Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

More documents

Recommendations

Info

delvis socialt betingede, mens sådanne sociale faktorer kun i mindre grad gør sig gældende ved indlæggelser af de svære tilfælde med langvarigt forløb.« Det skal udtrykkeligt fremhæves, at forskelle mellem befolkningsgruppers indlæggelsesbehov ikke siger noget som helst sikkert om forskelle med hensyn til sygelighed; forskelle vil meget vel alene kunne være et udslag af, at den ene gruppe bedre end den anden er i stand til at tage sig af (resp. tolerere) de syge uden at lade dem indlægge. Landbefolkningen og den økonomisk velstillede del af befolkningen vil således alt i alt have bedre muligheder for at undgå hospitaliseringer, som for et ubemidlet byklientel med dårlige boligforhold er bydende nødvendige. 2. Sygdoms risikoen »Som tidligere anført foreligger der ret grundige undersøgelser over sygdomsrisikoen for de forskellige sindslidelser både i Danmark og i udlandet, og resultaterne har vist, at sygdomsrisikoen er i forbavsende grad konstant fra land til land. I næsten alle tilfælde, hvor man har foretaget grundige undersøgelser af større befolkninger, har det vist sig, at 10—12 % af befolkningen vil få en psykisk lidelse (jfr. herved undersøgelser af Fremming 4 og Strömgren 5 ). Efter dansk terminologi vil de fire hovedgrupper af abnormiteter: egentlige sindssygdomme, intelligensdefekter, neuroser og psykopatier udgøre nogenlunde lige store dele af dette samlede tal. Medens man på den ene side ikke har grund til at antage, at risikoen for de psykiske lidelser i de enkelte aldersklasser er tiltagende, er der på den anden side heller ingen rimelig grund til at forvente, at de store grupper af sindslidelser vil aftage i hyppighed. Imidlertid vil mange faktorer bidrage til, at de 4. Kurt H. Fremming: Sygdomsrisikoen for sindslidelser og andre sjælelige abnormtil- 5. Erik Strömgren: Statistical and Genetical Population Studies within Psychiatry. Methods 38 sindslidende stiller større krav til sundhedsvæsenet, og det bliver herefter et spørgsmål, om der kan tænkes i fremtiden også at gøre sig modsat rettede tendenser gældende, for eksempel ved, at en mere effektiv forebyggelse og behandling nedsætter antallet, respektive varigheden af sindslidelser. En sådan tendens kan vel påvises for enkelte sygdomme, men den er endnu ikke så udtalt, at den spiller nogen nævneværdig rolle for pladsbehovet. Forsøg på forudsigelse af tendenser for kommende år vil være rent spekulative, men når der fra enkelte sider er blevet udtalt den formodning, at mere effektiv psykiatrisk behandling skulle kunne bevirke, at behovet for psykiatriske pladser i en nærmere fremtid kunne blive mærkbart aftagende, er det formentlig nødvendigt at prøve på at danne sig et skøn over de fakta, som kan danne udgangspunktet for sådanne spekulationer. Til dette formål har man i januar 1953 på sindssygehospitalet ved Århus foretaget en »tværsnitundersøgelse«. Alle patienter, som henlå på hospitalet den 28. januar 1953, registreredes, hvorefter der opstilledes en tabellarisk oversigt over dem med angivelse af køn, alder, diagnoser og afdelingens art samt særlige forhold, der kunne antages at have betydning for fremtidsudsigterne; herved ta^nkes specielt på, om patienterne havde komplicerende lidelser, der vanskeliggjorde eller umuliggjorde en effektiv behandling, om alle rimelige behandlingsmuligheder var udtømte etc. Den ledende tankegang var, at man ville søge at udfinde, med hensyn til hvor mange af patienterne man havde noget holdepunkt for at antage, at de havde en chance for under bedrede behandlings- og forplejningsforhold at kunne blive udskrevne stande i den danske gennemsnitsbefolkning, København 1947. and Principal Results. Congres International de Psychiatrie, bind VI, Paris 1950.
