Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

More documents

Recommendations

Info

Stationen. Hans arbejde bør først og fremmest bestå i at lede, fordele og følge arbejdet på stationen; kun på denne måde bliver neurosestationen et hele, og kun på denne måde vil de forskellige elementer i undersøgelse og behandling kunne samordnes. I det daglige arbejde vil de enkelte patienter holde sig til en og samme 1aege, samme socialrådgiver. De 1000 patienter bliver da at fordele på 5 læger, hvilket giver 200 til hver, ikke noget ringe antal, når det drejer sig om neurosepatienter, men dog formentlig overkommeligt, når lægen forskånes for alt ikke-lægeligt arbejde. Regner man, at hver patient møder til gennemsnitligt 15 konsultationer, giver dette 15.000 konsultationer. Fordeles disse på 5 ugentlige arbejdsdage eller 225 arbejdsdage i året, giver dette 66—67 konsultationer om dagen, eller 13—14 konsultationer for hver af lægerne. Det er indlysende, at dette ikke kan klares med en arbejdstid på 4 timer, idet der næppe gennemsnitligt kan behandles mere end 2 patienter i timen. Lægerne må derfor regne med fuld beskæftigelse, d. v. s. 7—8 timers dagligt arbejde på stationen. I øvrigt vil det også for at strække modtagolsestiden for patienterne så langt som muligt være ønskeligt, at der er læger på stationen fra kl. 8—9 til kl. 18. I det ovenfor anførte er det forudsat, at en bestemt dag i ugen er forbeholdt modtagelsen af nye patienter. Dette giver gennemsnitligt 20 patienter om ugen, men vil naturligvis kunne varieres fra f. eks. 11—12 patienter til 28—30 patienter. Måske kunne den ugentlige generalkonference også henlægges til modtagelsesdagen og afkortes på særlig travle dage. Udgifterne til et personale af den anførte størrelse og sammensætning er af lægeforeningens sekretariat beregnet til kr. 216.000 årligt. Skønt de diagnostiske og terapeutiske metoder, der anvendes på neurosestatio- 198 nen, naturligvis hverken kan eller bør fastlægges på forhånd, er det dog nødvendigt at pointere forholdet til psykoanalysen. Oprettelsen og driften af en neurosestation hviler på den forudsætning, at det er muligt at gøre et nyttigt og værdifuldt specialarbejde med neuroserne også uden anvendelse af psykoanalyse efter Freudiansk mønster eller lignende krævende metoder. — Ikke desmindre anerkender man den videnskabelige interesse, der knytter sig til psykoanalysen, og det var derfor ønskeligt, om neurosestationen disponerede over et særligt fond, således at overlægen i særlige tilfælde kunne henvise patienten såvel til en prøveanalyse som til en gennemført psykoanalytisk kur hos en anerkendt psykoanalytiker. Den forsøgsmæssige neurosestation bør formentlig drives for statens midler og sortere under direktoratet for statens sindsygehospitaler. Det må dog anses for rimeligt, at patientens sygekasse betaler neurosestationen et vist beløb een gang for alle for hver patient, der henvises til den. Ligeledes bør enhver patient, der modtages på neurosestationen, betale et vist beløb een gang for alle, idet det må skønnes, at mulige lunefulde og efterladende patienter herved vil få et lille motiv mere til at passe deres kur og deres mødedage. Neurosestationens placering. Udvalget har derefter drøftet, hvor i landet en sådan forsøgsmæssig neurosestation passende kunne anbringes. Det ligger nærmest at gå ud fra, at neurosestationens virkeområde afgrænses på den måde, at det bliver de i et amt boende patienter, der kan henvises til neurosestationen, og ingen andre. En gennemgang af befolkningstal og antallet af læger i Danmarks forskellige amter viser som bekendt store variationer, fra 42.000 personer i Tønder amt til 245.000 i Odense amt; lægetallet er i Tønder amt 24, Odense amt har 145 læ-
