seksuelle overgreb mod børn og unge - Statens Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Borgere, som har betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk »funktionsevne« eller særlige sociale problemer, kan søge kommunen om hjælp efter Servicelovens § 86. Mange kommuner råder også over egne psykologer, som kan yde terapi, hvis der er en anden sammenhængende social problematik. Gennem egen læge kan den seksuelt misbrugte desuden søge om sygesikringstilskud på 60% til »psykologbehandling for særligt seksuelt misbrugte grupper« (psykologisk krisehjælp). Behandling kan også foregå i form af gruppeterapi, men der er færre tilbud. Støttecenter mod Incest og Incestcenter Fyn har i en årrække haft særlige gruppebehandlingstilbud. En række af de ovennævnte centre for seksuelle overgreb landet over tilbyder samtaleterapi. I psykiatrisk regi udbydes der særlige gruppeterapeutiske tilbud for seksuelt misbrugte i Randers og Odense samt i Københavnsområdet. Flertallet af kommuner synes at tilbyde psykologhjælp i begrænset omfang enten ved egne eller privatpraktiserende psykologer, og kun tre amter tilbyder målrettet gruppeterapi (2005). Generelt ser det ud til at være et område, der ikke er særligt i fokus. Der foregår ingen særlig planlægning, uddannelse, formalisering af rutiner, evalueringer o.l. Det er ikke systematisk afdækket, hvorfor forskellene mellem kommunerne er der, men de kan hænge sammen med forekomsten af professionelle sagsbehandlere, som har en bevidst holdning til området. Holdningen kan både være negativ og positiv i forhold til, om man finder det relevant at etablere tilbud. Forskellene hænger også sammen med, at det er et område, som de kommunale sagsbehandlere føler kræver viden, for at de kan hjælpe hensigtsmæssigt. Og de mangler viden både om senfølger og om behandling. At seksuelle overgreb er et tabubelagt og følsomt område, betyder, at mange professionelle føler, at det er svært at arbejde med. Forskellene synes derfor også at være til stede mellem sagsbehandlerne i de enkelte kommuner. Hvis denne tolkning er korrekt, betyder det, at det er tilfældigt, hvilken hjælp borgerne kan få. Det kan også betyde, at de borgere som er mest traumatiserede og psykisk dårligt fungerende, kan have svært ved at komme igennem i forvaltningen. Mødet med hjælperen i det sociale system De færreste vil over for en kommunal medarbejder på eget initiativ for- 176
tælle om seksuelle overgreb i barndommen. Det kan nogle gange virke sårende og påvirke negativt at spørge direkte. På den anden side kan det være nødvendigt at spørge flere gange. Det kan også være en stor lettelse at få lov at tale om overgrebet, og det virker helende at blive troet. Ved mødet i socialforvaltningen vil sagsbehandleren og den seksuelt misbrugte opleve deres gensidige møde ud fra deres egne respektive forudsætninger. Borgeren kan ubevidst betragte sagsbehandleren som en slags krænker, mens sagsbehandleren måske omvendt vil se borgeren som præget af offermentalitet, aggression og mistillid til systemet. På den måde kan der forekomme nogle uberegnelige skift i positionerne offer-krænkerhjælper, hvor hjælperen – ufrivilligt placeret i rollen som krænker – vil føle sig som et offer, og dermed positionere den seksuelt misbrugte som krænker! Borgerens oplevelse af mødet med sagsbehandleren Borgeren kan opleve Sagsbehandleren kan opfattes som Magtesløshed og hjælpeløshed Krav om at underordne sig og være lydig Sig selv som en social fiasko uden værdi Angst og stress Sagsbehandlerens oplevelse af mødet med borgeren Et menneske med autoritet og magt En social succes