hurtigere, end det nu om stunder er tilfældet. Ligeledes skønnedes over muligheden og rimeligheden af at overføre visse patientkategorier (f. eks. forvaringspatienter) til andre institutioner. Tabel 7 viser resultatet af undersøgelserne, hvorved bemærkes, at denne kun omfatter selve hospitalet, ikke plejehjemmene og familieplejen, der med få undtagelser omfatter patienter, om hvem det er skønnet, at mere indgribende psykiatrisk behandling ikke kan føre til noget resultat. Det drejer sig, som anført, om 419 mænd og 418 kvinder. For de fleste diagnosegrupper ligger procenttallene for de to køn meget nær ved hinanden. Til de enkelte diagnosegrupper kan knyttes følgende kommentarer: Dementia paralytica, den syfilitiske sindslidelse, er i høj grad tilgængelig for behandling; den særdeles effektive behandling, som har været anvendt den sidste menneskealder, bevirker, at disse patienter, som tidligere i næsten alle tilfælde døde inden for 2 år efter sygdommens frembrud, nu i ca. 25 % af tilfældene fuldstændig helbredes; yderligere 25 % bedres så væsentligt, at de kan klare sig nogenlunde varigt uden for hospital; resten opnår kun en standsning af sygdomsprocessen, som ikke muliggør udskrivning, men derimod nødvendiggør, at de tilbringer resten af deres levetid på hospital. Her foreligger altså det paradoksale forhold, at en effektiv behandling samtidig med, at den resocialiserer en stor del af disse patienter, i virkeligheden forøger behovet for hospitalspladser til den pågældende gruppe af syge. Imidlertid kan det ikke siges at være uberettiget, hvis man netop over for denne sygdom er optimistisk, hvad den forebyggende side af sagen angår; den moderne penicillinbehandling af syfilis vil efter al sandsynlighed bevirke, at færre syfilitikere bliver paralytikere; helt udryddet vil sygdommen dog ikke blive, da man må regne med, at et vist antal syfilitikere ikke gennemfører behand- lingen, respektive forbliver ubehandlede, fordi sygdommen ikke erkendes i sit tidligere stadium. De senile sindslidelser foreligger kun hos ca. 7 % af patienterne. Vi råder ikke over metoder, der kan bedre disse patienters sindslidelse; men vi har effektive midler til at forlænge disse patienters liv, hvilket i forbindelse med, at de aldersgrupper, det her drejer sig om, tiltager stærkt i frekvens, med sikkerhed vil bevirke, at denne kategori patienter vil tiltage i hyppighed. Epilepsien spiller ikke nogen kvantitativ rolle på hospitalerne for tiden. Det drejer sig her om epileptikere, der er præget af sindssygdom, og som i de fleste tilfælde rettelig hører hjemme på sindssygehospital. Andre organiske sindslidelser er en lille gruppe, der fortrinsvis omfatter visse arvelige sygdomme, som hidtil har vist sig helt utilgængelige for behandling. Skizofreni (ungdomssløvsind) udgør her som på andre hospitaler den største gruppe; det er disse patienter, der beslaglægger langt de fleste pladser på de kroniske afdelinger. Ved en gennemgang af de her omhandlede over 400 skizofrene viser det sig, at de med få undtagelser er behandlet med alle til rådighed stående midler, således at man må sige om dem, at de udgør en rest af særligt utilgængelige sygdomstilfælde, ved hvilke behandlingerne enten har været uden varig virkning, eller kun har medført det (ganske vist meget væsentlige), at patienterne er gået over i en bedre tilstand, der dog ikke har muliggjort udskrivning. Den næststørste gruppe udgøres af de manio-de pres sive. Omkring halvdelen af disse er sådanne, som har vist sig utilgængelige for de ved denne sygdom ellers i almindelighed særdeles effektive shockbehandlinger. Et vist antal pladser må formentlig altid påregnes belagt med sådanne kroniske manio-depressive, selv om det ikke kan udelukkes, at behand- 39
Page 1: Betænkning afgivet af kommissionen
Page 4 and 5: Side 3. Beskæftigelsesterapi 60 4.
Page 7 and 8: Ved skrivelse af 29. marts 1952 ned
Page 9 and 10: valgtes folketingsmændene Edvard S
Page 11 and 12: alle sindssygdomme. Ved den meget f
Page 13 and 14: mentelle behandling og også i noge
Page 15 and 16: 1400 nye hospitalspladser og 200 pl
Page 17 and 18: op til behandling i anden sammenhæ
Page 19 and 20: levet midlertidigt aflastet for et
Page 21 and 22: Randers forrykker ikke dette, da de
Page 23 and 24: af hospitalet gennem opførelse af
Page 25 and 26: ningssystem, der er baseret på lok
