seksuelle overgreb mod børn og unge - Statens Institut for ...

gør sig mange tanker om, hvad andre tænker om dem som forældre: Bliver
jeg set på som en dårlig forælder? Vil der blive set skævt til hele vores familie?
Vil mit barn blive stemplet og marginaliseret?
For nogle forældre er der også tale om, at de skammer sig over ikke at
have troet på barnet. Den manglende tro kan være begrundet i, at det er for
svært at tage ind, at ens barn har været udsat for seksuelt overgreb, eller at
det, som barnet fortæller, lyder helt usandsynligt.
En ikke ualmindelig reaktion på disse følelser er at blive meget restriktiv
og på en for barnet uhensigtsmæssig måde at begrænse barnets frihed.
Eksempler kan være, at barnet holdes væk fra fritidsinteresser eller får
forbud mod at besøge legekammerater. De større børn bliver urimeligt begrænset
i deres selvstændighed.
Hvis rammer og krav ikke er tilpasset barnets alder, er der en øget risiko
for, at barnet lyver sig til friheden, hvilket bevirker, at forældrene ikke
har føling med barnets færden og i en vis udstrækning har mistet barnets
tillid. Begrænsningerne kan opleves som manglende tillid fra forældrenes
side og ikke som et udtryk for, at forældrene ønsker at passe på barnet.
Manglende tro på egen forældreevne og intuition
Mange forældre oplever også, at deres tro på egen forældreevne og intuition
får et knæk. Det bevirker, at de bliver usikre og utrygge forældre i
samværet med deres børn.
En mor til en 13-årig pige formulerede det på denne måde ved en af
de første samtaler: »Jeg plejer ikke at være i tvivl om, hvorledes jeg skal
forholde mig til min datter og handle på hendes reaktioner og adfærd, men
i denne situation er det, som om jeg sidder og stirrer ind i en hvid skærm,
og der kommer ikke noget frem.«
Forældre, der tidligere har haft en fin fornemmelse og intuition for
barnets reaktioner og signaler, bliver usikre på, hvad det er, barnet signalerer,
og hvordan de skal forholde sig til det, de ser.
Forældrene bliver meget usikre på, hvilke rammer og krav de kan tillade
sig at stille op for barnet. Det er svært for mange forældre at skelne
mellem, hvad der er fuldstændig almindelig og normal adfærd i forhold til
barnets alder, og hvad der er en adfærd, der kan være en følge af overgre-
111