Potentiel krævende En potentiel trussel Sagsbehandleren kan opleve Borgeren kan opfattes som Usikkerhed og berøringsangst Forvirring og irritation Utålmodighed og vrede Overvurdering af borgeren Uden tillid En med sort/hvid tankegang Undvigende Paranoid Seksuelt misbrugte har behov for god tid til at opbygge tillid og ekstra grundig information, da mange har svært ved at fastholde koncentrationen. Den seksuelt misbrugte bør føle en relativ høj grad af kontrol i samtalen for at modvirke offertænkning og styrke selvværd og initiativlyst (Vea 2001). Sagsbehandleren kan desuden forsøge at bevidstgøre den seksuelt misbrugte om virkningen af sine handlingsmønstre og spørge ind til de årsagsforklaringer, den seksuelt misbrugte tror på. Også i den sociale intervention er det nødvendigt at tage højde for senfølgernes betydning. Det kan for eksempel vise sig at være en fiasko fra begyndelsen at revalidere en udsat til social- og sundhedshjælper, hvis den pågældende ikke er i stand til at være fysisk tæt på andre. 177
Page 1 and 2:
SEKSUELLE OVERGREB MOD BØRN OG UNG
Page 3:
10. oktober 2006 L:\TEKST\FORLAG\JM
Page 6 and 7:
ørn og behandling af de børn og u
Page 8 and 9:
9 Psykologisk behandling af mindre
Page 10 and 11:
netværket har kontakt hertil. Det
Page 12 and 13:
Jill Mehlbye, AKF, Amternes og Komm
Page 14 and 15:
Det spørgsmål behandler Anne Melc
Page 16 and 17:
unge til netop at håndtere spørgs
Page 18 and 19:
indsats ses derfor som en grundlæg
Page 20 and 21:
2 Barnlig seksualitet og seksuelle
Page 22 and 23:
indfanger, at driften først får b
Page 24 and 25:
integrere i sin spirende psykiske u
Page 26 and 27:
ud, hvordan mor gerne vil have, at
Page 28 and 29:
de har en dreng på syv år, som li
Page 30 and 31:
traumet bryder med alle individets
Page 32 and 33:
3 Unges egne udsagn om tidligere se
Page 34 and 35:
vurderede, at de havde været udsat
Page 36 and 37:
Det er muligt at rubricere de unges
Page 38 and 39:
Der er mange svar, som beskriver de
Page 40 and 41:
De unge anbefaler, at myndighederne
Page 42 and 43:
Det ser således ud til, at uanset
Page 44 and 45:
4 Seksuelle overgreb ved børn og u
Page 46 and 47:
Ordet grooming dækker over flere a
Page 48 and 49:
at fastholde kontakten med barnet,
Page 50 and 51:
er det vigtigt for krænkeren at ku
Page 52 and 53:
Forskningen viser også, at det spe
Page 54 and 55:
Det blev i domsafsigelsen fremhæve
Page 56 and 57:
5 Betalt seksuel udnyttelse af dren
Page 58 and 59:
som er fyldt 15 år, og voksne som
Page 60 and 61:
suelle påvirkes ikke negativt, og
Page 62 and 63:
Vejle Amt (Vejle Amt 2004) spurgte,
Page 64 and 65:
nelse til personalegrupper på anbr
Page 66 and 67:
cialt udsatte unge indgår i betalt
Page 68 and 69:
for at have udført seksuelle overg
Page 70 and 71:
Tabel 6.1 drenge) oplyses selv at h
Page 72 and 73:
været udsat for overgreb, oplyses
Page 74 and 75:
Det kan således ikke påvises, at
Page 76 and 77:
• om man ved en nærmere undersø
Page 78 and 79:
denne handleplan er iværksat en de
Page 80 and 81:
Undersøgelserne viser også, at de
Page 82 and 83:
arnet/den unge ændrede forklaringe
Page 84 and 85:
Indsats og behandling Når børn og
Page 86 and 87:
8 Handicap og risiko for seksuelle
Page 88 and 89:
Myter opstår oftest som en konsekv
Page 90 and 91:
oftest vil udvælge sig et offer, d
Page 92 and 93:
trives, vil ofte udsende nogle af n
Page 94 and 95:
I kommunen, hvor SUS undersøgte sp
Page 96 and 97:
Kun i et tilfælde reagerede en med
Page 98 and 99:
Derudover har Socialministeriet i 2
Page 100 and 101:
symptomerne på henvisningstidspunk
Page 102 and 103:
Skema 9.1 Registreringsskema anvend
