Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

More documents

Recommendations

Info

handlingsmuligheder kan skabes indenfor en institution, der således er opdelt imellem sindssygevæsenet og børneforsorgen. Set fra hjemmets standpunkt mener man, at det må være af betydning, at de forskellige afdelinger udgør et samlet hele, således at der bliver kontinuitet i såvel behandling som beskæftigelse, uanset om anbringelsesformen fra tid til anden må ændres på grund af de pågældendes skiftende tilstand. Denne kontinuitet lader sig næppe i praksis sikre under omflytninger mellem hjemmets åbne og hospitalets lukkede afdelinger, selvom man i et vist omfang turde anse det for muligt at tilvejebringe et personalemæssigt fællesskab, der kunne opretholde kontakten. Samtidig må det, set fra hospitalets synspunkt, også fremtræde som mindre tilfredsstillende, om anbringelse på dets afdelinger skulle anvendes som et restriktionsmiddel overfor personer, der ikke iøvrigt betragtes som hospitalets patienter, og det er ubestrideligt, at den belastning, patienter af den heromhand- 1ede type altid vil frembyde for en hospitalsafdeling, må øges, når hospitalet kun anvendes i særlige perioder, hvor en anden institution har opgivet sin behandling. Udfra disse betragtninger må det forekomme nok så hensigtsmæssigt, om man kunne tilstræbe oprettelsen af en samlet psykiatrisk behandlingsinstitution, indbefattende de forskellige afdelingstyper, for dem, der skønnes at have særligt behov for behandling på et sådant sted, såvel blandt børne- og ungdomsforsorgens klientel som blandt andre unge af samme kategori. Kommissionen vil ikke finde det unaturligt, om en sådan institution, i kraft af sit psykiatriske tilsnit, betragtedes som en gren af sindssygevæsenet, omend institutionsmæssigt under særskilt psykiatrisk ledelse, uanset at man vil være indforstået med, at denne særbehandling ikke skal være forbeholdt personer, der direkte er egnede til behandling på et egentligt sindssygehospital. Det 192 måtte i så fald gøres til genstand for nærmere overvejelser, om et sådant behandlingshjem skulle anbringes indenfor et sindssygehospitals område, eller om det ikke snarere skulle tænkes lagt i hospitalets nærhed, således at det derved kunne understreges, at det ikke drejer sig om hospitalsbehandling i snævrere forstand, og at de pågældende altså ikke betragtes som sindssyge; også for hospitalet ville denne sidste løsning sikkert være den mest fordelagtige. Skulle man indenfor børneforsorgen nære betænkeligheder ved den her foreslåede ordning, måtte man formentlig falde tilbage på den løsning, at et ungdomshjem blev anbragt i nærheden af et sindssygehospital, således at der herfra kunne føres et psykiatrisk tilsyn, og således at indlæggelse på hospitalet kunne finde sted, når de almindelige betingelser for sådan hospitalisering er tilstede. Hospitalet påtager sig altså i så fald kun de opgaver, der traditionelt henhører under dets områder, og samarbejdet begrænses til de former for samarbejde, man i forvejen kender, dog begunstiget gennem hjemmets særlige placering. Idet kommissionen for sit vedkommende alene tager principiel afstand fra tanken om den imellem sindssygevæsenet og børneforsorgen delte institution, består naturligvis også den mulighed, at den nævnte fuldt udbyggede behandlingsinstitution blev henlagt under børneforsorgen. Forsåvidt er det kun et ressortspørgsmål, om man vil lade sindssygevæsenet påtage sig en videregående psykiatrisk behandlingsopgave, eller om man omvendt vil lade børneforsorgen gå ind i et psykiatrisk arbejde af nævnte karakter. Det kan til støtte for denne sidstnævnte løsning anføres, at det udfra tilvante forestillinger kan anses for mindre ønskeligt at anbringe unge på sindssygehospital, når de alligevel ikke har behov for den gængse hospitalsbehandling. Mere tungtvejende synes dog hensynet til, at de psykiatriske opgaver samles, så-
