Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

ad denne vej indvindes der således en
indirekte besparelse. løvrigt er det også
lægeforeningens standpunkt, at sådanne
stillinger ikke skal kunne opslås, uden at
der anvises bolig. Også for inspektørerne
må bolig på stedet anses for påkrævet,
idet der udenfor deres egentlige tjenestetid
skal føres et effektivt tilsyn.
I nær sammenhæng med delingsspørgsmålet
står det ovenfor berørte spørgsmål
om adskillelse af hospitalernes lægelige
og administrative ledelse.
De nugældende bestemmelser vedrørende
hospitalernes lokale ledelse findes
i fællesregulativet for statens sindssygehospitaler,
i hvis § 6 det fastsættes,
at overlægen i enhver henseende er hospitalets
øverste stedlige myndighed, og i
§ 10, at hospitalsinspektøren er overlægens
bestemmelser undergivet i alt, hvad
der har indflydelse på patienternes behandling
eller deres velbefindende.
Når sindssygehospitalernes overlæger
hidtil, her som i andre lande, har været
hospitalernes øverste myndighed, også i
administrerende henseende, må det ses
på baggrund af disse hospitalers særlige
forhold; disse forhold gør sig dog næppe
fortsat gældende med en sådan styrke, at
de kan motivere opretholdelsen af en
ordning, der er afvigende fra den på de
amts- og bykommunale sygehuse gældende.
De økonomisk-administrative
funktioner er også efterhånden blevet af
et sådant omfang og en sådan karakter,
at en arbejdsdeling indenfor hospitalernes
ledelse ikke blot er blevet påkrævet,
men også i vidt omfang er faktisk gennemført;
hospitalernes forestående deling
i to overlægeafsnit har yderligere måttet
aktualisere dette.
Forvaltningskommissionen har derfor
også udtalt som sin opfattelse, at hospitalsinspektøren
bør placeres som administrationschef
for hele hospitalet, medens
overlægerne bør fungere som lægechefer.
Når spørgsmålet alligevel er blevet henskudt
til nærværende kommission, er det
fordi man naturligt må behandle det i
128
forbindelse med den øvrige planlægning,
og fordi det er ønskeligt, at man ved ordningens
udformning finder frem til et
resultat, der tager fornødent hensyn til
de forskellige synspunkter, der her gør
sig gældende.
Kommissionen er enig i, at en deling
af samtlige hospitalers lægelige og administrative
ledelse snarest mulig bør gennemføres,
således at overlægerne indenfor
hver sit patientområde er lægechefer,
medens hospitalsinspektørerne er administrationschefer;
med administrationen
sigter man i denne forbindelse til de økonomisk-administrative
funktioner. Man
er herved opmærksom på, at sindssygehospitalernes
særlige forhold fortsat må
gøre det naturligt og nødvendigt, at den
lægelige og den administrative ledelse indenfor
forskellige områder koordineres.
Fastlæggelsen af de nærmere retningslinier
må imidlertid gøres til genstand for
mere indgående forhandlinger, der mest
hensigtsmæssigt vil kunne føres udenfor
kommissionen.
Under hensyn til det således anførte og
til, at der altså er opnået enighed om det
principielle, foreslår man, at det overlades
til direktoratet efter forudgående
drøftelser mellem dette, overlægerne og
inspektørerne at udarbejde de nærmere
retningslinier, hvorved bemærkes, at fællesregulativet,
hvis §§ 6 og 10 er uforenelige
med nyordningen, samtidig må ændres.
Såfremt der under forhandlingerne
om sagen skulle opstå principielle spørgsmål,
vil disse kunne forelægges kommissionen;
også sundhedsstyrelsen vil få lejlighed
til at udtale sig.
Angående spørgsmålet om tilvejebringelse
af flere patientpladser gælder, at
dette spørgsmål har relation til samtlige
hospitaler, men at det dog i særlig grad
må siges at være akut indenfor det sjællandske
landområde, der bortset fra Københavns
kommune henhører under
sindssygehospitalerne i Vordingborg og
Nykøbing Sj. Disse hospitaler er begge
overbelagte, således havde pr. 1. novem-