Page 104 and 105:
Samtidig var der opmærksomhed på,
Page 106 and 107:
symptomer, og i 4 familier kunne de
Page 108 and 109:
skrivelse af børnenes vanskelige s
Page 110 and 111:
• Der er et positivt udbytte af d
Page 112 and 113:
ehov for hjælp til bearbejdning af
Page 114 and 115:
et. Forældre er i denne situation
Page 116 and 117:
og fortolker betydningen af den tra
Page 118 and 119:
ler viden om overgreb. Barnet kan l
Page 120 and 121:
der også de såkaldte »forbudte f
Page 122 and 123:
færreste kan sætte sig ind i, hvo
Page 124 and 125:
som forældre til børn, hvor der f
Page 126 and 127:
Det er almindeligt at skelne mellem
Page 128 and 129: tede sig selv som »klam« og godt
Page 130 and 131: overordentlig stor værdi og betydn
Page 132 and 133: den kan være farlig, og man er nø
Page 134 and 135: B.: »I starten ville jeg bare i by
Page 136 and 137: og nogle har haft brug for professi
Page 138 and 139: Den erfarings- og forskningsbasered
Page 140 and 141: I sager, hvor overgrebet/overgreben
Page 142 and 143: Ved vurdering af evne til at analys
Page 144 and 145: særlig risikofaktor i forhold til
Page 146 and 147: gruppeterapeutiske forløb har vær
Page 148 and 149: At arbejde økologisk (Woods 1997)
Page 150 and 151: med en sund udviklingsproces, og de
Page 152 and 153: 13 Mødet mellem offer og krænker
Page 154 and 155: Overgrebene sker typisk uden ord. D
Page 156 and 157: elt på vej og minder ham om nødve
Page 158 and 159: Disse forsøg ses som en måde at u
Page 160 and 161: I andre sager har vi desuden vurder
Page 162 and 163: ikke længere oplevede at være i e
Page 164 and 165: hed. Disse symbioselignende relatio
Page 166 and 167: en og få dennes anerkendelse af ov
Page 168 and 169: 14 Senfølger af seksuelle overgreb
Page 170 and 171: manipulerende krænker, hvilket kan
Page 172 and 173: Tilsammen handler det om at styrke
Page 174 and 175: ugte ikke er velegnet til at løse
Page 176 and 177: af en følelse af, at omgivelserne
Page 180 and 181: Seksuelt misbrugte kan have et begr
Page 182 and 183: sten er at flytte blikket fra at se
Page 184 and 185: hørt, forstået og beskyttet samti
Page 186 and 187: myndighedsbeslutning i forhold til
Page 188 and 189: Faglig viden Først og fremmest er
Page 190 and 191: te, hvorfor forebyggelsespolitikken
Page 192 and 193: men de har pligt til at vurdere, om
Page 194 and 195: Barneperspektivet som mål og metod
Page 196 and 197: praksis lever op til lovens intenti
Page 198 and 199: • at kommunerne griber udfordring
Page 200 and 201: Barlach, Lise og Flemming H. Peders
Page 202 and 203: Christensen, E. (2003): Mistanke om
Page 204 and 205: Foulkes, S.H. (1967): The Concept o
Page 206 and 207: Helweg-Larsen, K. & H.B. Larsen (20
Page 208 and 209: Laplanche, Jean (1999): Essays on O
Page 210 and 211: NSPCC (1992): Experiences of Child
Page 212 and 213: Rust, A. (2005): Voldtægtsofres be
Page 214 and 215: Sullivan, P.M. et al. (1997): Maltr
Page 216 and 217: Williams & Finkelhor (1990): The ch
Page 218 and 219: Line Albér Andersen, cand.psych.,
Page 220 and 221: Ingrid Leth, lektor, cand.psych., a
Page 222 and 223: heden«. Modtog Sygekassernes Helse
Page 224 and 225: esearch findings, shares and coordi
Page 226 and 227: etween day-care institutions, famil
Page 228 and 229:
the adults’ responsibility. The a
Page 230 and 231:
Traumas like sexual abuse in childh
Page 232 and 233:
In relation to preschool-aged child
Page 234 and 235:
Noter 1. De særlige problemstillin
Page 236:
23. Ud af 58 sager er der 7 sager,
show all

seksuelle overgreb mod børn og unge - Statens Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?