Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

More documents

Recommendations

Info

Et særligt instruktivt eksempel på afstandsfaktorern.es betydning haves i forholdene for Sønderborg amt, hvor de sindssyge indtil 1. april 1932 måtte indlægges på sindssygehospitalet i Middelfart, medens de efter denne dato henvistes til det nye hospital i Augustenborg. Man har foretaget en opgørelse af indlæggelserne fra Sønderborg amt for hvert af de 10 sidste finansår før skæringsdatoen såvel som for hvert af de 10 efterfølgende finansår (tabel 10). Overflytninger fra andre hospitaler ligesom genindlæggelser fra prøveudskrivning er fradraget. Det fremgår heraf, at til trods for, at befolkningen i amtet har været meget langsomt og jævnt voksende i de pågældende 20 år, ses et tydeligt spring i indlæggelserne i tilslutning til skæringsdatoen. I betragtning af, at det samlede antal indlæggelser på hospitalerne har været stigende i tidsrummet, må det være rigtigst at sammenligne antallet af indlæggelser fra Sønderborg amt med indla^ggelserne på samtlige sindssygehospitaler. Til trods for, at befolkningen i Sønderborg amt er tiltaget noget langsommere end befolkningen i hele det omhandlede område, viser det sig, at medens indlæggelserne fra amtet før skæringsdatoen kun udgjorde 1,23 % af samtlige indlæggelser, så udgjorde de efter den dag 2,05 %, hvilket vil sige en stigning på 67 %. Tabel 11 viser en af Det statistiske departement udarbejdet opgørelse af den gennemsnitlige rejsetid fra oplandet til det egentlige hospital, såvel som rejsetiden fra de fjernestliggende bysamfund til hospitalerne. Rejsetiden er beregnet som tiden fra vedkommende togs (rutebils) ordinære afgangstid til ankomsttidspunktet til den ved hospitalet nærmeste station. Hertil kommer selvsagt transporten til og fra stationen samt ventetider, forårsaget af utilstrækkelig overensstemmelse mellem togplan og besøgstid o. I., men allerede nettotiden forekommer temmelig afskrækkende. 42 Selv om de lange rejsetider altså har tendens til at virke nedsættende på indlæggelsesfrekvensen, således at spredning af hospitalerne vil bevirke forøgelse af tilstrømningen, må det ikke glemmes, at de lange rejsetider også kan virke forlængende på patienternes hospitalsophold, fordi det er vanskeligt for hospitalets personale at opnå den for behandlingen og ikke mindst udskrivningsforberedelserne nødvendige kontakt med patienternes pårørende. Ligeledes vil det ofte vise sig vanskeligere at få fjerntboende pårørende til at gå med til prøveudskrivning, simpelthen fordi de synes, at det er besværligt og dyrt med den lange transport ved en eventuel genindlæggelse. Et forhold, der har betydelig indflydelse på de enkelte patienters liggetid, er selvsagt effektiviteten af det lægelige arbejde på hospitalet: Hvis hospitalet kvantitativt og kvalitativt er veludrustet med læger, hjælpepersonale (sekretærer, socialrådgivere, laboratorieassistance etc.) og instrumentarium, vil undersøgelser og behandlinger kunne afvikles i det mest hensigtsmæssige tempo; således som bemandingen og hjælpemidlerne hidtil har været, er en alt for stor del af patienternes tid blot gået med at vente, både før og under indlæggelsen, hvilket indvirker yderst uheldigt ikke blot direkte på den enkelte patients velfærd, men også på hospitalernes renommé og derigennem på patienternes indstilling til psykiatrisk behandling. En enkelt side af de hospitalsmæssige problemer, som har været meget omtalt i diskussionen om sindssygehospitalernes fremtid, udgøres af spørgsmålet om, hvorvidt det vil være formålstjenligt i stedet for sindssygehospitaler at bygge psykiatriske modtageafdelinger, f. eks. i tilknytning til centralsygehusene. Når spørgsmålet berøres i denne sammenhæng er det, fordi man har ønsket at danne sig et skøn over, hvor mange modtageafdelingspladser der skulle fremskaffes, såfremt det øvrige land skulle
