seksuelle overgreb mod børn og unge - Statens Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

13 Mødet mellem offer og krænker – erfaringer og perspektiver Af Line Albér Andersen, Anne Charlotte Larsen, Martin Mogensen og Steen Ulrik Mogensen I sager, hvor et barn er blevet seksuelt krænket af en person, som barnet kender, kan et vigtigt element af barnets behandling være at møde krænkeren, så denne kan anerkende barnets oplevelser af krænkelse og om muligt påtage sig ansvaret for det skete. Baggrund for og udvikling af det konfronterende møde I starten af 1990’erne begyndte Sct. Stefans Rådgivningscenter i København 26 at sætte fokus på børn, der havde været udsat for seksuelt misbrug. Rådgivningscentret modtog et stigende antal henvendelser om seksuelle overgreb, både fra Københavns Kommunes socialcentre, institutioner, skoler og fra forældre. I behandlingen blev der i begyndelsen fokuseret på fællessamtaler, individuelle forløb med barnet og barnets omsorgsperson 27 samt enkelte gruppeforløb med børn. Det viste sig hurtigt, at især børn, der havde været udsat for seksuelle overgreb fra en nærtstående persons side, udviklede en række følgesymptomer af overgrebet, som tilsyneladende ikke kunne afhjælpes tilstrækkeligt gennem disse behandlingstiltag. Også henviste børn, som var i gruppebehandling med andre børn i samme situation, fortsatte med at have alvorlige følgesymptomer på overgrebet. Symptomerne blandt disse børn var blandt andet manglende livslyst, angst for at gå på gaden, diffuse angstsymptomer, natlige mareridt, og for mange af børnenes vedkommende tydeligvis en skyldfølelse i forbindelse med, at de havde påført deres familie et uoverskueligt problem ved at fortælle om overgrebet. 150
Hemmeligheden om overgrebet, som børnene ofte havde gået med i lang tid, havde været meget traumatiserende, og det blev klart, at det i sig selv ikke var tilstrækkeligt til at løse børnenes problem, at de fik fortalt om denne hemmelighed. Børnene havde en tendens til at påtage sig skylden for overgrebet. De oplevede, at de måske selv kunne have undgået overgrebet ved at have sagt fra, og at de måske i deres adfærd selv havde lagt op til det seksuelle overgreb. Desuden følte de, at de var årsag til, at familien gik i stykker, fordi de havde fortalt om overgrebet. Det var derfor nødvendigt at finde ud af, hvorledes børnene kunne lettes for skyldfølelse, hvilket tilsyneladende ikke udelukkende kunne afhjælpes ved samtaler med barnet alene, eller med barnet og dets omsorgsperson. Ligeledes var det væsentligt at forsøge at sikre, at børnene ikke blev udsat for seksuelle krænkelser igen. Tanken om at forsøge at inddrage krænkeren i behandlingen synes dermed oplagt. Hensigten med inddragelsen var at opnå, at krænkeren i et møde med barnet kunne påtage sig ansvaret og skylden for de seksuelle krænkelser, give barnet en undskyldning, samt hvis det var muligt at love, at krænkelserne ikke ville ske igen. Med inspiration fra amerikanske erfaringer med at arbejde med offer og krænker sammen 28 begyndte vi på Sct. Stefans Rådgivningscenter i 1993 at anvende det konfronterende møde som et led i behandlingen af familier, hvor et voksent familiemedlem havde foretaget seksuelle overgreb på et barn. Da det senere viste sig, at der i stort set alle sager vedrørende seksuelle overgreb henvist til rådgivningscentret havde været en relation mellem