Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

More documents

Recommendations

Info

matiske sygdomme. Hospitalet i Brønderslev (arkitekt Poul Clausen, København), er udformet som et selvstændigt hospital, beregnet for patienter med længerevarende sindslidelser. Plejehjemmet i Viborg (arkitekt Leopold Teschl, Frederikshavn) er valgt som eksempel på et moderne plejehjem for psykiatriske patienter. Hertil føjer sig den børnepsykiatriske afdeling ved sindssygehospitalet ved Århus (arkitekt Poul Clausen). Til opførelsen af de nye hospitaler føjer sig ombygningen af de gamle og denne ombygning indgår som et meget væsentligt led i den samlede planlægning. Den er også i betydelig grad afhængig af dennes øvrige komponenter, idet hospitalernes modernisering overalt vil have en radikal reduktion af deres pladsantal til nødvendig forudsætning. Utvivlsomt vil man efter opførelsen af de nye plejehjem føle, at der består et iøjnefaldende misforhold mellem disse moderne institutioner og de forældede hospitaler, hvis opgaver ifølge sagens natur må være langt mere krævende end dem, der er tildelt plejehjemmene. Man har derfor også fra forskellig side været inde på den tanke, at man burde udforme alle de nye institutioner som egentlige hospitaler og derefter omdanne de nuværende hospitalskomplekser til plejehjem. Det vil imidlertid ved nærmere eftertanke ses, at dette, når bortses fra 74 et enkelt hospital (sindssygehospitalet i Vedsted) ikke er realisabelt. De store hospitaler kunne ifølge hele deres struktur fornuftigvis ikke tænkes omdannede til plejehjem, medens omvendt mulighederne for at omskabe dem til tidssvarende sindssygehospitaler utvivlsomt er tilstede. Ved allerede i første omgang at oprette nye plejehjemspladser aflaster man også de overbebyrdede hospitaler på en særdeles effektiv måde, idet de kroniske patienter netop vejer tungt til i pladsmæssig henseende; denne aflastning kunne ikke indenfor en overskuelig fremtid tænkes opnået gennem tilvejebringelse af egentlige hospitalspladser. Det, man ved ombygningen af de gamle hospitaler må tilstræbe, er naturligvis i princippet konformt med det, der har fundet udtryk i planlægningen af de nye. Selvsagt spiller dog forholdene på det enkelte sted her i endnu højere grad ind, og gengivelse af konkrete projekter ville derfor være uden fornuftig mening. Man skal — udover for patientafdelingernes vedkommende at fremhæve betydningen af, at der tilvejebringes hyggelige og rummelige opholdsstuer — indskrænke sig til at henvise til den redegørelse, man under gennemgangen af de gamle hospitaler har givet for disses mest fremtrædende mangler og for mulighederne for deres afhjælpning.
KAPITEL VI Sindssyge væsenets arbejdsområde Spørgsmålet om en afgrænsning af sindssygevæsenets arbejdsområde er blevet aktualiseret i de senere år. Psykiatriske behandlingsformer har efterhånden vist sig anvendelige indenfor områder, hvor de ikke tidligere kom på tale, og derved stilles også sindssygehospitalerne overfor opgaver, man hidtil har anset for dem uvedkommende. Naturligvis drejer det sig om en gradvis udvikling, men den er ført frem til et punkt, hvor retningslinierne nødvendigvis må trækkes op. For kommissionen er en stillingtagen til disse spørgsmål under alle omstændigheder nødvendig, idet ingen planer lader sig udforme, uden at man har klargjort sig opgavens omfang og karakter. Til nævnte almindelige synspunkter føjer der sig indenfor sindssygevæsenets område også betragtninger af økonomisk