Hi
show all

fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?