Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...
Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...
Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
tient. Direktoratet sluttede sig ganske til<br />
dette standpunkt, men tog dog <strong>af</strong> sagen<br />
anledning til overfor overlægerne at<br />
fremhæve, at deres opmærksomhed måtte<br />
være særlig vågen overfor de til forvaring<br />
indlagte patienter, således at man<br />
ikke ved tilståelse <strong>af</strong> større frihed end<br />
absolut nødvendigt for den lægeligt forsvarlige<br />
behandlingsmåde tilsidesatte<br />
hensynet til sikkerheden.<br />
Direktoratet har stedse fastholdt disse<br />
retningslinier og har således i en skrivelse<br />
<strong>af</strong> 13. december 1947 i anledning<br />
<strong>af</strong> et andragende om udgangstilladelse<br />
for en forvaringspatient fremhævet, at<br />
de i skrivelsen fra 1929 angivne retningslinier<br />
stadig var gældende, således at tilladelse<br />
fra vedkommende overøvrighed<br />
eller fra justitsministeriet alene måtte<br />
kræves, når talen var om tilladelse for<br />
patienten til at <strong>af</strong>lægge besøg i hjemmet<br />
med overnatning udenfor hospitalet. I en<br />
skrivelse <strong>af</strong> 4. august 1950 til rigsadvokaten,<br />
der påny havde rejst spørgsmålet<br />
om en instruktion som den i 1929 foreslåede,<br />
har derhos justitsministeriet udtalt,<br />
at man fortsat anså de i ministeriet<br />
for sundhedsva^sens skrivelse <strong>af</strong> 14. februar<br />
1929 angivne retningslinier for<br />
gældende. Justitsministeriet udtalte endvidere<br />
under henvisning til den i 1949<br />
<strong>af</strong>givne udvalgsbetænkning om oprettelse<br />
<strong>af</strong> et kriminalasyl for psykisk abnorme<br />
lovovertrædere, at man ikke kunne tiltræde,<br />
at der i tilfælde, der ikke er <strong>af</strong><br />
en sådan art, at påstand om anbringelse<br />
på sikringsanstalten skønnes påkrævet,<br />
nedlægges særskilt påstand om anbringelse<br />
på lukket <strong>af</strong>deling på sindssygehospital.<br />
En anerkendelse <strong>af</strong>, at forvaringspatienterne<br />
principielt bør behandles på<br />
lige fod med hospitalernes øvrige patienter,<br />
ligger formentlig også deri, at<br />
justitsministeriet har taget initiativet til,<br />
at der åbnes mulighed for at anbringe<br />
forvaringspatienter i familiepleje uden<br />
ophævelse <strong>af</strong> forvaringsdekretet. Direktoratet<br />
der, uanset det anførte princi-<br />
82<br />
pielle standpunkt, hidtil <strong>af</strong> andre grunde<br />
havde næret betænkelighed herved, har<br />
nu i en skrivelse <strong>af</strong> 24. maj <strong>1952</strong> givet<br />
sin tilslutning til, at den herhenhørende<br />
bestemmelse i familieplejeregulativet ophæves,<br />
og har udtalt som sin opfattelse,<br />
at spørgsmålet om den enkelte patients<br />
anbringelse i familiepleje burde bero på<br />
vedkommende overlæges skøn, uden at<br />
det skulle være nødvendigt at indhente<br />
samtykke fra den myndighed, der har<br />
truffet bestemmelse om forvaringen. I<br />
denne opfattelse har anklagemyndigheden<br />
senere givet direktoratet medhold,<br />
idet man nu har truffet en ordning,<br />
hvorefter der kan nedlægges påstand om<br />
dom til psykiatrisk behandling, hvilket<br />
skal indebære, at udskrivning til familiepleje<br />
eller under tilsyn kan ske i henhold<br />
til vedkommende overlæges bestemmelse;<br />
lyder dommen derimod udtrykkeligt på<br />
anbringelse på sindssygehospital, må<br />
ændret anbringelse stadig have en retskendelse<br />
til forudsætning.<br />
Med hensyn til spørgsmålet om behandling<br />
<strong>af</strong> personer, der under str<strong>af</strong><strong>af</strong>soning,<br />
arrestophold m. v. indlægges<br />
til behandling for en akut sindssygdom,<br />
har direktoratet på samme måde som<br />
med hensyn til forvaringspatienterne<br />
indtaget det principielle standpunkt, at<br />
sådanne patienter med hensyn til de <strong>af</strong><br />
sikkerhedshensyn nødvendiggjorte indskrænkninger<br />
i deres bevægelsesfrihed<br />
bør behandles på samme måde som hospitalernes<br />
øvrige patienter, således at<br />
spørgsmålet overlades til overlægernes<br />
skøn. I skrivelse <strong>af</strong> 25. september 1922<br />
har direktoratet dog udtalt, at man fandt<br />
det rettest, at udgangstilladelse ikke meddeltes<br />
sådanne patienter uden ledsagelse.<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> den givne redegørelse,<br />
har man indenfor statens sindssygevæsen,<br />
såvel fra overlægernes som<br />
fra direktoratets side, stadig hævdet, at<br />
alle patienter i princippet udelukkende<br />
bør behandles efter, hvad hensynet til<br />
deres sindssygdom kræver, og man har,<br />
når bortses fra forholdsregler til sikring
Change language