ger (og Århus amt 159). En neurosestation med en kapacitet på 1000 patienter vil følgelig give en højst forskellig quota for de praktiserende læger. Den vil eksempelvis i Tønder amt give en quota på 42, i Thisted amt 22, i Sorø amt 13, i Frederiksborg amt 8, i Århus amt 6 og i Odense og Svendborg amter tilsammen (hele Fyn) en quota på 4. Det er ganske åbenbart, at en quota på f. eks. 42 patienter årligt er urimeligt stor. På den anden side vil en meget ringe quota medføre,, at det bliver en samling meget dårlige patienter, der henvises, en gruppe, hvor de uhelbredelige vil dominere alt for stærkt, så neurosestationens ydeevne dårligt kan komme frem. Det må skønnes, at en quota på mellem 10 og 15 er det mindste, man tør foreslå, når den praktiserende læge virkelig skal føle tilbudet som en hjælp, og når neurosestationen skal kunne gøre regning på et klientel, der omfatter alle grupper af neuroser. Da al behandling og undersøgelse skal foregå ambulant, og da et stort antal mennesker således adskillige gange og gennem længere tid må befordre sig til April 1954. og fra neurosestationen, må denne først ' og fremmest placeres efter trafikale hensyn. Som forbilledlig placering af en lignende institution kan nævnes tuberculosestationen i Ingerslevgade i København, i umiddelbar nærhed af hovedbanegården, med 7 sporvognslinier og 2 buslinier. Det skal ikke overses, at samarbejdet med andre specialafdelinger som øjen-, øre- og medicinske afdelinger er af vital betydning for en neurosestation. Selv om undersøgelse på en af disse afdelinger undertiden vil kræve særlige dage, hvor patienten ikke kan møde på neurosestationen, vil centralsygehusets placering i det pågældende landområde være meget vigtig for neurosestationens funktion. Ud fra disse betragtninger skal udvalget derfor foreslå, at den forsøgsmæssige neurosestation oprettes i Sorø amt, som har en befolkning af passende størrelse (126.000) med 77 praktiserende læger, hvilket som nævnt giver en quota på 13. Neurosestationen foreslås placeret i Slagelse, som er velegnet i trafikal henseende, og som har centralsygehuset. Hans Bjerre. Otto Jacobsen. Carl Jørgensen. Jørgen Riising. 199
Page 1:
Betænkning afgivet af kommissionen
Page 4 and 5:
Side 3. Beskæftigelsesterapi 60 4.
Page 7 and 8:
Ved skrivelse af 29. marts 1952 ned
Page 9 and 10:
valgtes folketingsmændene Edvard S
Page 11 and 12:
alle sindssygdomme. Ved den meget f
Page 13 and 14:
mentelle behandling og også i noge
Page 15 and 16:
1400 nye hospitalspladser og 200 pl
Page 17 and 18:
op til behandling i anden sammenhæ
Page 19 and 20:
levet midlertidigt aflastet for et
Page 21 and 22:
Randers forrykker ikke dette, da de
Page 23 and 24:
af hospitalet gennem opførelse af
Page 25 and 26:
ningssystem, der er baseret på lok
Page 27 and 28:
nyt sindssygehospital i det sydlige
Page 29 and 30:
7. Statens plejehjem Raamosegaard p
Page 31 and 32:
gelse ikke kommer på tale. De pati
Page 33 and 34:
teter (morbiditeten) og 3) Hospital
Page 35 and 36:
under den forudsætning, at pladsan
Page 37 and 38:
af patienterne 60 år og derover; i
Page 39 and 40:
hurtigere, end det nu om stunder er
Page 41 and 42:
patforvaring; kun i eet tilfælde (
Page 43 and 44:
åde over det samme antal pladser,
Page 45 and 46:
på hospital og ca. 30 % på plejeh
Page 47 and 48:
get til foranstaltninger, der foreg