åde over det samme antal pladser, som København råder over (pr. 100.000 indbyggere over 15 år). I København er tallet ca. 62 pr. 100.000. Skulle det øvrige land dækkes på samme måde, vil det betyde (tabel 12), at der i 1955 skulle have eksisteret 1.647 pladser på psykiatriske modtageafdelinger. Herved må yderligere betænkes, at Københavns kommune, der i mange år har rådet over sådanne modtageafdelinger,ikke des mindre er bedre forsynet med egentlige sindssygehospitalspladser end det øvrige land og tilmed regner med en betydelig forøgelse af disse pladser i fremtiden. Dette må tyde på, at modtageafdelingernes funktioner for en væsentlig del er helt andre end dem, der påhviler sindssygehospitalerne i deres nuværende skikkelse, og at oprettelse af modtageafdelinger landet over derfor ikke kan tænkes i nævneværdig grad at afhjælpe sindssygehospitalernes vanskeligheder. Det bør yderligere bemærkes, at de opgaver, der løses af psykiatriske modtageafdelinger, i nogen grad må antages at træde i baggrunden for landbefolkningens vedkommende, og at behovet for modtageafdelingspladser derfor i væsentlig større grad må antages at gøre sig gældende for den del af befolkningen, der bor i bebyggelser med over 2.500 indbyggere, det vil for tiden sige godt 50 % af befolkningen uden for København, i 1970 ca. 60 % af befolkningen.« I hvor høj grad en psykiatrisk modtageafdeling vil komme til at aflaste det pågældende landområdes sindssygehospital, må naturligvis især afhænge af visitationen. Klientellet kan groft deles i 3 kategorier: a) patienter af den art, som p. t. modtages på sindssygehospitaler, b) patienter, som p. t. fortrinsvis behandles på medicinske og andre sygehusafdelinger, c) patienter, der indlægges akut og ganske kortvarigt, f. eks. for affektreaktioner, alkoholisk betingede tilstande o. 1. Hvis man, som f. eks. i Sverige, nøjes med åbne afdelinger, vil kategori b) blive relativt dominerende, medens a) og c) patienter vil blive indlagt direkte på det nærliggende sindssygehospital. I Københavns kommune, derimod, hvor man har lukkede modtageafdelinger, og hvor afstanden til sindssygehospital er stor, vil belæget blive noget mere præget af a)patienter og — på grund af storstadsmentaliteten — af c) patienter. Såfremt landområdets sindssygehospital har pladsmangel, vil modtageafdelingen udsættes for et pres af a) patienter; jo bedre pladsforholdene bliver, jo mere vil b)patienterne brede sig. En universitetsklinik som Rigshospitalets afd. O, der visitationsmæssigt er frit stillet, vil selvsagt i stor udstrækning kunne forme sin belægning. For denne afdelings vedkommende foreligger der en nøjagtig redegørelse (udarbejdet af reservelægerne B. Borup Svendsen og E. Vestesen) for indlæggelserne fra Københavns amtsrådskreds i 1955; det viste sig, at af 710 indlæggelser ville 54 % med sikkerhed og 26 % meget muligt være blevet indlagt på sindssygehospitalet i Nykøbing Sj. (S.N.S.), såfremt afd. O ikke havde eksisteret; afdelingen har altså i det pågældende år aflastet S.N.S., først og fremmest arbejdsmæssigt, men også med hensyn til 40 å 45 senge. Det må ganske vist bemærkes dels, at afdelingen i det pågældende år særlig visiterede psykoser til indlæggelse, dels at det pågældende landområde kun råder over meget få pladser på modtageafdeling (15 pr. 100.000 indb., mod Københavns kommunes (52 pr. 100.000), hvilket — i forbindelse med pladsmanglen på S.N.S. — naturligvis bevirker et særligt pres på afd. O af svære, absolut indlæggelseskrævende tilfælde (a)patienter). Jo bedre området bliver forsynet med pladser, jo mere vil b)- og c)patienterne træde ind i billedet og dermed aflastningen for sindssygehospitalerne aftage. Også på sindssygehospitalerne modtages patienter til kortvarig indlæggelse. Dette fremgår f. eks. klart af en redegørelse (ved B. Borup Svendsen, U. f. L. 116, 1050 (1954)) for »patientskiftet på sindssygehospitalet ved Århus 1952«: af 941 udskrevne patienter havde 190 været indlagt under 14 dage 509 » » 14 dage—3 mdr. 167 » » 3 mdr.—1 år 51 » » 1—10 år 24 » » over 10 år. Dette betydelige patientskifte foregår •V,i
Page 1: Betænkning afgivet af kommissionen
Page 4 and 5: Side 3. Beskæftigelsesterapi 60 4.
Page 7 and 8: Ved skrivelse af 29. marts 1952 ned
Page 9 and 10: valgtes folketingsmændene Edvard S
Page 11 and 12: alle sindssygdomme. Ved den meget f
Page 13 and 14: mentelle behandling og også i noge
Page 15 and 16: 1400 nye hospitalspladser og 200 pl
Page 17 and 18: op til behandling i anden sammenhæ
Page 19 and 20: levet midlertidigt aflastet for et