art. Staten drager i medfør af forsorgslovens § 66 omsorg for opdragelse, underhold, forsørgelse, kur og pleje for sindssyge, forsåvidt pågældende skal undergives anstaltsbehandling enten på en egentlig statsanstalt eller en statsanerkendt anstalt eller af sådanne anstalter under vedvarende tilsyn anbringes i kontrolleret familiepleje. Af forsorgslovens regel kan dog ikke udledes, at staten alene skulle have påtaget sig egentlig hospitalsbehandling af sindssygdomme i snævrere forstand. Medens man indenfor sindssygelovens område må operere med et relativt snævert sygdomsbegreb, fordi man ved loven netop har tilsigtet at afgrænse de administrative frihedsberøvelsers område, må det ved forsorgslovens fortolkning, og dermed ved afgrænsningen af sindssyge- væsenets arbejdsområde, være rimeligt at anlægge andre synspunkter. Udgangspunktet må her naturligt være, om de patienter, hvorom det drejer sig, har et behandlingsbehov, der bedst imødekommes på sindssygehospitalerne, og om disse hospitaler for deres vedkommende disponerer over personale og hjælpemidler, som det er naturligt at nyttiggøre på de pågældende felter, dels hospitalsmæssigt, dels ambulant. Samtidig er det dog naturligvis klart, at lovens forudsætninger med henblik på udgiftsfordelingen ikke tør tabes af syne. Dette synspunkt har også fundet udtryk i en skrivelse af 26. marts 1941 fra arbejds- og socialministeriet, hvori der tages stilling til den afgrænsning af begrebet sindssygdom, der vil være egnet til at danne kriterium for statskassens betalingspligt. Det fremgår af skrivelsen, at der af ministeriet har været ført forhandlinger herom med repræsentanter for den psykiatriske sagkundskab, og der fremsættes herefter følgende udtalelse desangående: »Det er herved oplyst, at begrebet sindssygdom i videnskabelig forstand er ensbetydende med »psykose«, der er en afgrænset gruppe af sygdomme, men at det ved spørgsmål om indlæggelse i sindssygehospitaler har været fast mangeårig praksis at tage udtrykket sindssygdom i betydningen en lidelse eller sjælelig abnormtilstand, der er egnet til behandling på sindssygehospital. Som eksempler på lidelser, der ikke falder ind under det videnskabelige begreb sindssygdom, men omfattes af ovenstående definition, kan nævnes: Affektreaktioner, visse hyste- /;>
Page 1:
Betænkning afgivet af kommissionen
Page 4 and 5:
Side 3. Beskæftigelsesterapi 60 4.
Page 7 and 8:
Ved skrivelse af 29. marts 1952 ned
Page 9 and 10:
valgtes folketingsmændene Edvard S
Page 11 and 12:
alle sindssygdomme. Ved den meget f
Page 13 and 14:
mentelle behandling og også i noge
Page 15 and 16:
1400 nye hospitalspladser og 200 pl
Page 17 and 18:
op til behandling i anden sammenhæ
Page 19 and 20:
levet midlertidigt aflastet for et
Page 21 and 22:
Randers forrykker ikke dette, da de
Page 23 and 24: af hospitalet gennem opførelse af
Page 25 and 26: ningssystem, der er baseret på lok
Page 27 and 28: nyt sindssygehospital i det sydlige
Page 29 and 30: 7. Statens plejehjem Raamosegaard p
Page 31 and 32: gelse ikke kommer på tale. De pati
Page 33 and 34: teter (morbiditeten) og 3) Hospital
Page 35 and 36: under den forudsætning, at pladsan
Page 37 and 38: af patienterne 60 år og derover; i
Page 39 and 40: hurtigere, end det nu om stunder er
Page 41 and 42: patforvaring; kun i eet tilfælde (
Page 43 and 44: åde over det samme antal pladser,
Page 45 and 46: på hospital og ca. 30 % på plejeh
Page 47 and 48: get til foranstaltninger, der foreg
Page 49 and 50: gennem en tilstødende rækkehusbeb
