Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

Gruppe c: Rent legemligt betingede tilfælde.
Med hensyn til gruppe b gaves den
kommentar, at det skulle dreje sig om tilfælde,
hvor der vel er en legemlig sygdom
til stede, men hvor psykopatologiske
træk tillige i væsentlig grad gør sig gældende,
således at en psykiatrisk betonet
indsats fra lægens side bliver nødvendig.
lait 27 læger deltog i undersøgelsen. I
5 tilfælde forelå der kompagniskab mellem
to læger, således at statistikken omfatter
ialt 22 lægepraksis'er. Blandt disse
drejede det sig ill tilfælde om ren bypraksis,
i 4 tilfælde om ren landpraksis,
og i 7 tilfælde om blandet praksis. I 1
tilfælde drejede det sig om en dermatovenerologisk
specialpraksis i en by. Materialet
omfatter ialt 17.784 konsultationer
og besøg.
Resultaterne fremgår af tab. 4. Det ses,
at procenten af rent psykisk betingede
ydelser — i procent af samtlige ydelser
—• varierer fra 0,2 (dette tal stammer fra
Neuroserne og psykopatierne spiller allerede
nu en stor rolle på sindssygehospitalerne.
I de ambulante konsultationer
omfatter de 40—50 % af patienterne,
blandt indlæggelserne ca. 20 %. Den
korte indlæggelsestid for disse patienter
bevirker imidlertid, at de kun beslaglægger
ca. 5 % af sengepladserne.
Undersøgelser foretagne i forskellige
landsdele tyder på, at 20—30% af de
patienter, der indlægges på medicinske
sygehusafdelinger, har behandlingskrævende
psykiske lidelser.
I almenpraksis er antagelig 15—30 °/o
af de lægelige ydelser overvejende betingede
af psykiske symptomer hos patienterne;
disse tilfælde beslaglægger antagelig
25—50 % af lægernes tid.
Såfremt de psykiatriske hospitaler i
højere grad end hidtil skal behandle neurotikere
og psykopater, vil dette ikke
kræve nogen større forøgelse af senge-
186
Sammenfatning
den omtalte specialpraksis; næstmindste
værdi 2 %) til 32, gennemsnitlig 9 %; for
de blandede ydelsers vedkommende varierer
tallene fra 2 % til 40 °/o, gennemsnit
13 °/o. Sammenfattes begge grupper, fås
et gennemsnit på 22 %, varierende fra
7 % til 44 %. (Til sammenligning kan
anføres, at en lignende undersøgelse foretaget
i 1948 og omfattende 9 lægepraksis'er
gav en gennemsnitsprocent på 19
for grupperne a og b's vedkommende).
De fleste af de i enqueten deltagende
læger har fremhævet, at de psykisk betingede
ydelsers andel i den anvendte arbejdstid
er langt større end andelen i
ydelsernes antal, idet disse ydelser gennemsnitlig
tager væsentlig længere tid
end de øvrige. Man kan derfor gå ud fra,
at de psykisk betonede ydelser har lagt
beslag på mindst 30 % af lægernes tid,
sandsynligvis mellem 40 og 50 %.
Der ses ikke at være holdepunkt for,
at der med hensyn til disse forhold er
væsentlig forskel på by og land.
antallet, men derimod en væsentlig udvidelse
af lægestaben.
Ved et nærmere samarbejde mellem
psykiatriske og medicinske afdelinger vil
formentlig 5—10 °/o af indlæggelserne på
sidstnævnte kunne undgås, og et lignende
antal indlæggelser vil kunne forkortes
væsentligt. På en medicinsk afdeling med
3000 årlige indlæggelser vil behovet for
psykiatrisk assistance antagelig svare til
mindst to heltidsansatte lægers arbejdskraft.
Omfanget af psykiatrisk betonet arbejde
i almenpraksis er så stort, at det
må skønnes udelukket at overlade en
større del af det til speciallæger. En kvalitativ
forbedring af dette arbejde kan da
først og fremmest opnås ved forbedring
af lægernes psykiatriske uddannelse og
ved udvidelse af samarbejdet mellem
praktiserende læger og specialister.