Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

More documents

Recommendations

Info

iske og epileptiske abnormtilstande, psykopati med forbigående stemningsreaktion (dysfori), visse andre psykopatiformer, der er tilgængelige for — og kræver — hospitalsbehandling, f. eks. kleptomane og dipsomane tilstande, endvidere encephalitiske karakterforandringer, akute alkoholforgiftninger — i hvert fald, når der er formodning om mere komplicerede forhold — visse tilfælde af kronisk alkoholisme, morfinisme, kokainisme, barbiturisme og andre medicinaltilvænninger, visse former for kværulanten, svære traumatiske neuroser, angst-, tvangs- og konfliktneuroser, klimakterielle neuroser og visse andre svære neuroseformer — også for disse sygdommes vedkommende, for så vidt de er tilgængelige for og kræver hospitalsbehandling. Om de fleste af disse tilstande gælder det, at de i særlig svære tilfælde kan forme sig således, at de ganske antager karakter af en psykose. Under de førte forhandlinger blev det af repræsentanter for den psykiatriske sagkundskab endvidere udtalt, at begrebet sindssygdom i videnskabelig forstand ikke er et fast og eentydigt definerligt begreb, men et efter de skiftende opfattelser svingende begreb, og som følge heraf et begreb, der vil være uegnet til inden for administrationen at antages som kriterium for, hvorvidt staten i trangstilfælde skal afholde forsorgsudgifterne, eller om dette må overlades til kommunerne. Det blev derhos overfor ministeriet oplyst, at sindssygehospitalerne aldrig afviser patienter, der falder ind under den nævnte videre forståelse af begrebet sindssygdom, og det må derfor antages, at en indførelse af dette begreb som betalingsteknisk kriterium, ikke vil medføre betragtelige økonomiske konsekvenser. I denne anledning skal ministeriet udtale følgende: Formålet med de i forsorgslovens § 66 ff. indeholdte bestemmelser om særfor- TO sorg må ud fra sociale synspunkter være en så vidt muligt effektiv bekæmpelse af de lidelser, der nævnes i forsorgslovens § 66, og det er derfor efter ministeriets opfattelse stemmende med lovens hensigt at fortolke begrebet sindssygdom i en mere omfattende betydning end den rent videnskabelige. Arbejds- og socialministeriet må derfor holde for, at ministeriets betalingspligt herefter må omfatte de til behandling på et anerkendt sindssygehospital eller sindssygeafdeling indlagte trængende personer, som ikke vil kunne få en tilfredsstillende behandling for deres lidelser på anden måde. Herfra undtages dog de i lov om offentlig forsorg § 251 omhandlede sindssyge, for hvilke betalingen udredes af justitsministeriets budget.« Kommissionen skønner, at disse betragtninger, stort set, fortsat har gyldighed. I det følgende skal der først redegøres for hospitalsbehandlingens afgrænsning i henseende til særlige patientkategorier, derefter for de til den ambulante virksomhed knyttede problemer. Indledningsvis skal man dog yderligere fremhæve et synspunkt, der i sindssygevæsenets nuværende situation er af en ganske særlig vægt, og hvorpå man derfor stadig må have opmærksomheden henvendt. Psykiatriens opgaver er, som tidligere berørt, blevet mangedoblede. Kravene til sindssygehospitalerne øges derfor i hastigt tempo, og opbygningen af moderne institutioner vil, jævnsides med nye behandlingsmuligheder, akcentuere denne udvikling. Gør man sig ikke klart, at samtlige felter umuligt på stående fod kan dækkes, føres man uvægerligt over i noget spredt og tilfældigt, uden fornøden effektivitet. Enhver nøgtern iagttager vil være indforstået med, at en vis prioritetsorden må fastlægges, og at man derfor tvinges til indtil videre at lade adskillige opgaver ligge, uanset at deres