ledes at de kan løses så rationelt som muligt, hvad enten de falder indenfor eller udenfor rammerne af den egentlige sindssygebehandling; dette kan formentlig bedst realiseres indenfor den administration, hvortil et flertal af psykiatriske opgaver i forvejen er henlagt. Sammenfattende er det altså kommissionens synspunkt, at det foreliggende problem løses mest hensigtsmæssigt, såfremt der søges oprettet en psykiatrisk behandlingsinstitution med tilknytning til sindssygevæsenet og henlagt under dettes ledelse. Man er enig i, at en sådan institution foreløbig kun skal tage sigte på behandlingen af piger, idet drengenes problemer efter det foreliggende næppe er helt så akute, omend de utvivlsomt også trænger sig stærkt på. Den antydede begrænsning af opgaven skønnes iøvrigt også anbefalelsesværdig i sig selv, fordi det hele i nogen grad har eksperimentets karakter; hvis den påtænkte institution ikke direkte sammenbygges med et sindssygehospital, vil det også senere være muligt at ændre dens ressortmæssige status eller at lade den overgå til anden anvendelse, løvrigt vil det formentlig også indtil videre være rettest, at institutionen får et stærkt begrænset patientantal, dels på grund af ordningens nævnte forsøgsmæssige karakter, dels fordi man vanskeligt vil kunne opnå behandlingsmæssige resultater på en for stor institution. Det skal tilføjes, at kommissionen ikke har fundet anledning til at efterprøve, hvorvidt der juridisk vil være vanskeligheder ved at indpasse en sådan institution i de iøvrigt bestående forsorgsrammer; man regner dog ikke med, at der her skulle være noget problem, idet man betragter anbringelsen, som en hospitalisering, der ikke skulle forrykke det principielle forsorgsgrundlag. Der er af et af kommissionens medlemmer (overlæge, dr. med. Carl Clemmesen) afgivet følgende særindstilling i tilknytning til det foran udviklede: »Jeg er enig i, at en psykiatrisk behandlingsinstitution under sindssygevæsenet som ovenfor skitseret vil afgive en god løsning af det foreliggende problem. Når jeg dog er tilbøjelig til at mene, at en »opdelt« institution (hvis åbne del sorterer under børneforsorgen, medens den lukkede del sorterer under sindssygevæsenet —- begge dele dog under samme daglige ledelse) vil være at foretrække, skyldes det alene hensynet til det for institutionen så nødvendige samarbejde med børneforsorgen som helhed. Jeg mener, at dette samarbejde, der både må omfatte udøvelsen af børneforsorgens sædvanlige beføjelser og den meget vanskelige visitering af unge til institutionen, bedst vil kunne formidles igennem det kontaktorgan, som en institution opdelt efter de skitserede linier vil udgøre. Da bedømmelsen af disse forhold i væsentlig grad må bero på børneforsorgen og dennes ledelse skal jeg henstille, at sagen under den ene eller anden form optages til drøftelse imellem socialministeriet, børneforsorgen, sindssygevæsenet og sundhedsstyrelsen.« Til denne særindstilling, der er tiltrådt af medlem af folketinget, landsretssagfører, fru Edel Saunte, skal kommissionen for sit vedkommende blot føje, at man selvsagt er enig i, at spørgsmålet vil kunne uddybes gennem yderligere forhandling, hvortil man naturligvis er villig; denne forhandling bør dog for sindssygevæsenets vedkommende ikke føres af direktoratet for statens sindssygehospitaler, men af kommissionen, eventuelt gennem et dertil udpeget underudvalg. 193
Page 1:
Betænkning afgivet af kommissionen
Page 4 and 5:
Side 3. Beskæftigelsesterapi 60 4.
Page 7 and 8:
Ved skrivelse af 29. marts 1952 ned
Page 9 and 10:
valgtes folketingsmændene Edvard S
Page 11 and 12:
alle sindssygdomme. Ved den meget f
Page 13 and 14:
mentelle behandling og også i noge
Page 15 and 16:
1400 nye hospitalspladser og 200 pl
Page 17 and 18:
op til behandling i anden sammenhæ
Page 19 and 20:
levet midlertidigt aflastet for et
Page 21 and 22:
Randers forrykker ikke dette, da de
Page 23 and 24:
af hospitalet gennem opførelse af
Page 25 and 26:
ningssystem, der er baseret på lok
Page 27 and 28:
nyt sindssygehospital i det sydlige
Page 29 and 30:
7. Statens plejehjem Raamosegaard p
