Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

More documents

Recommendations

Info

5. Neurosepatienter Spørgsmålet om neurosepatienternes placering har, som nævnt i et indledningsafsnit, ofte været drøftet. Det har været behandlet i et af indenrigsministeren i 1948 nedsat udvalg, der skulle beskæftige sig med de særlige behandlingsproblemer vedrørende personer, der er lidende af neuroser m. v., og dette udvalgs materiale er stillet til kommissionens rådighed. Endvidere foreligger betænkninger afgivet i 1949 af lægeforeningens neuroseudvalg og i 1954 af foreningens udvalg for udarbejdelse af forslag til etablering af en neurosestation; hertil føjer sig en af lægeforeningen i 1955 udgivet lærebog i neuroser, redigeret af neuroseudvalget ved dr. J. Riising. Neuroserne udgør en af psykiatriens største diagnosegrupper, under hvilken tilfælde af særdeles forskelligartet beskaffenhed og med et særdeles varierende behandlingsbehov indgår. I betydeligt omfang er neuroserne ganske ubehandlede; hvor behandling finder sted, er den varetaget dels af de praktiserende læger, dels af de almindelige hospitaler, overvejende disses medicinske afdelinger, men endelig også af særlige nervesanatorier eller af sindssygehospitalerne. Når den behandlingsmæssige indsats er af en så kombineret beskaffenhed, skyldes dette den omstændighed, at lidelsen kan frembyde såvel psykiske som somatiske symptomer, således at neuroseterapien i et vidt omfang må have samarbejde mellem forskellige specialer til forudsætning, ligesom det ofte først efterhånden vil kunne klarlægges, hvor de pågældende patienter rettelig hører hen. Angående neurosebegrebet som sådant og de mere principielle synspunkter vedil. Ugeskrift for Læger, 1949, p. 559. Se endvidere beretningen om forhandlingerne på læge- mødet i Hornbæk den 28. august 1949, Uge- 12. Se herom det som bilag M. optagne materiale vedrørende neurosernes og psykopatiernes «)0 rørende neurosernes behandling skal kommissionen henvise til den af lægeforeningens neuroseudvalg afgivne betænkning 11 , idet kommissionen for sit vedkommende alene har skullet overveje spørgsmålet om sindssygehospitalernes stilling indenfor neurosebehandlingen. Som det fremgår af det statistiske materiale 12 , har neurotikerne i de senere år udgjort ca. 11 % af de indlagte og ca. 40 % af de ambulant behandlede patienter på sindssygehospitalerne. Det måtte også på forhånd være givet, at det er blandt de ambulant behandlede, at neurosepatienterne dominerer. Dels bør neurosebehandling så vidt muligt ske ambulant, dels har hospitalernes dårlige pladsforhold naturligt bevirket, at de patientgrupper, der bedst kan klare sig uden indlæggelse, fortrinsvis behandles ambulant. Det må også erkendes, at de forhold, man kan byde indlagte neurotikere, langtfra er tilfredsstillende. Pladsmanglen bevirker, at særlige afdelinger kun undtagelsesvis kan forbeholdes neurotikerne, og disse vil ofte føle sig ilde stedte blandt psykotiske patienter. Såfremt pladsforholdene forbedres, vil visse afdelinger antagelig efterhånden gå over til at blive rene neuroseafdelinger, således at den rette milieuterapi lader sig instituere også for denne gruppe patienters vedkommende; på Set. Hans hospital er sådanne neuroseafdelinger allerede etablerede. Indenfor neurosebehandlingen vil indlæggelse på sindssygehospital naturligvis aldrig komme til at indtage nogen central plads, men et ikke ubetydeligt antal af patienter vil man dog fortsat skulle behandle på sådanne hospitaler. Undertiden indlægges neurosepatienter i psykotiske faser eller i tilknytning til affektreaktio- skrift for Læger, 1949, p. 1298 ff., hvor betænkningen har været gjort til genstand for indgående drøftelser. betydning for sindssygehospitalerne.
