social - Dansk Center for Byhistorie
social - Dansk Center for Byhistorie
social - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tegning af Arbejdshuset fra prospekt<br />
over Kolding efter H. Schumanns<br />
tegning 1856. Fattiggård i Kolding fra<br />
1839-40 til o. 1880 beliggende på Skolegades<br />
vestside.<br />
Kort over Kolding 1848 fra J. J. Fyhns:<br />
Efterretninger om Kolding, der viser Fattiggården<br />
(7) og Friskolen (8) begge i<br />
Skolegade<br />
825 rigsbankdaler og brugte materialerne derfra til bygningen af fattiggården.<br />
Grunden, beliggende på det såkaldte Svietorv, nu hjørnet<br />
af Katrinegade og Skolegade, blev købt af portbetjent Hansens enke<br />
<strong>for</strong> 480 rigsbankdaler.<br />
Fattiggården lå midt i Skolegade. I brandtaksationen fra 1867<br />
beskrives den således: “Byens arbejdsanstalt. Forhus 16 fag, 2 etager<br />
bindingsværk med kælder under til beboelse. Sidehus 6 fag, en etage<br />
bindingsværk, til vaskehus.”<br />
Jens Jørgen Fyhn <strong>for</strong>tæller, at den indeholdt fire store arbejds- og<br />
soveværelser, en sygestue, et magasin- og et materiel-værelse <strong>for</strong>uden<br />
bolig <strong>for</strong> opsynsmanden. Den lå ligesom spisestuen i kælderen. Lemmerne,<br />
som beboerne kaldtes, beskæftigedes med at karte, spinde,<br />
strikke, hegle, pille tovværk og gøre klodser. Bygningen kostede<br />
inklusive inventar 3000 rigsbankdaler, hvoraf man havde lånt de<br />
2000 af Ribe Stifts midler.<br />
Lederen af anstalten, kaldet opsynsmand, ledede også spinderiet<br />
- <strong>for</strong>mentlig et uldspinderi. Fattiggårdens beboere var dels gamle og<br />
svage, dels vanskelige, arbejdsføre personer, der ikke ville bestille<br />
noget, eller som ingen ville have noget at gøre med, og som der til<br />
stadighed måtte holdes kontrol med. Helt ustyrlige lemmer sendte<br />
man til Tvangsarbejdsanstalten i Horsens.<br />
Det fremgår af folketællingen 1840, at på dette tidspunkt var den<br />
59-årige handskemager Peter Petersen økonom på Fattighuset. Her<br />
boede han med sin kone, 4 børn, en tjenestepige og 25 almisselemmer.<br />
En person, der blev “indlagt” på Fattiggården, skulle medbringe<br />
alle sine ejendele. Vedkommende fik herefter alle <strong>for</strong>nødne behov<br />
dækket: husly, mad, tøj, lægehjælp og medicin. Til gengæld havde<br />
fattiglemmerne pligt til at arbejde. Arbejdsdagen var på 13 timer i<br />
døgnet, fra kl. 6 - 12 og fra kl. 13 - 20. Arbejdet bestod hovedsageligt i<br />
fletning af sivmåtter og sivsko. Fattigkommissionen skrev i en indberetning<br />
til Indenrigsministeriet i 1869, at anstalten “næppe tør <strong>for</strong>tjene<br />
navn af en egentlig arbejdsanstalt, da de derværende individers<br />
håndgerning nærmest er en sysselsættelse uden synderligt økonomisk<br />
udbytte”. Hver søndag morgen afholdtes gudstjeneste.<br />
I en opgørelse fra 1870erne ses det, at langt de fleste af de faste<br />
lemmer på Fattiggården var over 60 år. Der skelnedes mellem egne<br />
9