fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

More documents

Recommendations

Info

8 – forum for sikkerhedspolitik Partnership for Peace (PfP) - Partnerskab for Fred Siden oprettelsen i 1994 har i alt 34 lande deltaget i PfP-samarbejdet*. Af disse 34 er 10 nu fuldgyldige medlemmer af NATO. Følgende lande har gennem tiden deltaget: ■ Albanien (fortsat PfP status) ■ Armenien (fortsat PfP status) ■ Azerbaijan (fortsat PfP status) ■ Bosnien og Hercegovina (fortsat PfP status) ■ Bulgarien (fuldgyldigt NATO-medlem siden 2004) ■ Estland (fuldgyldigt NATO-medlem siden 2004) ■ Finland (fortsat PfP status) ■ Georgien (fortsat PfP status) ■ Hviderusland (fortsat PfP status) ■ Irland (fortsat PfP status) ■ Kazakhstan (fortsat PfP status) ■ Kirgisistan (fortsat PfP status) ■ Kroatien (fortsat PfP status) ■ Letland (fuldgyldigt NATO-medlem siden 2004) ■ Litauen (fuldgyldigt NATO-medlem siden 2004) ■ Makedonien (fortsat PfP status) ■ Malta (fortsat PfP status) ■ Moldova (fortsat PfP status) ■ Montenegro (fortsat PfP status) ■ Polen (fuldgyldigt NATO-medlem siden 1999) ■ Rumænien (fuldgyldigt NATO-medlem siden 2004) ■ Rusland (fortsat PfP status) ■ Schweiz (fortsat PfP status) ■ Serbien (fortsat PfP status) ■ Slovakiet (fuldgyldigt NATO-medlem siden 2004) ■ Slovenien (fuldgyldigt NATO-medlem siden 2004) ■ Sverige (fortsat PfP status) ■ Tadsjikistan (fortsat PfP status) ■ Tjekkiet (fuldgyldigt NATO-medlem siden 1999) ■ Turkmenistan (fortsat PfP status) ■ Ukraine (fortsat PfP status) ■ Ungarn (fuldgyldigt NATO-medlem siden 1999) ■ Usbekistan (fortsat PfP status) ■ Østrig (fortsat PfP status) * Euro-Atlantic Partnership Council, EAPC, fungerer som en multilateral overbygning til det bilaterale samarbejde i PfP. Siden EAPC’s oprettelse i 1997 har PfP-medlemmerne dermed ligeledes deltaget i EAPC-samarbejdet. Globale partnere Hvis man ser på NATO, er der alt i alt sket en bemærkelsesværdig udvikling væk fra et snævert defineret europæisk territorium imod noget mere globalt. NATO tog i 2002 en principiel beslutning om, at et angreb ”fra hvilken som helst retning” vil falde ind under alliancens sikkerhedsgaranti, og at man vil udvikle tropper, der kan rykke, ”hvorhen der end er behov for det” 30) . De beslutninger og den efterfølgende operation i Afghanistan har rykket NATOs integrationsstrategi fundamentalt ud af Europa og samtidig kastet alliancen i armene på nye partnere. De såkaldte globale partnere. fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid
I Afghanistan har NATO skulle arbejde sammen med lande, man ikke har noget institutionaliseret samarbejde med. I øjeblikket deltager – udover en række EAPC-lande og Jordan og De Forenede Arabiske Emirater – Singapore, New Zealand og Australien. Tidligere har også Japan og Sydkorea deltaget, og i 2009 vil Colombia sende tropper til Afghanistan under ISAFs ledelse. Mange har argumenteret for, at NATO mangler en institutionel ramme for disse lande. De falder udenfor de tre regionalt definerede samarbejder beskrevet ovenfor, og hvordan, hvis overhovedet, NATO skulle udvikle rammer for samarbejde med disse såkaldte globale partnere, har været et stort politisk emne i NATO de seneste par år. Samarbejde med globale partnere er nemlig ikke kun et spørgsmål om militært samarbejde i Afghanistan. Det bliver nemt også et spørgsmål om, hvad NATO er. 31) NATOs partnerskaber og globaliseringens konsekvenser for alliancen På mange måder er NATOs partnerskaber nu drevet af de samme rationaler som tidligere. Det drejer sig stadig om: 1) Praktisk militært og forsvarspolitisk samarbejde og integration, 2) dia- NATOs globale partnere NATO har i Afghanistan arbejdet sammen med en række lande, alliancen ikke har noget egentligt