Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

More documents

Recommendations

Info

divergenser, og ved den nærmere forhandling opnåedes uden undtagelse fuldstændig enighed. Divergenserne var oftest foranlediget af, at overlægerne sad inde med en speciel viden om patienternes psyke, en viden, som - - ofte af diskretionsmæssige hensyn — ikke var kommet til udtryk i journalen. Særlig var det påfaldende, at der ikke viste sig nogen tendens til, at psykiateren fandt flere psykiatrisk påfaldende eller mistænkelige tilfælde end internisten. Modsætningsvis skete det ikke sjældent, at sidstnævnte ønskede en psykiatrisk undersøgelse i tilfælde, hvor psykiateren ikke skønnede dette påkrævet. Hillerød-undersøgelsen fandt sted i august 1952. Overlæge Torben Andersen fremhævede, at hans afdeling meget muligt ikke var repræsentativ med hensyn til de herhenhørende spørgsmål; overlægen havde bl. a. til stadighed indtaget det standpunkt, at han ikke anså afdelingen for kompetent til at foretage psykiatriske behandlinger eller undersøgelser, hvorfor patienter af psykiatrisk art ville møde en vis modstand ved visitationen; overlægen mente også, at denne hans holdning var bekendt blandt de indlæggende læger, således at en forhåndsfrasortering af psykiatriske tilfælde var sandsynlig. Det måtte derfor forekomme indiceret at foretage en lignende undersøgelse på en medicinsk afdeling andetsteds i landet og gerne et sted, hvor overlægen havde røbet særlig interesse for neurosespørgsmålet. Blandt andet ud fra disse synspunkter foretoges henvendelse til overlæge Schiødt, der erklærede sig villig til at medvirke ved en parallelundersøgelse. Denne fandt sted i marts 1953. Undersøgelsen foretoges på ganske samme måde som i Hillerød, og for nemheds skyld bearbejdedes det samme antal journaler som i Hillerød (264), hvilket også her svarede til ca. en måneds udskrivninger. I betragtning af, at man netop havde udvalgt to afdelinger, der kunne antages 184 at have forskellig visitation med hensyn til psykiatriske tilfælde, er resultaterne af de to optællinger påfaldende ensartede (tab. 3). Blandt patienterne i Hillerød fandtes 35 °/o at være psykisk abnorme, blandt Aalborg-patienterne 31 %. Forskellen mellem tallene viste sig at skyldes en forskellig frekvens blandt børnene; blandt personer over 15 år var frekvensen 34 % i Hillerød og i Aalborg. Med hensyn til de fundne indikationer for tilkaldelse af psykiatrisk assistance var der derimod forskel mellem de to materialer. I Hillerød skønnedes assistance påkrævet i 31 % af alle tilfælde, i Aalborg kun i 22 °/o, d. v. s. henholdsvis 91 og 67 % af de psykisk abnorme. Dette afspejler formentlig det forhold, at man i Aalborg gennem længere tid specielt har været indstillet på neuroseproblemet og derfor i et noget større antal tilfælde har ment sig kompetent til at klare psykiatriske tilfælde uden psykiatrisk specialisthjælp, mens man i Hillerød kun sjældent har turdet gøre dette. Når konstateret tilstedeværelse af psykisk abnormitet ikke altid har medført psykiatrisk assistance, skyldes dette, bortset fra det just nævnte forhold, også den omstændighed, at en del af patienterne under tidligere indlæggelser er blevet tilstrækkeligt psykiatrisk undersøgt (f. eks. er en patient med mongoloid idioti, indlagt for 6. gang på grund af bronchitis, blevet betegnet som psykisk abnorm, men ikke som trængende til psykiatrisk assistance under nuværende ophold). De her fundne frekvenstal for psykisk abnormitet ligger langt over den tilsvarende frekvens i totalbefolkningen. I denne kan der som bekendt regnes med en sygdomsrisiko på 10—12 °/o for psykiske abnormiteter, hvorved altså forstås risikoen for på et eller andet tidspunkt af livet at få en psykisk abnormitet; den aktuelle faktiske frekvens i befolkningen udgør i hvert fald mindre end halvdelen af sidstnævnte tal. Man kan således slutte, at psykisk abnormitet medfører