offer og krænker, er metoden også blevet anvendt ved ekstra-familiære krænkelser. Den voksne krænker har haft en omsorgsfunktion i forhold til barnet og har udnyttet sin følelsesmæssige relation til ofret for at få tilfredsstillet egne seksuelle behov. Hvorfor lave konfronterende møde? Inden afsløringen af det seksuelle overgreb har dette som regel været en hemmelighed mellem krænkeren og ofret. En hemmelighed, som krænkeren ofte direkte har krævet, at ofret skulle bevare, ligesom han kan have fremsat trusler om, hvad der ville ske, hvis hemmeligheden blev afsløret. 151
Page 1 and 2:
SEKSUELLE OVERGREB MOD BØRN OG UNG
Page 3:
10. oktober 2006 L:\TEKST\FORLAG\JM
Page 6 and 7:
ørn og behandling af de børn og u
Page 8 and 9:
9 Psykologisk behandling af mindre
Page 10 and 11:
netværket har kontakt hertil. Det
Page 12 and 13:
Jill Mehlbye, AKF, Amternes og Komm
Page 14 and 15:
Det spørgsmål behandler Anne Melc
Page 16 and 17:
unge til netop at håndtere spørgs
Page 18 and 19:
indsats ses derfor som en grundlæg
Page 20 and 21:
2 Barnlig seksualitet og seksuelle
Page 22 and 23:
indfanger, at driften først får b
Page 24 and 25:
integrere i sin spirende psykiske u
Page 26 and 27:
ud, hvordan mor gerne vil have, at
Page 28 and 29:
de har en dreng på syv år, som li
Page 30 and 31:
traumet bryder med alle individets
Page 32 and 33:
3 Unges egne udsagn om tidligere se
Page 34 and 35:
vurderede, at de havde været udsat
Page 36 and 37:
Det er muligt at rubricere de unges
Page 38 and 39:
Der er mange svar, som beskriver de
Page 40 and 41:
De unge anbefaler, at myndighederne
Page 42 and 43:
Det ser således ud til, at uanset
Page 44 and 45:
4 Seksuelle overgreb ved børn og u
Page 46 and 47:
Ordet grooming dækker over flere a
Page 48 and 49:
at fastholde kontakten med barnet,
Page 50 and 51:
er det vigtigt for krænkeren at ku
Page 52 and 53:
Forskningen viser også, at det spe
Page 54 and 55:
Det blev i domsafsigelsen fremhæve
Page 56 and 57:
5 Betalt seksuel udnyttelse af dren
Page 58 and 59:
som er fyldt 15 år, og voksne som
Page 60 and 61:
suelle påvirkes ikke negativt, og
Page 62 and 63:
Vejle Amt (Vejle Amt 2004) spurgte,
Page 64 and 65:
nelse til personalegrupper på anbr
Page 66 and 67:
cialt udsatte unge indgår i betalt
Page 68 and 69:
for at have udført seksuelle overg
Page 70 and 71:
Tabel 6.1 drenge) oplyses selv at h
Page 72 and 73:
været udsat for overgreb, oplyses
Page 74 and 75:
Det kan således ikke påvises, at
Page 76 and 77:
• om man ved en nærmere undersø
Page 78 and 79:
denne handleplan er iværksat en de
Page 80 and 81:
Undersøgelserne viser også, at de
Page 82 and 83:
arnet/den unge ændrede forklaringe
Page 84 and 85:
Indsats og behandling Når børn og
Page 86 and 87:
8 Handicap og risiko for seksuelle
Page 88 and 89:
Myter opstår oftest som en konsekv
Page 90 and 91:
oftest vil udvælge sig et offer, d
Page 92 and 93:
trives, vil ofte udsende nogle af n
Page 94 and 95:
I kommunen, hvor SUS undersøgte sp
Page 96 and 97:
Kun i et tilfælde reagerede en med
Page 98 and 99:
Derudover har Socialministeriet i 2
Page 100 and 101:
symptomerne på henvisningstidspunk
Page 102 and 103: Skema 9.1 Registreringsskema anvend
Page 104 and 105: Samtidig var der opmærksomhed på,
Page 106 and 107: symptomer, og i 4 familier kunne de
Page 108 and 109: skrivelse af børnenes vanskelige s
Page 110 and 111: • Der er et positivt udbytte af d
