Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

More documents

Recommendations

Info

forståelse for de retningslinier, sindssygevæsenet med oplagt nødvendighed må følge, såfremt man overhovedet skal kline vedkende sig de herhenhørende opgaver som sig vedkommende. Hertil kommer, at de moderne medikamentelle hehandlingsformer, med hensyn til hvilke erfaringerne ganske vist endnu kun er relativt begrænsede, med stor sandsynlighed vil fremskynde en udvikling i retning af åbne afdelinger på sindssygehospitalerne, og at de kriminelle forvaringspatienters anbringelse på disse hospitaler utvivlsomt vil kunne frembyde øgede vanskeligheder, når strukturen således ændres. Kommissionen må, alt taget i betragtning, anse det for påkrævet, at der i overensstemmelse med den af det justitsministerielle udvalg afgivne indstilling tages skridt til oprettelsen af en særlig behandlingsinstitution for psykisk abnorme lovovertrædere, hvis kriminelle farlighed gør dem uegnede til almindelig sindssygebehandling indenfor det ordinære hospitalsvæsens rammer. Man ser ikke, at de herhenhørende spørgsmål lader sig løse ad andre veje, idet man med sindssygehospitalernes overlæger må være enig i, at en af juridiske hensyn motiveret forskelsbehandling ikke lader sig gennemføre på sindssygehospitalerne, der iøvrigt også af andre grunde skønnes at have en nærliggende interesse i at blive frigjort for de pågældende patienter. Principielt ville man udfra de anførte betragtninger finde det mest hensigtslmiessigt, om en sådan specialinstitution blev gjort uafhængig af sindssygevæsenet som sådant og blev lagt på linie med de øvrige institutioner for særbehandling af lovovertrædere, med hvilke den må tænkes at få et nært samarbejde. Kan dette ikke realiseres, må mulighederne for oprettelse af et specialhospital indenfor sindssygevæsenets rammer efterprøves. Den nuværende situation må man under alle omstændigheder anse for uholdbar, og man henstiller derfor, at 86 der til løsning af spørgsmålet nedsættes et udvalg med repræsentanter for de implicerede administrationsgrene, således at en mere forsvarlig ordning kan søges tilvejebragt. 2. Eufomane (narkomane) Behandlingen af eufomane stiller sindssygevæsenet overfor særlige problemer, idet de pågældende kun sjældent er sindssyge i egentlig forstand, men dog samtidig ofte ønskes indlagt på hospital, fordi ambulant behandling normalt vil være virkningsløs. Nogen hjemmel til tvangsmæssig indlæggelse eller tilbageholdelse af eufomane har man almindeligvis ikke. Er den pågældende sindssyg, vil sindssygelovens sædvanlige regler dog naturligvis komme til anvendelse, og har han udvist strafbart forhold, eksempelvis receptfalsk, vil anbringelse i henhold til dom kunne komme på tale. Ellers består der ingen muligheder i så henseende, og disse behandlinger afbrydes derfor ofte i utide efter den pågældendes begæring, hvilket i sig selv er lidet tilfredsstillende, og altså også er ensbetydende med, at hospitalspladser har været beslaglagt til ingen nytte. Om nogen ændring af de herhenhørende regler vil der imidlertid ikke foreløbig blive tale, idet indenrigsministeriets udvalg angående misbrug af euforiserende stoffer har næret betænkelighed ved at fremsætte forslag, der indebar videregående indgreb i den personlige frihed. Udfra denne betragtning har man ment, at spørgsmålet herom burde stilles i bero, indtil man har kunnet danne sig et skøn over, hvorledes de foranstaltninger, der nu gennemføres til bekæmpelse af disse misbrug, vil virke i praksis. Nævnte udvalg har iøvrigt også overvejet, om man burde stille forslag om oprettelse af et særligt afvænningshospital for eufomane. For tiden benyttes sindssygehospitalerne, de psykiatriske klinikker og, for kriminelle eufomanes vedkommende, psykopatforvaringsan-