forøget sandsynlighed for indlæggelse på medicinsk sygehusafdeling, og i betragtning af det store patientskifte på medicinske afdelinger er det givet, at en meget stor del af lægelig assistance til psykisk abnorme sker på medicinske afdelinger. I denne forbindelse må nævnes en af afdøde overlæge H. J. Schou foretagen undersøgelse: »Samfundet og neuroserne. 1. Hospitals- og invaliderenteudgifter samt tabt arbejdsfortjeneste«, Ugeskrift for Læger 1950. For 1946 har Schou søgt at beregne antallet af neuroser behandlet på hospital. I samarbejde med Medicinalstatistisk kontor er årsberetningerne fra landets hospitaler gennemgået, og man kommer til det resultat, at 2 °/o af patienterne har hoveddiagnosen neurose, og at disses gennemsnitlige liggetid er 20 dage. Tilfælde med bidiagnosen neurose skønnes at forøge det samlede antal sygedage for neuroser med 20 °/o. Udgifterne til de 192.000 sygedage på hospitalerne beregner Schou til 3,8 mill, kroner; de 3 private kuranstalters — Montebello, Skodsborg sanatorium og kolonien »Filadelfia«'s nerveafdelinger — udgifter sætter beløbet op til 4,3 mill, kroner. — Hertil føjes invaliderettens beregnede udgifter på 1,1 mill, kroner. Endelig skønnes den samlede tabte arbejdsfortjeneste at ligge på 10,7 mill, kroner. Schou konkluderer, at neuroserne i 1946 gennem de omtalte udgiftsposter kostede samfundet 16 mill, kroner. De ovenfor refererede undersøgelser fra Århus, Ålborg og Hillerød tyder imidler tid på, at neuroserne forårsager langt flere sygedage på medicinske afdelinger end af Schou formodet, således at udgifterne formentlig er flere gange større end det af Schou beregnede beløb. 5. Psykiatriske lidelsers betydning i almen praksis (redegørelse fra 27 praktiserende læger). Forskellige undersøgelser over det psykiatriske islæt i den praktiserende læges arbejde har i en række lande givet resultater, der skulle tyde på, at 20—50 % af de patienter, der henvender sig til praktiserende læger, gør dette overvejende af psykiatriske grunde. Såfremt det skulle være rigtigt, at det psykiatriske islæt er af denne størrelsesorden, er det på forhånd indlysende, at man ganske må opgive den tanke at tilstræbe alle psykiatriske patienter undersøgt, endsige behandlet af specialister. Spørgsmålet er af den allerstørste praktiske betydning. Såfremt de psykiske lidelser medfører så store krav om lægelig hjælp, vil selv en betydelig udbygning af det psykiatriske hospitalsvæsen ikke kunne klare de herhenhørende opgaver, og stor va>gt må derfor allerede af denne grund lægges på de praktiserende lægers indsats, hvilket atter nødvendiggør en stærk intensivering af den psykiatriske del af lægeuddannelsen. Under hensyn til spørgsmålets praktiske konsekvenser synes det særlig vigtigt at fremskaffe dansk statistisk materiale til belysning af disse problemer. En gruppe praktiserende læger (fortrinsvis fra Århus og omegn), med hvilke sindssygehospitalet ved Århus havde opnået kontakt gennem et fortsættelseskursus i psykoterapi for praktiserende læger, erklærede sig villige til at udarbejde en statistik over størrelsen af den psykiatriske andel i deres lægegerning. Statistikken, som foretoges i 1950, skulle strække sig over 30 dage og omfatte alle former for lægegerning (med undtagelse af profylaktisk virksomhed), altså både konsultationer, telefonkonsultationer og sygebesøg. Efter deres art inddeltes ydelserne i 3 grupper: Gruppe a: Rent psykisk betingede tilfælde. Gruppe b: Delvis psykisk betingede tilfælde. 13 185
Page 1:
Betænkning afgivet af kommissionen
Page 4 and 5:
Side 3. Beskæftigelsesterapi 60 4.
Page 7 and 8:
Ved skrivelse af 29. marts 1952 ned
Page 9 and 10:
valgtes folketingsmændene Edvard S
Page 11 and 12:
alle sindssygdomme. Ved den meget f
Page 13 and 14:
mentelle behandling og også i noge
Page 15 and 16:
1400 nye hospitalspladser og 200 pl
Page 17 and 18:
op til behandling i anden sammenhæ
Page 19 and 20:
levet midlertidigt aflastet for et
Page 21 and 22:
Randers forrykker ikke dette, da de
Page 23 and 24:
af hospitalet gennem opførelse af
Page 25 and 26:
ningssystem, der er baseret på lok
Page 27 and 28:
nyt sindssygehospital i det sydlige
Page 29 and 30:
