seksuelle overgreb mod børn og unge - Statens Institut for ...

Kun i et tilfælde reagerede en medarbejder på et nonverbalt tegn.
Lærernes usikkerhed omkring tegn og signaler på mistrivsel, der kan
have sammenhæng med seksuelle overgreb, kan tænkes at have haft konsekvenser
for de børn og unge, der gik på skolerne. I under halvdelen af tilfældene
var lærernes mistanke begrundet i nonverbale tegn eller signaler.
Og i de sager, hvor lærerne valgte at involvere ledelsen, var baggrunden
oftest, at andre – fx kolleger eller eleven – fortalte, at et overgreb havde
fundet sted. Kun i et enkelt tilfælde reagerede en lærer på et nonverbalt
tegn på overgreb. Dette er på linje med et engelsk incidensstudie af seksuelle
overgreb mod mennesker med handicap, der viste, at 67,9% af de sager,
der indgik i undersøgelsen, blev rejst på baggrund af offerets egen verbale
afsløring (Turk & Brown 1993). Det understreger vigtigheden af, at
mennesker, der omgås børn og unge med handicap, bliver bedre til at se og
tolke nonverbale signaler på, at et overgreb kan have fundet.
Uanset hvad der er gået forud for medarbejderens mistanke eller viden,
er det vigtigt at understrege, at det aldrig er medarbejderens opgave at
vurdere eller efterforske sagen. Medarbejderen skal gå til sin ledelse, og
herefter er det lederens ansvar at gå videre med sagen i forhold til eksempelvis
politi, forvaltning og pårørende.
Manglende retningslinjer ved mistanke om overgreb
Det er dog ikke alle medarbejdere, der er klar over sagsgangen, når det
handler om, hvad man i praksis gør af sin viden om et muligt overgreb. I
kommunen, hvor SUS undersøgte speciallæreres viden om seksuelle
overgreb, mente alle medarbejdere godt nok, at de ved mistanke eller viden
om et seksuelt overgreb havde pligt til at informere ledelsen. Men når
det gjaldt spørgsmålet om, hvorvidt de selv har pligt til at informere politi,
forvaltning og pårørende, var der stor usikkerhed blandt lærerne.
Det er heller ikke altid, der er overensstemmelse mellem teori og
praksis. Selv om alle medarbejderne mente, at de havde pligt til at informere
ledelsen ved mistanke eller viden om et seksuelt overgreb, gik kun 70%
videre til ledelsen med deres viden. I den samlede undersøgelse af medarbejderes
viden om seksuelle overgreb var denne forskel mellem teori og
praksis også tydelig:
94