Page 21 and 22: Randers forrykker ikke dette, da de
Page 23 and 24: af hospitalet gennem opførelse af
Page 25 and 26: ningssystem, der er baseret på lok
Page 27 and 28: nyt sindssygehospital i det sydlige
Page 29 and 30: 7. Statens plejehjem Raamosegaard p
Page 31 and 32: gelse ikke kommer på tale. De pati
Page 33 and 34: teter (morbiditeten) og 3) Hospital
Page 35 and 36: under den forudsætning, at pladsan
Page 37 and 38: af patienterne 60 år og derover; i
Page 39 and 40: hurtigere, end det nu om stunder er
Page 41: patforvaring; kun i eet tilfælde (
Page 45 and 46: på hospital og ca. 30 % på plejeh
Page 47 and 48: get til foranstaltninger, der foreg
Page 49 and 50: gennem en tilstødende rækkehusbeb
Page 51 and 52: for Odense amts og bys sygehus. De
Page 53 and 54: om opførelse af et sindssygehospit
Page 55 and 56: ændret karakter, ganske særligt d
Page 57 and 58: servelæger, der alle har været af
Page 59 and 60: Ud over løsningen af de omtalte un
Page 61 and 62: tillige har behov for en stab af fu
Page 63 and 64: som henhører under sygeplejerskern
Page 65 and 66: ejde har vist sig formålstjenlig,
Page 67 and 68: ehandling, og hvor aktiv terapi kun
Page 69 and 70: oprettelsen af de noget større hos
Page 71 and 72: hospitalspladser og 963 plejehjemsp
Page 73 and 74: i samme retning. Indenfor perioder,
Page 75 and 76: KAPITEL VI Sindssyge væsenets arbe
Page 77 and 78: løsning ikke blot ville have betyd
Page 79 and 80: Imidlertid anses det for ønskeligt
Page 81 and 82: . Forvaringspatie n i e r Tanken om
Page 83 and 84: mod undvigelsesforsøg fra egentlig
Page 85 and 86: flyttes til et almindeligt sindssyg
Page 87 and 88: stalterne til dette formål. Udvalg
Page 89 and 90: Det lille udsnit af psykopaterne, d
Page 91 and 92: ner, og i sådanne tilfælde er det
Page 93 and 94:
Det vil af betænkningens statistis
Page 95 and 96:
kapacitet vil muligt i visse period
Page 97 and 98:
måttet overlade deres fremtid til
Page 99 and 100:
med det hertil oftest nødvendige a
Page 101 and 102:
ningens virksomhed har fået et vok
Page 103 and 104:
I hospitalskommissionens anførte b
Page 105 and 106:
Angående personalets størrelse og
Page 107 and 108:
igt oplyst, at man i en af de stør
Page 109 and 110:
KAPITEL VII Forskningen på sindssy
Page 111 and 112:
være et afgørende skridt i den an
Page 113 and 114:
hovedafsnit, hvoraf det ene giver e
Page 115 and 116:
ningen og systematisering af forts
Page 117 and 118:
særligt udvalg angående misbrug a
Page 119:
denne dels den lægelige efterbehan
Page 122 and 123:
Fhv. indenrigsminister, folketingsm
Page 124 and 125:
delse eller dog bedring af betydeli
Page 126 and 127:
ler forhandling med overlægerne op
Page 128 and 129:
ad denne vej indvindes der således
Page 130 and 131:
private hænder. Et af arealerne ti
Page 132 and 133:
økonomiske fordele ved samarbejdet
Page 134 and 135:
KOMMISSIONEN af 29. marts 1952 vedr
Page 136 and 137:
Uddrag af den af sundhedsstyrelsens
Page 138 and 139:
ikke tilstrækkeligt gennemgribende
Page 140 and 141:
del for patienterne og for samfunde
Page 144:
Tabellen viser, hvorledes pladsanta
Page 152:
Tabel 8 Indlæggelser fra Gentofte,
Page 157:
Tabel 14 Sindssygehospitalernes lan
Page 160 and 161:
(Belob er anført i millioner kr. m
Page 162 and 163:
*) ind. familiepleje. Øst for 1. k
Page 164 and 165:
*) incl. plejehjem og familiepleje.
Page 166 and 167:
Bilag I. Bemærkninger til kommissi
Page 168 and 169:
samtidig at yde bidrag til det tera
Page 178 and 179:
KØBENHAVNS MAGISTRAT 2. AFDELING K
Page 180 and 181:
Bilag M. Statistiske oplysninger ve
Page 182 and 183:
anstalter for narkomane etc.); det
Page 184 and 185:
divergenser, og ved den nærmere fo
Page 186 and 187:
Gruppe c: Rent legemligt betingede
Page 188:
Tabel 2. Diagnosestatistik vedrøre
Page 192 and 193:
handlingsmuligheder kan skabes inde
Page 194 and 195:
Betænkning fra Den alm. danske Læ
Page 196 and 197:
neiirosepatienterne, som rettelig b
Page 198 and 199:
Stationen. Hans arbejde bør først
Page 200 and 201:
Dansk Psykiatrisk Selskabs redegør
Page 202 and 203:
ehabilitation til de administrative
Page 204 and 205:
Gruppen omfatter 47 patienter, d. v
Page 206:
206 (karakterneuroser og psykopati)
show all

Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?