løsning ikke blot ville have betydning i sig selv, men også på længere sigt kunne antages at aflaste hospitalsvæsenet som sådant. Forholdet er simpelthen det, at sindssygevæsenet, taget i nogenlunde snæver forstand, må saneres og konsolideres, før man tør tænke på nogen større udvidelse af arbejdsområdet. Dette må under alle omstændigheder være rationelt, fordi man kun derved kan få situationen under kontrol; men det må heller ikke glemmes, at sindssygehospitalernes patienter har et rimeligt krav på, at deres forhold bedres radikalt, førend der tages andet initiativ i en sådan udstrækning, at kræfterne derved spredes. Det ledende synspunkt for patientmaterialets afgrænsning må derfor nødvendigvis være, om det drejer sig om patienter, om hvilke man med sikkerhed tør fastslå, at de afgjort bedre behandles på sindssygehospitaler og dermed ligestillede institutioner end andetsteds. Er dette ikke tilfældet, kan deres behandling ikke være en opgave for sindssygevæsenet i en situation, hvor varetagelsen af dets 1. Kriminelle patienter Når man opstiller de kriminelle patienter som en særlig gruppe, må der gives en begrundelse derfor. Kriminalitet er ikke i sig selv relevant i lægelig henseende; det er tilfældigt, om en psykiatrisk patients handlinger bringer ham i konflikt med straffeloven, og man kan ikke indenfor et hospitalsvæsen tage sit udgangspunkt i den opfattelse, at lovovertræderne skal undergives særbehandling. Det er også klart, at en sådan tankegang vil kollidere med kriminalpolitiske tendenser og humane betragtninger; akcepterer man, at en persons handlesæt er bestemt af sygelige impulser, må det være rimeligt, at man opfatter ham som en patient og behandler ham som en sådan,. A. Hospitalsmæssigt egentlige opgaver derved ville kompromitteres. Denne betragtning ligger iøvrigt også på linie med det i arbejds- og socialministeriets ovennævnte skrivelse af 26. marts 1941 anførte, hvori det understreges, at nævnte ministeriums betalingspligt må omfatte de til behandling på et anerkendt sindssygehospital eller sindssygeafdeling indlagte trængende patienter, som ikke vil kunne få en tilfredsstillende behandling for deres lidelser på anden måde. Sindssygdomsbegrebet må utvivlsomt i den foreliggende sammenhæng være formålsbestemt. Det kan ikke fastlægges gennem teoretiske definitioner, men må afgrænses under fornøden hensyntagen til den gældende lovgivnings forudsætninger og de forhåndenværende institutioners muligheder; derfor vil det også bestandig omformes, efterhånden som udviklingen skrider frem og opfattelserne ændres. Indtil videre vil en nogenlunde snæver begrebsafgrænsning være i helhedens interesse; også en naturlig fortolkning af forsorgslovens regler må utvivlsomt tale derfor. Når spørgsmålet stadig har kunnet debatteres, er det rent faktisk, fordi sindssygehospitalerne i adskillig henseende har følt de kriminelle patienter, såvel observations- som forvaringspatienterne, som en belastning. Specielt gælder dette hospitalernes almene omdømme, der vistnok farves af alvorligere lovovertræderes tilstedeværelse. Ganske vist behandles disse personer også på almindelige hospitaler, men dels har disse hospitaler ikke et tilsvarende omdømme i befolkningen, dels manifesterer indlæggelserne sig ikke her udadtil, medens straffesagers afslutning gennem dom til sindssygehospital kan give anledning til megen offentlig omtale. Efter kommissionens opfattelse ville 77
Page 1:
Betænkning afgivet af kommissionen
Page 4 and 5:
Side 3. Beskæftigelsesterapi 60 4.
Page 7 and 8:
Ved skrivelse af 29. marts 1952 ned
Page 9 and 10:
valgtes folketingsmændene Edvard S
Page 11 and 12:
alle sindssygdomme. Ved den meget f
Page 13 and 14:
mentelle behandling og også i noge
Page 15 and 16:
1400 nye hospitalspladser og 200 pl
Page 17 and 18:
op til behandling i anden sammenhæ
Page 19 and 20:
levet midlertidigt aflastet for et
Page 21 and 22:
Randers forrykker ikke dette, da de
Page 23 and 24:
af hospitalet gennem opførelse af
Page 25 and 26: ningssystem, der er baseret på lok
Page 27 and 28: nyt sindssygehospital i det sydlige
Page 29 and 30: 7. Statens plejehjem Raamosegaard p
Page 31 and 32: gelse ikke kommer på tale. De pati