Page 49 and 50:
gennem en tilstødende rækkehusbeb
Page 51 and 52:
for Odense amts og bys sygehus. De
Page 53 and 54:
om opførelse af et sindssygehospit
Page 55 and 56:
ændret karakter, ganske særligt d
Page 57 and 58:
servelæger, der alle har været af
Page 59 and 60:
Ud over løsningen af de omtalte un
Page 61 and 62:
tillige har behov for en stab af fu
Page 63 and 64:
som henhører under sygeplejerskern
Page 65 and 66:
ejde har vist sig formålstjenlig,
Page 67 and 68:
ehandling, og hvor aktiv terapi kun
Page 69 and 70:
oprettelsen af de noget større hos
Page 71 and 72:
hospitalspladser og 963 plejehjemsp
Page 73 and 74:
i samme retning. Indenfor perioder,
Page 75 and 76:
KAPITEL VI Sindssyge væsenets arbe
Page 77 and 78:
løsning ikke blot ville have betyd
Page 79 and 80:
Imidlertid anses det for ønskeligt
Page 81 and 82:
. Forvaringspatie n i e r Tanken om
Page 83 and 84:
mod undvigelsesforsøg fra egentlig
Page 85 and 86:
flyttes til et almindeligt sindssyg
Page 87 and 88:
stalterne til dette formål. Udvalg
Page 89 and 90:
Det lille udsnit af psykopaterne, d
Page 91 and 92:
ner, og i sådanne tilfælde er det
Page 93 and 94:
Det vil af betænkningens statistis
Page 95 and 96:
kapacitet vil muligt i visse period
Page 97 and 98:
måttet overlade deres fremtid til
Page 99 and 100:
med det hertil oftest nødvendige a
Page 101 and 102:
ningens virksomhed har fået et vok
Page 103 and 104:
I hospitalskommissionens anførte b
Page 105 and 106:
Angående personalets størrelse og
Page 107 and 108:
igt oplyst, at man i en af de stør
Page 109 and 110:
KAPITEL VII Forskningen på sindssy
Page 111 and 112:
være et afgørende skridt i den an
Page 113 and 114:
hovedafsnit, hvoraf det ene giver e
Page 115 and 116:
ningen og systematisering af forts
Page 117 and 118:
særligt udvalg angående misbrug a
Page 119:
denne dels den lægelige efterbehan
Page 122 and 123:
Fhv. indenrigsminister, folketingsm
Page 124 and 125:
delse eller dog bedring af betydeli
Page 126 and 127:
ler forhandling med overlægerne op
Page 128 and 129:
ad denne vej indvindes der således
Page 130 and 131:
private hænder. Et af arealerne ti
Page 132 and 133:
økonomiske fordele ved samarbejdet
Page 134 and 135:
KOMMISSIONEN af 29. marts 1952 vedr
Page 136 and 137:
Uddrag af den af sundhedsstyrelsens
Page 138 and 139:
ikke tilstrækkeligt gennemgribende
Page 140 and 141:
del for patienterne og for samfunde
Page 144:
Tabellen viser, hvorledes pladsanta
Page 152: Tabel 8 Indlæggelser fra Gentofte,
Page 157: Tabel 14 Sindssygehospitalernes lan
Page 160 and 161: (Belob er anført i millioner kr. m
Page 162 and 163: *) ind. familiepleje. Øst for 1. k
Page 164 and 165: *) incl. plejehjem og familiepleje.
Page 166 and 167: Bilag I. Bemærkninger til kommissi
Page 168 and 169: samtidig at yde bidrag til det tera
Page 178 and 179: KØBENHAVNS MAGISTRAT 2. AFDELING K
Page 180 and 181: Bilag M. Statistiske oplysninger ve
Page 182 and 183: anstalter for narkomane etc.); det
Page 184 and 185: divergenser, og ved den nærmere fo
Page 186 and 187: Gruppe c: Rent legemligt betingede
Page 188: Tabel 2. Diagnosestatistik vedrøre
Page 192 and 193: handlingsmuligheder kan skabes inde
Page 194 and 195: Betænkning fra Den alm. danske Læ
Page 196 and 197: neiirosepatienterne, som rettelig b
Page 200 and 201: Dansk Psykiatrisk Selskabs redegør
Page 202 and 203: ehabilitation til de administrative
Page 204 and 205: Gruppen omfatter 47 patienter, d. v
Page 206: 206 (karakterneuroser og psykopati)
show all

Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?