Page 112 and 113: ehov for hjælp til bearbejdning af
Page 114 and 115: et. Forældre er i denne situation
Page 116 and 117: og fortolker betydningen af den tra
Page 118 and 119: ler viden om overgreb. Barnet kan l
Page 120 and 121: der også de såkaldte »forbudte f
Page 122 and 123: færreste kan sætte sig ind i, hvo
Page 124 and 125: som forældre til børn, hvor der f
Page 126 and 127: Det er almindeligt at skelne mellem
Page 128 and 129: tede sig selv som »klam« og godt
Page 130 and 131: overordentlig stor værdi og betydn
Page 132 and 133: den kan være farlig, og man er nø
Page 134 and 135: B.: »I starten ville jeg bare i by
Page 136 and 137: og nogle har haft brug for professi
Page 138 and 139: Den erfarings- og forskningsbasered
Page 140 and 141: I sager, hvor overgrebet/overgreben
Page 142 and 143: Ved vurdering af evne til at analys
Page 144 and 145: særlig risikofaktor i forhold til
Page 146 and 147: gruppeterapeutiske forløb har vær
Page 148 and 149: At arbejde økologisk (Woods 1997)
Page 150 and 151: med en sund udviklingsproces, og de
Page 154 and 155: Overgrebene sker typisk uden ord. D
Page 156 and 157: elt på vej og minder ham om nødve
Page 158 and 159: Disse forsøg ses som en måde at u
Page 160 and 161: I andre sager har vi desuden vurder
Page 162 and 163: ikke længere oplevede at være i e
Page 164 and 165: hed. Disse symbioselignende relatio
Page 166 and 167: en og få dennes anerkendelse af ov
Page 168 and 169: 14 Senfølger af seksuelle overgreb
Page 170 and 171: manipulerende krænker, hvilket kan
Page 172 and 173: Tilsammen handler det om at styrke
Page 174 and 175: ugte ikke er velegnet til at løse
Page 176 and 177: af en følelse af, at omgivelserne
Page 178 and 179: Borgere, som har betydelig eller va
Page 180 and 181: Seksuelt misbrugte kan have et begr
Page 182 and 183: sten er at flytte blikket fra at se
Page 184 and 185: hørt, forstået og beskyttet samti
Page 186 and 187: myndighedsbeslutning i forhold til
Page 188 and 189: Faglig viden Først og fremmest er
Page 190 and 191: te, hvorfor forebyggelsespolitikken
Page 192 and 193: men de har pligt til at vurdere, om
Page 194 and 195: Barneperspektivet som mål og metod
Page 196 and 197: praksis lever op til lovens intenti
Page 198 and 199: • at kommunerne griber udfordring
Page 200 and 201: Barlach, Lise og Flemming H. Peders
Page 202 and 203:
Christensen, E. (2003): Mistanke om
Page 204 and 205:
Foulkes, S.H. (1967): The Concept o
Page 206 and 207:
Helweg-Larsen, K. & H.B. Larsen (20
Page 208 and 209:
Laplanche, Jean (1999): Essays on O
Page 210 and 211:
NSPCC (1992): Experiences of Child
Page 212 and 213:
Rust, A. (2005): Voldtægtsofres be
Page 214 and 215:
Sullivan, P.M. et al. (1997): Maltr
Page 216 and 217:
Williams & Finkelhor (1990): The ch
Page 218 and 219:
Line Albér Andersen, cand.psych.,
Page 220 and 221:
Ingrid Leth, lektor, cand.psych., a
Page 222 and 223:
heden«. Modtog Sygekassernes Helse
Page 224 and 225:
esearch findings, shares and coordi
Page 226 and 227:
etween day-care institutions, famil
Page 228 and 229:
the adults’ responsibility. The a
Page 230 and 231:
Traumas like sexual abuse in childh
Page 232 and 233:
In relation to preschool-aged child
Page 234 and 235:
Noter 1. De særlige problemstillin
Page 236:
23. Ud af 58 sager er der 7 sager,
show all

seksuelle overgreb mod børn og unge - Statens Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?