7. Statens plejehjem Raamosegaard p
Page 31 and 32:
gelse ikke kommer på tale. De pati
Page 33 and 34:
teter (morbiditeten) og 3) Hospital
Page 35 and 36:
under den forudsætning, at pladsan
Page 37 and 38:
af patienterne 60 år og derover; i
Page 39 and 40:
hurtigere, end det nu om stunder er
Page 41 and 42:
patforvaring; kun i eet tilfælde (
Page 43 and 44:
åde over det samme antal pladser,
Page 45 and 46:
på hospital og ca. 30 % på plejeh
Page 47 and 48:
get til foranstaltninger, der foreg
Page 49 and 50:
gennem en tilstødende rækkehusbeb
Page 51 and 52:
for Odense amts og bys sygehus. De
Page 53 and 54:
om opførelse af et sindssygehospit
Page 55 and 56:
ændret karakter, ganske særligt d
Page 57 and 58:
servelæger, der alle har været af
Page 59 and 60:
Ud over løsningen af de omtalte un
Page 61 and 62:
tillige har behov for en stab af fu
Page 63 and 64:
som henhører under sygeplejerskern
Page 65 and 66:
ejde har vist sig formålstjenlig,
Page 67 and 68:
ehandling, og hvor aktiv terapi kun
Page 69 and 70:
oprettelsen af de noget større hos
Page 71 and 72:
hospitalspladser og 963 plejehjemsp
Page 73 and 74:
i samme retning. Indenfor perioder,
Page 75 and 76:
KAPITEL VI Sindssyge væsenets arbe
Page 77 and 78:
løsning ikke blot ville have betyd
Page 79 and 80:
Imidlertid anses det for ønskeligt
Page 81 and 82:
. Forvaringspatie n i e r Tanken om
Page 83 and 84:
mod undvigelsesforsøg fra egentlig
Page 85 and 86:
flyttes til et almindeligt sindssyg
Page 87 and 88:
stalterne til dette formål. Udvalg
Page 89 and 90:
Det lille udsnit af psykopaterne, d
Page 91 and 92:
ner, og i sådanne tilfælde er det
Page 93 and 94:
Det vil af betænkningens statistis
Page 95 and 96:
kapacitet vil muligt i visse period
Page 97 and 98:
måttet overlade deres fremtid til
Page 99 and 100:
med det hertil oftest nødvendige a
Page 101 and 102:
ningens virksomhed har fået et vok
Page 103 and 104:
I hospitalskommissionens anførte b
Page 105 and 106:
Angående personalets størrelse og
Page 107 and 108:
igt oplyst, at man i en af de stør
Page 109 and 110:
KAPITEL VII Forskningen på sindssy
Page 111 and 112:
være et afgørende skridt i den an
Page 113 and 114:
hovedafsnit, hvoraf det ene giver e
Page 115 and 116:
ningen og systematisering af forts
Page 117 and 118:
særligt udvalg angående misbrug a
Page 119:
denne dels den lægelige efterbehan
Page 122 and 123:
Fhv. indenrigsminister, folketingsm
Page 124 and 125:
delse eller dog bedring af betydeli
Page 126 and 127:
ler forhandling med overlægerne op
Page 128 and 129:
ad denne vej indvindes der således
Page 130 and 131:
private hænder. Et af arealerne ti
Page 132 and 133:
økonomiske fordele ved samarbejdet
Page 134 and 135: KOMMISSIONEN af 29. marts 1952 vedr
Page 136 and 137: Uddrag af den af sundhedsstyrelsens
Page 138 and 139: ikke tilstrækkeligt gennemgribende
Page 140 and 141: del for patienterne og for samfunde
Page 144: Tabellen viser, hvorledes pladsanta
Page 152: Tabel 8 Indlæggelser fra Gentofte,
Page 157: Tabel 14 Sindssygehospitalernes lan
Page 160 and 161: (Belob er anført i millioner kr. m
Page 162 and 163: *) ind. familiepleje. Øst for 1. k
Page 164 and 165: *) incl. plejehjem og familiepleje.
Page 166 and 167: Bilag I. Bemærkninger til kommissi
Page 168 and 169: samtidig at yde bidrag til det tera
Page 178 and 179: KØBENHAVNS MAGISTRAT 2. AFDELING K
Page 180 and 181: Bilag M. Statistiske oplysninger ve
Page 182 and 183: anstalter for narkomane etc.); det
Page 186 and 187: Gruppe c: Rent legemligt betingede
Page 188: Tabel 2. Diagnosestatistik vedrøre
Page 192 and 193: handlingsmuligheder kan skabes inde
Page 194 and 195: Betænkning fra Den alm. danske Læ
Page 196 and 197: neiirosepatienterne, som rettelig b
Page 198 and 199: Stationen. Hans arbejde bør først
Page 200 and 201: Dansk Psykiatrisk Selskabs redegør
Page 202 and 203: ehabilitation til de administrative
Page 204 and 205: Gruppen omfatter 47 patienter, d. v
Page 206: 206 (karakterneuroser og psykopati)
show all

Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?