Page 51 and 52: for Odense amts og bys sygehus. De
Page 53 and 54: om opførelse af et sindssygehospit
Page 55 and 56: ændret karakter, ganske særligt d
Page 57 and 58: servelæger, der alle har været af
Page 59 and 60: Ud over løsningen af de omtalte un
Page 61 and 62: tillige har behov for en stab af fu
Page 63 and 64: som henhører under sygeplejerskern
Page 65 and 66: ejde har vist sig formålstjenlig,
Page 67 and 68: ehandling, og hvor aktiv terapi kun
Page 69 and 70: oprettelsen af de noget større hos
Page 71 and 72: hospitalspladser og 963 plejehjemsp
Page 73: i samme retning. Indenfor perioder,
Page 77 and 78: løsning ikke blot ville have betyd
Page 79 and 80: Imidlertid anses det for ønskeligt
Page 81 and 82: . Forvaringspatie n i e r Tanken om
Page 83 and 84: mod undvigelsesforsøg fra egentlig
Page 85 and 86: flyttes til et almindeligt sindssyg
Page 87 and 88: stalterne til dette formål. Udvalg
Page 89 and 90: Det lille udsnit af psykopaterne, d
Page 91 and 92: ner, og i sådanne tilfælde er det
Page 93 and 94: Det vil af betænkningens statistis
Page 95 and 96: kapacitet vil muligt i visse period
Page 97 and 98: måttet overlade deres fremtid til
Page 99 and 100: med det hertil oftest nødvendige a
Page 101 and 102: ningens virksomhed har fået et vok
Page 103 and 104: I hospitalskommissionens anførte b
Page 105 and 106: Angående personalets størrelse og
Page 107 and 108: igt oplyst, at man i en af de stør
Page 109 and 110: KAPITEL VII Forskningen på sindssy
Page 111 and 112: være et afgørende skridt i den an
Page 113 and 114: hovedafsnit, hvoraf det ene giver e
Page 115 and 116: ningen og systematisering af forts
Page 117 and 118: særligt udvalg angående misbrug a
Page 119: denne dels den lægelige efterbehan
Page 122 and 123: Fhv. indenrigsminister, folketingsm
Page 124 and 125:
delse eller dog bedring af betydeli
Page 126 and 127:
ler forhandling med overlægerne op
Page 128 and 129:
ad denne vej indvindes der således
Page 130 and 131:
private hænder. Et af arealerne ti
Page 132 and 133:
økonomiske fordele ved samarbejdet
Page 134 and 135:
KOMMISSIONEN af 29. marts 1952 vedr
Page 136 and 137:
Uddrag af den af sundhedsstyrelsens
Page 138 and 139:
ikke tilstrækkeligt gennemgribende
Page 140 and 141:
del for patienterne og for samfunde
Page 144:
Tabellen viser, hvorledes pladsanta
Page 152:
Tabel 8 Indlæggelser fra Gentofte,
Page 157:
Tabel 14 Sindssygehospitalernes lan
Page 160 and 161:
(Belob er anført i millioner kr. m
Page 162 and 163:
*) ind. familiepleje. Øst for 1. k
Page 164 and 165:
*) incl. plejehjem og familiepleje.
Page 166 and 167:
Bilag I. Bemærkninger til kommissi
Page 168 and 169:
samtidig at yde bidrag til det tera
Page 178 and 179:
KØBENHAVNS MAGISTRAT 2. AFDELING K
Page 180 and 181:
Bilag M. Statistiske oplysninger ve
Page 182 and 183:
anstalter for narkomane etc.); det
Page 184 and 185:
divergenser, og ved den nærmere fo
Page 186 and 187:
Gruppe c: Rent legemligt betingede
Page 188:
Tabel 2. Diagnosestatistik vedrøre
Page 192 and 193:
handlingsmuligheder kan skabes inde
Page 194 and 195:
Betænkning fra Den alm. danske Læ
Page 196 and 197:
neiirosepatienterne, som rettelig b
Page 198 and 199:
Stationen. Hans arbejde bør først
Page 200 and 201:
Dansk Psykiatrisk Selskabs redegør
Page 202 and 203:
ehabilitation til de administrative
Page 204 and 205:
Gruppen omfatter 47 patienter, d. v
Page 206:
206 (karakterneuroser og psykopati)
show all

Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?