stalterne til dette formål. Udvalget har dog ikke ment, at eufomaniproblemets omfang her i landet for tiden nødvendiggør oprettelsen af et sådant særligt hospital, men at det vil være rimeligt at afvente virkningen af de øvrige foranstaltninger. Indenfor statshospitalernes område har de eufomane patienter ikke været et tilsvarende problem som for Set. Hans hospital, og man har specielt ikke skullet modtage så mange kriminelle eufomane, som fra det københavnske område, hvor der i de senere år har været omfattende affærer med talrige implicerede. Man har på Set. Hans hospital været af den opfattelse, at et sindssygehospital er lidet egnet til behandling af eufomane, specielt et hospital i Københavns nærhed, og man har udtrykkelig udtalt, at man ikke her vil kunne stille effektiv afvænning i udsigt. Københavns magistrat har derfor også henstillet til justitsministeriet, at der ikke i tilfælde af den omhandlede art af anklagemyndigheden nedlægges påstand om dom til anbringelse på sindssygehospital. Da spørgsmålet, som nævnt, har været behandlet i et særligt udvalg, og da indenrigsministeriet på baggrund af udvalgsbetænkningen har fundet, at man indtil videre kunne henholde sig til de nu fulgte retningslinier for hospitalsbehandling af eufomane, har kommissionen ikke haft anledning til at tage noget initiativ indenfor dette område. Det er, som anført, ubestrideligt, at hospitalsbehandlingen af eufomane har særdeles vanskelige kår, sålænge tvangsmæssig tilbageholdelse ikke er mulig. Alligevel ville man ikke finde det rimeligt, om sindssygevæsenet afviste opgaven som sådan, da det drejer sig om en begrænset patientkategori, der kun beslaglægger et fåtal af pladser, og som ikke afgiver fornøden basis for oprettelse af særlige institutioner. De kommende års udvikling må klargøre, om andre synspunkter bør anlægges. 3. Alkoholister Alkoholistbehandlingen har i de senere år været i skred. Indtil 1948 måtte man lægge hovedvægten på den institutionsmæssige behandling, og et betydeligt antal alkoholister indlagdes da på psykiatriske hospitaler og på offentlige og private hjem for alkoholister. Resultaterne var i det store og hele utilfredsstillende, først og fremmest fordi de fleste patienter lod sig udskrive, inden behandlingen var tilendebragt; kun et mindretal var indlagt til forvaring efter dom; den administrative tvangsmæssige anbringelse af alkoholister har ligeledes kun været praktiseret i ringe udstrækning. Efter indførelsen af antabusbehandlingen i 1948 har billedet ændret sig i væsentlig grad, idet man nu lægger hovedvægten på den ambulante behandling. Nogle alkoholister behandles helt og holdent ambulant, andre indlægges en kort tid til observation eller under akute faser. Nogen belastning af sindssygehospitalernes pladsforhold udgør de således ikke. Der har i nogen grad hersket usikkerhed med hensyn til, hvilke instanser det egentlig påhviler at varetage alkoholistbehandlingen. I de tilfælde, hvor alkoholisme antager karakter af egentlig sygdom, er det klart, at sundhedsvæsenet må træde til; i andre tilfælde overlades initiativet til sociale myndigheder eller til private. De alkoholistbehandlende institutioner, som er vokset op i tidens løb, er da også af meget forskellig struktur, nogle steder rent private, andre steder kommunale, andre steder af blandet karakter. I de større byer har der været tendens til, at kommunerne har følt sig tilskyndet til at tage behandlingen op. I København er der således i tilknytning til kommunehospitalets psykiatriske poliklinik oprettet en særlig alkoholklinik, som på »Overførstergården« råder over et antal sengepladser. I Ålborg giver kommunen i stor udstrækning støtte til en på privat initiativ oprettet klinik, der S7
Page 1:
Betænkning afgivet af kommissionen
Page 4 and 5:
Side 3. Beskæftigelsesterapi 60 4.
Page 7 and 8:
Ved skrivelse af 29. marts 1952 ned
Page 9 and 10:
valgtes folketingsmændene Edvard S
Page 11 and 12:
alle sindssygdomme. Ved den meget f
Page 13 and 14:
mentelle behandling og også i noge
Page 15 and 16:
1400 nye hospitalspladser og 200 pl
Page 17 and 18:
op til behandling i anden sammenhæ
Page 19 and 20:
levet midlertidigt aflastet for et
Page 21 and 22:
Randers forrykker ikke dette, da de
Page 23 and 24:
af hospitalet gennem opførelse af
Page 25 and 26:
ningssystem, der er baseret på lok
Page 27 and 28:
nyt sindssygehospital i det sydlige
Page 29 and 30:
7. Statens plejehjem Raamosegaard p
Page 31 and 32:
gelse ikke kommer på tale. De pati
Page 33 and 34:
teter (morbiditeten) og 3) Hospital
Page 35 and 36: under den forudsætning, at pladsan
Page 37 and 38: af patienterne 60 år og derover; i
Page 39 and 40: hurtigere, end det nu om stunder er
Page 41 and 42: patforvaring; kun i eet tilfælde (
Page 43 and 44: åde over det samme antal pladser,
Page 45 and 46: på hospital og ca. 30 % på plejeh
Page 47 and 48: get til foranstaltninger, der foreg
Page 49 and 50: gennem en tilstødende rækkehusbeb
Page 51 and 52: for Odense amts og bys sygehus. De
Page 53 and 54: om opførelse af et sindssygehospit
Page 55 and 56: ændret karakter, ganske særligt d
Page 57 and 58: servelæger, der alle har været af
Page 59 and 60: Ud over løsningen af de omtalte un
Page 61 and 62: tillige har behov for en stab af fu
Page 63 and 64: som henhører under sygeplejerskern
Page 65 and 66: ejde har vist sig formålstjenlig,
Page 67 and 68: ehandling, og hvor aktiv terapi kun
Page 69 and 70: oprettelsen af de noget større hos
Page 71 and 72: hospitalspladser og 963 plejehjemsp
Page 73 and 74: i samme retning. Indenfor perioder,
Page 75 and 76: KAPITEL VI Sindssyge væsenets arbe
Page 77 and 78: løsning ikke blot ville have betyd
Page 79 and 80: Imidlertid anses det for ønskeligt
Page 81 and 82: . Forvaringspatie n i e r Tanken om
Page 83 and 84: mod undvigelsesforsøg fra egentlig
Page 85: flyttes til et almindeligt sindssyg
Page 89 and 90: Det lille udsnit af psykopaterne, d
Page 91 and 92: ner, og i sådanne tilfælde er det
Page 93 and 94: Det vil af betænkningens statistis
Page 95 and 96: kapacitet vil muligt i visse period
Page 97 and 98: måttet overlade deres fremtid til
Page 99 and 100: med det hertil oftest nødvendige a
Page 101 and 102: ningens virksomhed har fået et vok
Page 103 and 104: I hospitalskommissionens anførte b
Page 105 and 106: Angående personalets størrelse og
Page 107 and 108: igt oplyst, at man i en af de stør
Page 109 and 110: KAPITEL VII Forskningen på sindssy
Page 111 and 112: være et afgørende skridt i den an
Page 113 and 114: hovedafsnit, hvoraf det ene giver e
Page 115 and 116: ningen og systematisering af forts
Page 117 and 118: særligt udvalg angående misbrug a
Page 119: denne dels den lægelige efterbehan
Page 122 and 123: Fhv. indenrigsminister, folketingsm
Page 124 and 125: delse eller dog bedring af betydeli
Page 126 and 127: ler forhandling med overlægerne op
Page 128 and 129: ad denne vej indvindes der således
Page 130 and 131: private hænder. Et af arealerne ti
Page 132 and 133: økonomiske fordele ved samarbejdet
Page 134 and 135: KOMMISSIONEN af 29. marts 1952 vedr
Page 136 and 137:
Uddrag af den af sundhedsstyrelsens
Page 138 and 139:
ikke tilstrækkeligt gennemgribende
Page 140 and 141:
del for patienterne og for samfunde
Page 144:
Tabellen viser, hvorledes pladsanta
Page 152:
Tabel 8 Indlæggelser fra Gentofte,
Page 157:
Tabel 14 Sindssygehospitalernes lan
Page 160 and 161:
(Belob er anført i millioner kr. m
Page 162 and 163:
*) ind. familiepleje. Øst for 1. k
Page 164 and 165:
*) incl. plejehjem og familiepleje.
Page 166 and 167:
Bilag I. Bemærkninger til kommissi
Page 168 and 169:
samtidig at yde bidrag til det tera
Page 178 and 179:
KØBENHAVNS MAGISTRAT 2. AFDELING K
Page 180 and 181:
Bilag M. Statistiske oplysninger ve
Page 182 and 183:
anstalter for narkomane etc.); det
Page 184 and 185:
divergenser, og ved den nærmere fo
Page 186 and 187:
Gruppe c: Rent legemligt betingede
Page 188:
Tabel 2. Diagnosestatistik vedrøre
Page 192 and 193:
handlingsmuligheder kan skabes inde
Page 194 and 195:
Betænkning fra Den alm. danske Læ
Page 196 and 197:
neiirosepatienterne, som rettelig b
Page 198 and 199:
Stationen. Hans arbejde bør først
Page 200 and 201:
Dansk Psykiatrisk Selskabs redegør
Page 202 and 203:
ehabilitation til de administrative
Page 204 and 205:
Gruppen omfatter 47 patienter, d. v
Page 206:
206 (karakterneuroser og psykopati)
show all

Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?