Page 33 and 34: teter (morbiditeten) og 3) Hospital
Page 35 and 36: under den forudsætning, at pladsan
Page 37 and 38: af patienterne 60 år og derover; i
Page 39 and 40: hurtigere, end det nu om stunder er
Page 41 and 42: patforvaring; kun i eet tilfælde (
Page 43 and 44: åde over det samme antal pladser,
Page 45 and 46: på hospital og ca. 30 % på plejeh
Page 47 and 48: get til foranstaltninger, der foreg
Page 49 and 50: gennem en tilstødende rækkehusbeb
Page 51 and 52: for Odense amts og bys sygehus. De
Page 53 and 54: om opførelse af et sindssygehospit
Page 55 and 56: ændret karakter, ganske særligt d
Page 57 and 58: servelæger, der alle har været af
Page 59 and 60: Ud over løsningen af de omtalte un
Page 61 and 62: tillige har behov for en stab af fu
Page 63 and 64: som henhører under sygeplejerskern
Page 65 and 66: ejde har vist sig formålstjenlig,
Page 67 and 68: ehandling, og hvor aktiv terapi kun
Page 69 and 70: oprettelsen af de noget større hos
Page 71 and 72: hospitalspladser og 963 plejehjemsp
Page 73 and 74: i samme retning. Indenfor perioder,
Page 75: KAPITEL VI Sindssyge væsenets arbe
Page 79 and 80: Imidlertid anses det for ønskeligt
Page 81 and 82: . Forvaringspatie n i e r Tanken om
Page 83 and 84: mod undvigelsesforsøg fra egentlig
Page 85 and 86: flyttes til et almindeligt sindssyg
Page 87 and 88: stalterne til dette formål. Udvalg
Page 89 and 90: Det lille udsnit af psykopaterne, d
Page 91 and 92: ner, og i sådanne tilfælde er det
Page 93 and 94: Det vil af betænkningens statistis
Page 95 and 96: kapacitet vil muligt i visse period
Page 97 and 98: måttet overlade deres fremtid til
Page 99 and 100: med det hertil oftest nødvendige a
Page 101 and 102: ningens virksomhed har fået et vok
Page 103 and 104: I hospitalskommissionens anførte b
Page 105 and 106: Angående personalets størrelse og
Page 107 and 108: igt oplyst, at man i en af de stør
Page 109 and 110: KAPITEL VII Forskningen på sindssy
Page 111 and 112: være et afgørende skridt i den an
Page 113 and 114: hovedafsnit, hvoraf det ene giver e
Page 115 and 116: ningen og systematisering af forts
Page 117 and 118: særligt udvalg angående misbrug a
Page 119: denne dels den lægelige efterbehan
Page 122 and 123: Fhv. indenrigsminister, folketingsm
Page 124 and 125: delse eller dog bedring af betydeli
Page 126 and 127:
ler forhandling med overlægerne op
Page 128 and 129:
ad denne vej indvindes der således
Page 130 and 131:
private hænder. Et af arealerne ti
Page 132 and 133:
økonomiske fordele ved samarbejdet
Page 134 and 135:
KOMMISSIONEN af 29. marts 1952 vedr
Page 136 and 137:
Uddrag af den af sundhedsstyrelsens
Page 138 and 139:
ikke tilstrækkeligt gennemgribende
Page 140 and 141:
del for patienterne og for samfunde
Page 144:
Tabellen viser, hvorledes pladsanta
Page 152:
Tabel 8 Indlæggelser fra Gentofte,
Page 157:
Tabel 14 Sindssygehospitalernes lan
Page 160 and 161:
(Belob er anført i millioner kr. m
Page 162 and 163:
*) ind. familiepleje. Øst for 1. k
Page 164 and 165:
*) incl. plejehjem og familiepleje.
Page 166 and 167:
Bilag I. Bemærkninger til kommissi
Page 168 and 169:
samtidig at yde bidrag til det tera
Page 178 and 179:
KØBENHAVNS MAGISTRAT 2. AFDELING K
Page 180 and 181:
Bilag M. Statistiske oplysninger ve
Page 182 and 183:
anstalter for narkomane etc.); det
Page 184 and 185:
divergenser, og ved den nærmere fo
Page 186 and 187:
Gruppe c: Rent legemligt betingede
Page 188:
Tabel 2. Diagnosestatistik vedrøre
Page 192 and 193:
handlingsmuligheder kan skabes inde
Page 194 and 195:
Betænkning fra Den alm. danske Læ
Page 196 and 197:
neiirosepatienterne, som rettelig b
Page 198 and 199:
Stationen. Hans arbejde bør først
Page 200 and 201:
Dansk Psykiatrisk Selskabs redegør
Page 202 and 203:
ehabilitation til de administrative
Page 204 and 205:
Gruppen omfatter 47 patienter, d. v
Page 206:
206 (karakterneuroser og psykopati)
show all

Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?