Page 27 and 28: nyt sindssygehospital i det sydlige
Page 29 and 30: 7. Statens plejehjem Raamosegaard p
Page 31 and 32: gelse ikke kommer på tale. De pati
Page 33 and 34: teter (morbiditeten) og 3) Hospital
Page 35 and 36: under den forudsætning, at pladsan
Page 37: af patienterne 60 år og derover; i
Page 41 and 42: patforvaring; kun i eet tilfælde (
Page 43 and 44: åde over det samme antal pladser,
Page 45 and 46: på hospital og ca. 30 % på plejeh
Page 47 and 48: get til foranstaltninger, der foreg
Page 49 and 50: gennem en tilstødende rækkehusbeb
Page 51 and 52: for Odense amts og bys sygehus. De
Page 53 and 54: om opførelse af et sindssygehospit
Page 55 and 56: ændret karakter, ganske særligt d
Page 57 and 58: servelæger, der alle har været af
Page 59 and 60: Ud over løsningen af de omtalte un
Page 61 and 62: tillige har behov for en stab af fu
Page 63 and 64: som henhører under sygeplejerskern
Page 65 and 66: ejde har vist sig formålstjenlig,
Page 67 and 68: ehandling, og hvor aktiv terapi kun
Page 69 and 70: oprettelsen af de noget større hos
Page 71 and 72: hospitalspladser og 963 plejehjemsp
Page 73 and 74: i samme retning. Indenfor perioder,
Page 75 and 76: KAPITEL VI Sindssyge væsenets arbe
Page 77 and 78: løsning ikke blot ville have betyd
Page 79 and 80: Imidlertid anses det for ønskeligt
Page 81 and 82: . Forvaringspatie n i e r Tanken om
Page 83 and 84: mod undvigelsesforsøg fra egentlig
Page 85 and 86: flyttes til et almindeligt sindssyg
Page 87 and 88: stalterne til dette formål. Udvalg
Page 89 and 90:
Det lille udsnit af psykopaterne, d
Page 91 and 92:
ner, og i sådanne tilfælde er det
Page 93 and 94:
Det vil af betænkningens statistis
Page 95 and 96:
kapacitet vil muligt i visse period
Page 97 and 98:
måttet overlade deres fremtid til
Page 99 and 100:
med det hertil oftest nødvendige a
Page 101 and 102:
ningens virksomhed har fået et vok
Page 103 and 104:
I hospitalskommissionens anførte b
Page 105 and 106:
Angående personalets størrelse og
Page 107 and 108:
igt oplyst, at man i en af de stør
Page 109 and 110:
KAPITEL VII Forskningen på sindssy
Page 111 and 112:
være et afgørende skridt i den an
Page 113 and 114:
hovedafsnit, hvoraf det ene giver e
Page 115 and 116:
ningen og systematisering af forts
Page 117 and 118:
særligt udvalg angående misbrug a
Page 119:
denne dels den lægelige efterbehan
Page 122 and 123:
Fhv. indenrigsminister, folketingsm
Page 124 and 125:
delse eller dog bedring af betydeli
Page 126 and 127:
ler forhandling med overlægerne op
Page 128 and 129:
ad denne vej indvindes der således
Page 130 and 131:
private hænder. Et af arealerne ti
Page 132 and 133:
økonomiske fordele ved samarbejdet
Page 134 and 135:
KOMMISSIONEN af 29. marts 1952 vedr
Page 136 and 137:
Uddrag af den af sundhedsstyrelsens
Page 138 and 139:
ikke tilstrækkeligt gennemgribende
Page 140 and 141:
del for patienterne og for samfunde
Page 144:
Tabellen viser, hvorledes pladsanta
Page 152:
Tabel 8 Indlæggelser fra Gentofte,
Page 157:
Tabel 14 Sindssygehospitalernes lan
Page 160 and 161:
(Belob er anført i millioner kr. m
Page 162 and 163:
*) ind. familiepleje. Øst for 1. k
Page 164 and 165:
*) incl. plejehjem og familiepleje.
Page 166 and 167:
Bilag I. Bemærkninger til kommissi
Page 168 and 169:
samtidig at yde bidrag til det tera
Page 178 and 179:
KØBENHAVNS MAGISTRAT 2. AFDELING K
Page 180 and 181:
Bilag M. Statistiske oplysninger ve
Page 182 and 183:
anstalter for narkomane etc.); det
Page 184 and 185:
divergenser, og ved den nærmere fo
Page 186 and 187:
Gruppe c: Rent legemligt betingede
Page 188:
Tabel 2. Diagnosestatistik vedrøre
Page 192 and 193:
handlingsmuligheder kan skabes inde
Page 194 and 195:
Betænkning fra Den alm. danske Læ
Page 196 and 197:
neiirosepatienterne, som rettelig b
Page 198 and 199:
Stationen. Hans arbejde bør først
Page 200 and 201:
Dansk Psykiatrisk Selskabs redegør
Page 202 and 203:
ehabilitation til de administrative
Page 204 and 205:
Gruppen omfatter 47 patienter, d. v
Page 206:
206 (karakterneuroser og psykopati)
show all

Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?