Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

under den forudsætning, at pladsantallet
pr. 100.000 indbyggere over 15 år skal
være som i 1940, dels at antallet skal
være som i 1950. Det er klart, at det er
det første tal, der skal være vejledende
for, hvad man minimalt bør tilstræbe,
idet pladsforholdene i 1950 var ganske
utilfredsstillende. Det fremgår af tabellen,
at der allerede i 1955 er et deficit på
814 pladser; det vil i 1960 være vokset
til 1.236 og i 1970 til 2.100.
Det skal iøvrigt bemærkes, at der på
et sindssygehospital til enhver tid bør
findes ca. 5 % ledige senge, da man
ellers jævnligt vil være nødt til at anbringe
patienter på afdelinger, hvor de
efter deres tilstand ikke hører til. Til
dette antal senge er der i de statistiske
overvejelser ikke taget hensyn.
Det fremgår ligeledes af tabel 3, at
udviklingen vil forme sig vidt forskelligt
i de forskellige landsdele. Bedst stillet er
Vordingborgs landområde, som befolkningsmæssigt
er stagnerende, og som,
hvad pladsantallet angår, på grund af de
meget store plejehjem er ret velforsynet;
det skal dog bemærkes, at det er et
andet spørgsmål, om en så stor procentdel
plejehjemspladser virkelig er tilstræbelsesværdigt.
Relativt gode er forholdene
også i Sønderjylland, hvor pladsbehovet
kun vil stige langsomt.
I Nykøbing Sj.'s område stiller forholdene
sig væsentlig ugunstigere end noget
andet sted som følge af den stærke
befolkningstilvækst i Københavns omegnskommuner.
Ca. 40 % af behovet
for nye pladser falder således på Nykøbing
Sj. Denne udvikling har først
taget fart i de sidste år; medens pladsforholdene
endnu for 10 år siden var
dårligst i det nordlige Jylland, er de nu
langt værre for Nykøbing Sj.'s vedkommende.
En anden faktor, som spiller ind her,
er følgende: I en storbys område vil det
være således, at den socialt dueligste og
sundeste del (fortrinsvis udgående fra de
yngre aldersklasser) af befolkningen har
tilbøjelighed til at tage ophold i forstæderne,
således at bl. a. den psykiatriske
indlæggelsesfrekvens fra den indre by er
større end fra forstæderne. Dette har
indtil for få år siden gjort sig gældende
således, at byrden med hensyn til psykiatriske
hospitalspladser i hovedstadsområdet
overvejende er faldet på Københavns
kommune. Imidlertid er sidstnævnte
befolkning nu stagnerende, medens
tilgrænsende forstadskommuner i
befolkningsmæssig henseende efterhånden
får mere og mere rent storbypræg,
hvilket nødvendigvis må give sig udslag i,
at antallet af psykiatriske indlæggelser
øges. I Københavns kommune har man
(jfr. betænkning I fra den af magistraten
under 28. februar 1944 nedsatte
hospitalskommission) regnet med et
behov på ca. 3,5 °/oo egentlige sindssygehospitalspladser,
og rent faktisk udgjorde
i 1950 det samlede antal patienter på
Set. Hans hospital (med tilhørende
plejehjem) 3,2 %o af befolkningen. Efter
al sandsynlighed må man regne med, at
Københavns forstadskommuner i de
kommende år hurtigt vil nærme sig behovtal
af denne størrelsesorden. Til dette
forhold er der i tabel 3 ikke taget hensyn,
hvorfor man må regne med, at behovet
inden for Nykøbing Sj.'s landområde i
de kommende år vil vise sig endnu større,
end det fremgår af tabel 3. — I samme
retning vil en særlig udtalt stagnation
af Københavns kommunes befolkning
virke; i de til grund for tabel 3 liggende
beregninger er det forudsat, at København
vil vokse noget i de kommende år;
skulle denne vækst blive hæmmet (f. eks.
fordi der ikke findes flere arealer anvendelige
til boligbyggeri), vil udvandringen
til forstadskommunerne blive
stærkere end her forudsat.
Af andre forhold, som — ud over den
simple befolkningstilvækst — vil påvirke
behovet for psykiatriske pladser, skal
først og fremmest nævnes den ændrede
aldersfordeling. Hvorledes denne vil
forme sig i de kommende år, kan natur-
3* 35