fra kold krig til krisestyring - Atlantsammenslutningen

2
– forum for sikkerhedspolitik
Multilateral og bilateral
Multilateral: Et samarbejde mellem mere end to parter (f.eks. lande)
betegnes også som et multilateralt samarbejde.
Bilateral: Et samarbejde mellem to parter (f.eks. lande)
betegnes også som et bilateralt samarbejde.
I 1999 var George Bush seniors 10 år gamle målsætning om et helt og frit Europa altså i relativt
klart sigte. En målsætning NATO havde vist sig central i at opfylde. Det brede sikkerhedspolitiske
arbejde, der var farligt for NATO under den kolde krig, havde ikke bare vist sig muligt. Inddragelse
af flere emner havde ikke ødelagt alliancen. Tværtimod havde bred sikkerhed vist sig
centralt, og dermed fastholdt NATO sin centrale position i vestlig sikkerhedspolitik.
NATO havde dermed bevist, at organisationen ikke alene var i stand til at vinde den kolde krig.
Den var også i stand til at vinde freden. NATO blev central for at skabe et ’Europa helt og frit’.
Selvtilfredsheden, hvis ikke sejrsrusen, var da også til at høre i NATOs afgående generalsekretær
Javier Solanas ord i 1999, hvor han sagde, at ”i det 21. århundrede er sikkerhed, hvad vi gør det
til”. 20) Fremtiden tegnede lys, og Vesten havde igennem NATO forandret europæisk sikkerhed.
Fra at være om konflikt, militær balance og interessesfærer var sikkerhed nu – og i Solanas fremtidsvision
– fælles, bred og løsningsorienteret. Der var ikke noget, man ikke kunne klare, efterhånden
som NATO (og EU) spredte det europæiske, demokratiske sikkerhedsfællesskab til at
dække, i sidste ende, hele Europa.
NATOs fremtid sikredes imidlertid ikke af disse to historiske sejre. På den ene side fremstod andre
sikkerhedspolitiske udfordringer, og på den anden side var det ikke sikkert, at NATOs rolle
fortsat ville være central. Tre overordnede udfordringer kan identificeres: 1) Hvordan ser et helt
og frit Europa ud, hvor stopper det, og hvor går dets grænser? Det hedder i det Strategiske Koncept
fra 1999, at NATOs dør forbliver åben; at NATO er ”åben for nye medlemmer”. 21) Udvidelsen
vil altså fortsætte, men hvornår, og hvor vil den stoppe, og hvilket NATO vil blive resultatet af
den fortsatte udvidelse? 2) Det Strategiske Koncept erkender, at NATO må forholde sig til trusler
i ’periferien’ af Europa, og at NATO må forholde sig til ”den globale kontekst”. 22) Hvordan skulle
NATO, i et snart frit og helt Europa, forholde sig til trusler og sikkerhedspolitiske udfordringer
udenfor Europa, men med betydning for europæisk sikkerhed? Ville der være europæisk og
transatlantisk enighed om, hvordan disse udfordringer skulle håndteres? 3) Hvad ville USA’s
interesse være i en regional sikkerhedsorganisation i en region uden væsentlige sikkerhedspolitiske
problemer? Ville NATOs dobbelte sejre føre til, at USA og Europas veje skiltes og de sidste
50 års transatlantiske konsensus falde sammen? 23)
Eller ville det være muligt, i den amerikanske NATOkender
Stan Sloans klassiske ord, at lave en ny
’transatlantisk overenskomst’ 24) om, hvordan man
sammen forholder sig til mere globale sikkerhedsproblemer?
De spørgsmål blev kun mere akutte
efter den 11. september 2001.
En F-16 Fighting Falcon flyver over
Aviano Air Base, Italien, på vej til NATO Operation Allied Force
mission på Balkan (marts 1999).
Foto: U.S. Air Force/Senior Airman Mitch Fuqua
fra kold krig til krisestyring – Historien om NATOs fremtid