ner, og i sådanne tilfælde er det ofte naturligt, at behandlingen videreføres på sindssygehospitalet, selvom tilstandsbilledet skifter, idet behandlingen i modsat fald skulle begyndes påny af andre læger; også ved senere indlæggelser kan det, selvom disse skulle ske under andre forhold, være det naturligste, at patienten modtages på det hospital, der i forvejen har kendskab til tilfældet. løvrigt er der også andre typer af neurosetilfælde, for hvis vedkommende indlæggelse på et sindssygehospital må fremtræde som den mest adækvate behandling. Sindssygehospitalerne har altså rent faktisk haft og vil også fortsat have deres funktion ved den hospitalsmæssige behandling af en del af neuroserne, og med henblik herpå er det vigtigt, at man ved hospitalsvæsenets udbygning også har denne patientgruppes særlige tarv for øje. Det må herved erindres, at neurosebehandling er en krævende behandling, og at det derfor ikke blot bør tilstræbes, at der etableres afdelinger med specielt henblik herpå, men at man også bør råde over læge- og plejepersonale med de dertil fornødne kvalifikationer. Imidlertid er der en vis kategori af neurosepatienter, hvis tilfælde ikke er egnede til almindelig hospitalsbehandling eller til ambulant behandling, men som desuagtet ikke har behov for behandling på sindssygehospitaler og som også nødigt lader sig indlægge på sådanne. Det er med henblik på disse patienter, at tanken om oprettelse af særlige nervesanatorier er opstået, og i begrænset omfang forefindes sådanne sanatorier også allerede. I tilslutning til kolonien »Filadelfia« drives et særligt nervesanatorium »Dianalund Nervesanatorium« med 117 senge. Nervesanatoriet »Montebello« ved Helsingør ejes af København og Frederiksborg amtskommuner, Københavns kommune og Helsingør, Frederiksværk og Frederikssund købstæder i forening; dette sanatorium, der har 128 sengepladser, er bestemt til optagelse af dertil henviste patienter med nervøse lidelser af en sådan karakter, at egentlig hospitalsbehandling ikke er fornøden, og af patienter, der i fortsættelse af deres hospitalsbehandling vil have gavn af et ophold på et sådant sanatorium. Man arbejder derhos med planer om et jysk nervesanatorium samt om et sanatorium på Fyn. Man kan rejse spørgsmålet om, hvorvidt opførelsen af sådanne nervesanatorier burde indgå i sindssygevæsnets byggeplaner. Noget sådant ville dog næppe være naturligt, dels fordi det drejer sig om et begrænset behov, der efterhånden må antages at blive dækket ad anden vej, dels fordi sindssygevæsenets del af opgaven med større rimelighed løses i tilknytning til dettes øvrige hospitaler. På den anden side må det erkendes, at sanatorierne i vidt omfang varetager opgaver, der ligger på linie med dem, som sindssygevæsenet har måttet vedkende sig som sine. Det vil ofte være mere tilfældige omstændigheder, der bevirker, om en patient indlægges på den ene eller den anden institution, og nervesanatorierne vil således kunne være et naturligt supplement til sindssygevæsenets neuroseafdelinger. Set på denne baggrund ville det imidlertid næppe være urimeligt, om der til driften af sådanne sanatorier blev ydet videregående refusion end efter sygehuslovens almindelige regler. Det bør i så fald være en forudsætning, at indenrigsministeren efter indhentet udtalelse fra sundhedsstyrelsen har kunnet godkende, at institutionen kan anses for berettiget til et sådant statstilskud, hvorhos bestemte regler må være gældende med hensyn til visitationen dertil. Særlige Visitationsregler er i al fald påkrævede, sålænge anbringelsesmulighederne er så begrænsede, som de indtil videre vil være; men også hensynet til sanatoriets patienter må iøvrigt tilsige, at det sikres, at psykotiske, psykopatiske og 91
Page 1:
Betænkning afgivet af kommissionen
Page 4 and 5:
Side 3. Beskæftigelsesterapi 60 4.
Page 7 and 8:
Ved skrivelse af 29. marts 1952 ned
Page 9 and 10:
valgtes folketingsmændene Edvard S
Page 11 and 12:
alle sindssygdomme. Ved den meget f
Page 13 and 14:
mentelle behandling og også i noge
Page 15 and 16:
1400 nye hospitalspladser og 200 pl
Page 17 and 18:
op til behandling i anden sammenhæ
Page 19 and 20:
levet midlertidigt aflastet for et
Page 21 and 22:
Randers forrykker ikke dette, da de
Page 23 and 24:
af hospitalet gennem opførelse af
Page 25 and 26:
ningssystem, der er baseret på lok
Page 27 and 28:
nyt sindssygehospital i det sydlige
Page 29 and 30:
7. Statens plejehjem Raamosegaard p
Page 31 and 32:
gelse ikke kommer på tale. De pati
Page 33 and 34:
teter (morbiditeten) og 3) Hospital
Page 35 and 36:
under den forudsætning, at pladsan
Page 37 and 38:
af patienterne 60 år og derover; i
Page 39 and 40: hurtigere, end det nu om stunder er
Page 41 and 42: patforvaring; kun i eet tilfælde (
Page 43 and 44: åde over det samme antal pladser,
Page 45 and 46: på hospital og ca. 30 % på plejeh
Page 47 and 48: get til foranstaltninger, der foreg
Page 49 and 50: gennem en tilstødende rækkehusbeb
Page 51 and 52: for Odense amts og bys sygehus. De
Page 53 and 54: om opførelse af et sindssygehospit
Page 55 and 56: ændret karakter, ganske særligt d
Page 57 and 58: servelæger, der alle har været af
Page 59 and 60: Ud over løsningen af de omtalte un
Page 61 and 62: tillige har behov for en stab af fu
Page 63 and 64: som henhører under sygeplejerskern
Page 65 and 66: ejde har vist sig formålstjenlig,
Page 67 and 68: ehandling, og hvor aktiv terapi kun
Page 69 and 70: oprettelsen af de noget større hos
Page 71 and 72: hospitalspladser og 963 plejehjemsp
Page 73 and 74: i samme retning. Indenfor perioder,
Page 75 and 76: KAPITEL VI Sindssyge væsenets arbe
Page 77 and 78: løsning ikke blot ville have betyd
Page 79 and 80: Imidlertid anses det for ønskeligt
Page 81 and 82: . Forvaringspatie n i e r Tanken om
Page 83 and 84: mod undvigelsesforsøg fra egentlig
Page 85 and 86: flyttes til et almindeligt sindssyg
Page 87 and 88: stalterne til dette formål. Udvalg
Page 89: Det lille udsnit af psykopaterne, d
Page 93 and 94: Det vil af betænkningens statistis
Page 95 and 96: kapacitet vil muligt i visse period
Page 97 and 98: måttet overlade deres fremtid til
Page 99 and 100: med det hertil oftest nødvendige a
Page 101 and 102: ningens virksomhed har fået et vok
Page 103 and 104: I hospitalskommissionens anførte b
Page 105 and 106: Angående personalets størrelse og
Page 107 and 108: igt oplyst, at man i en af de stør
Page 109 and 110: KAPITEL VII Forskningen på sindssy
Page 111 and 112: være et afgørende skridt i den an
Page 113 and 114: hovedafsnit, hvoraf det ene giver e
Page 115 and 116: ningen og systematisering af forts
Page 117 and 118: særligt udvalg angående misbrug a
Page 119: denne dels den lægelige efterbehan
Page 122 and 123: Fhv. indenrigsminister, folketingsm
Page 124 and 125: delse eller dog bedring af betydeli
Page 126 and 127: ler forhandling med overlægerne op
Page 128 and 129: ad denne vej indvindes der således
Page 130 and 131: private hænder. Et af arealerne ti
Page 132 and 133: økonomiske fordele ved samarbejdet
Page 134 and 135: KOMMISSIONEN af 29. marts 1952 vedr
Page 136 and 137: Uddrag af den af sundhedsstyrelsens
Page 138 and 139: ikke tilstrækkeligt gennemgribende
Page 140 and 141:
del for patienterne og for samfunde
Page 144:
Tabellen viser, hvorledes pladsanta
Page 152:
Tabel 8 Indlæggelser fra Gentofte,
Page 157:
Tabel 14 Sindssygehospitalernes lan
Page 160 and 161:
(Belob er anført i millioner kr. m
Page 162 and 163:
*) ind. familiepleje. Øst for 1. k
Page 164 and 165:
*) incl. plejehjem og familiepleje.
Page 166 and 167:
Bilag I. Bemærkninger til kommissi
Page 168 and 169:
samtidig at yde bidrag til det tera
Page 178 and 179:
KØBENHAVNS MAGISTRAT 2. AFDELING K
Page 180 and 181:
Bilag M. Statistiske oplysninger ve
Page 182 and 183:
anstalter for narkomane etc.); det
Page 184 and 185:
divergenser, og ved den nærmere fo
Page 186 and 187:
Gruppe c: Rent legemligt betingede
Page 188:
Tabel 2. Diagnosestatistik vedrøre
Page 192 and 193:
handlingsmuligheder kan skabes inde
Page 194 and 195:
Betænkning fra Den alm. danske Læ
Page 196 and 197:
neiirosepatienterne, som rettelig b
Page 198 and 199:
Stationen. Hans arbejde bør først
Page 200 and 201:
Dansk Psykiatrisk Selskabs redegør
Page 202 and 203:
ehabilitation til de administrative
Page 204 and 205:
Gruppen omfatter 47 patienter, d. v
Page 206:
206 (karakterneuroser og psykopati)
show all

Betænkning kommissionen af 29. marts 1952 Statens ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?