Page 31 and 32:
gelse ikke kommer på tale. De pati
Page 33 and 34:
teter (morbiditeten) og 3) Hospital
Page 35 and 36:
under den forudsætning, at pladsan
Page 37 and 38:
af patienterne 60 år og derover; i
Page 39 and 40:
hurtigere, end det nu om stunder er
Page 41 and 42:
patforvaring; kun i eet tilfælde (
Page 43 and 44:
åde over det samme antal pladser,
Page 45 and 46:
på hospital og ca. 30 % på plejeh
Page 47 and 48:
get til foranstaltninger, der foreg
Page 49 and 50:
gennem en tilstødende rækkehusbeb
Page 51 and 52:
for Odense amts og bys sygehus. De
Page 53 and 54:
om opførelse af et sindssygehospit
Page 55 and 56:
ændret karakter, ganske særligt d
Page 57 and 58:
servelæger, der alle har været af
Page 59 and 60:
Ud over løsningen af de omtalte un
Page 61 and 62:
tillige har behov for en stab af fu
Page 63 and 64:
som henhører under sygeplejerskern
Page 65 and 66:
ejde har vist sig formålstjenlig,
Page 67 and 68:
ehandling, og hvor aktiv terapi kun
Page 69 and 70:
oprettelsen af de noget større hos
Page 71 and 72:
hospitalspladser og 963 plejehjemsp
Page 73 and 74:
i samme retning. Indenfor perioder,
Page 75 and 76:
KAPITEL VI Sindssyge væsenets arbe
Page 77 and 78:
løsning ikke blot ville have betyd
Page 79 and 80:
Imidlertid anses det for ønskeligt
Page 81 and 82:
. Forvaringspatie n i e r Tanken om
Page 83 and 84:
mod undvigelsesforsøg fra egentlig
Page 85 and 86:
flyttes til et almindeligt sindssyg
Page 87 and 88:
stalterne til dette formål. Udvalg
Page 89 and 90:
Det lille udsnit af psykopaterne, d
Page 91 and 92:
ner, og i sådanne tilfælde er det
Page 93 and 94:
Det vil af betænkningens statistis
Page 95 and 96:
kapacitet vil muligt i visse period
Page 97 and 98:
måttet overlade deres fremtid til
Page 99 and 100:
med det hertil oftest nødvendige a
Page 101 and 102:
ningens virksomhed har fået et vok
Page 103 and 104:
I hospitalskommissionens anførte b
Page 105 and 106:
Angående personalets størrelse og
Page 107 and 108:
igt oplyst, at man i en af de stør
Page 109 and 110:
KAPITEL VII Forskningen på sindssy
Page 111 and 112:
være et afgørende skridt i den an
Page 113 and 114:
hovedafsnit, hvoraf det ene giver e
Page 115 and 116:
ningen og systematisering af forts
Page 117 and 118:
særligt udvalg angående misbrug a
Page 119:
denne dels den lægelige efterbehan
Page 122 and 123:
Fhv. indenrigsminister, folketingsm
Page 124 and 125:
delse eller dog bedring af betydeli
Page 126 and 127:
ler forhandling med overlægerne op
Page 128 and 129:
ad denne vej indvindes der således
Page 130 and 131:
private hænder. Et af arealerne ti
Page 132 and 133:
økonomiske fordele ved samarbejdet
Page 134 and 135:
KOMMISSIONEN af 29. marts 1952 vedr
Page 136 and 137:
Uddrag af den af sundhedsstyrelsens
Page 138 and 139:
ikke tilstrækkeligt gennemgribende
Page 140 and 141:
del for patienterne og for samfunde
Page 144: Tabellen viser, hvorledes pladsanta
Page 152: Tabel 8 Indlæggelser fra Gentofte,
Page 157: Tabel 14 Sindssygehospitalernes lan
Page 160 and 161: (Belob er anført i millioner kr. m
Page 162 and 163: *) ind. familiepleje. Øst for 1. k
Page 164 and 165: *) incl. plejehjem og familiepleje.
Page 166 and 167: Bilag I. Bemærkninger til kommissi
Page 168 and 169: samtidig at yde bidrag til det tera
Page 178 and 179: KØBENHAVNS MAGISTRAT 2. AFDELING K
Page 180 and 181: Bilag M. Statistiske oplysninger ve
Page 182 and 183: anstalter for narkomane etc.); det
Page 184 and 185: divergenser, og ved den nærmere fo
Page 186 and 187: Gruppe c: Rent legemligt betingede
Page 188: Tabel 2. Diagnosestatistik vedrøre
Page 194 and 195: Betænkning fra Den alm. danske Læ
Page 196 and 197: neiirosepatienterne, som rettelig b
Page 198 and 199: Stationen. Hans arbejde bør først
Page 200 and 201: Dansk Psykiatrisk Selskabs redegør
Page 202 and 203: ehabilitation til de administrative
Page 204 and 205: Gruppen omfatter 47 patienter, d. v
Page 206: 206 (karakterneuroser og psykopati)
show all

Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?