institutionaliseret samarbejde med. Der er altså tale om lande, der hverken er medlem af NATO eller nogle af de forskellige partnerskabsorganisationer (Euro-Atlantic Partnership Council (EAPC), Partnership for Peace (PfP), Mediterranean Dialogue (MD), Istanbul Cooperation Initiative (ICI)). Disse lande omtaler man som NATOs globale partnere. Kortet viser de globale partnere, som NATO arbejder, har arbejdet eller kommer til at arbejde sammen med i Afghanistan (nu: Singapore, New Zealand, Australien, før: Japan, Sydkorea, i 2009: Columbia). fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid 9
Page 1 and 2: fra kold krig til krisestyring - hi
Page 3 and 4: leder Af generalsekretær Troels Fr
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse forord intro ka
Page 7 and 8: forord Ved udenrigsminister Per Sti
Page 9 and 10: i n t r o Introduction Af Secretary
Page 11 and 12: kapitel i Af professor, dr. phil. P
Page 13 and 14: til principielt ethvert land, som b
Page 15 and 16: Koreakrigen blev dermed en afgøren
Page 17 and 18: så i sig selv til, at Stalin afhol
Page 19 and 20: konflikter eller krige. Belgien gav
Page 21 and 22: International afspænding var dog i
Page 23 and 24: Uafhængige eksperter i USA, og i b
Page 25 and 26: ficielt dementeret af Washington, m
Page 27 and 28: det vil sige i årene omkring 1950,
Page 29 and 30: Den skelsættende NATO-beslutning o
Page 31 and 32: Med NATOs nye strategiske koncepter
Page 33 and 34: Litteraturhenvisninger 1) Leffler,
Page 35 and 36: kapitel ii Af Mod et globalt NATO?
Page 37 and 38: På den ene side var der en diskuss
Page 39 and 40: udenfor. Og sidst, hvad ville konse
Page 41 and 42: PfP kom dermed til at fungere som e
Page 43 and 44: Mod globalisering: terror, globale
Page 45 and 46: NATO i 2004 mulighederne for prakti
Page 47: og planlægning. Her har EAPC spill
Page 51 and 52: kratisk alliance - gerne igennem NA
Page 53 and 54: Der er langt fra den kolde krigs NA
Page 55 and 56: Litteraturhenvisninger 1) NATO, 194
Page 57 and 58: kapitel iii NATOs engagement i Afgh
Page 59 and 60: NATO i Afghanistan ISAF-missionen v
Page 61 and 62: Fase 1 - Vurdering og forberedelse
Page 63 and 64: Opgaven havde nu ændret sig fra me
Page 65 and 66: Sikkerhedssektorreform En sikkerhed
Page 67 and 68: ningsprogram. I 2006, et år før d
Page 69 and 70: soldaterne i en given mission, hæm
Page 71 and 72: Vejsidebomber og improviserede spr
Page 73 and 74: Konklusion Udfordringerne for NATO
Page 75 and 76: Hvis du vil vide mere om NATO og Da
Page 77 and 78: kapitel iv Spillet om NATO: Det nye
Page 79 and 80: grundlag rummer altså ikke klare b
Page 81 and 82: vil blive pålagt den såkaldte Dec
Page 83 and 84: Konklusion: Det globale eller det r
Page 85 and 86: kapitel v Fremtidens missioner og u
Page 87 and 88: Transformation Siden den kolde krig
Page 89 and 90: for Europa og udføre en række meg
Page 91 and 92: Nye trusler og udfordringer som NAT
Page 93 and 94: I takt med, at isen smelter i den a
Page 95 and 96: NATOs åbne dør, nye medlemmer og
Page 97 and 98: NATOs forhold til Georgien og Ukrai
Page 99 and 100:
træningsbehov tages i betragtning,
Page 101 and 102:
At finde effektive svar på fremtid
Page 103 and 104:
kapitel vi Af MF, Svend Auken, Soci
Page 105 and 106:
per under den integrerede NATO komm
Page 107 and 108:
Den største udfordring til NATO he
Page 109 and 110:
Den Nordatlantiske Traktat Washingt
Page 111 and 112:
Artikel 12 Efter at traktaten har v
Page 113 and 114:
Samlet litteraturliste Bøger, tids
Page 115 and 116:
Lundestad, Geir, The United States
Page 117 and 118:
Taler mv. Bush, George, A Europe Wh
Page 119 and 120:
fra kold krig til krisestyring - Hi
show all

fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?