social - Dansk Center for Byhistorie

Sygestuen for mænd på Fattiggården,
ca. 1910.
30
Nagel blev ved det efterfølgende fattigudvalgsmøde straks konstitueret
som fatttiginspektør. Kassen blev opgjort, og Nagel overtog
beholdningen. Enkefru Madsen vedblev indtil videre at forestå økonomien
og oppebar de samme indtægter, hendes afdøde mand
oppebar.
Fattigudvalget med formanden Knud Hansen i spidsen benyttede
denne lejlighed til at foreslå Byrådet, at der ændredes i embedets
indhold. Inspektoratet skulle deles i to stillinger, således, at der både
ansattes en fattiginspektør, nu kaldet bogholder, og en økonom.
Fattigudvalgets bogholder
Bogholderen skulle føre Fattigvæsenets regnskaber, forestå alle udbetalinger,
som skete fra Fattigvæsenets kontor, og modtage de penge,
der indgik til dette. Desuden skulle han være Fattigudvalgets sekretær
og udfærdige alle fattigvæsenets skrivelser. Han blev placeret
med en løn på 1800 kr. årligt, og stillingen blev besat med den tidligere
kontorist H. Th. M. Nagel, der tiltrådte den 20. august 1908.
Før ansættelsen skulle han stille en kaution på 4000 kr.
Selv om han ikke længere havde titel af fattiginspektør, var bogholderen
fattiginspektørens afløser, og regulativet for ham er næsten
identisk med fattiginspektørregulativet fra 1899. Her er det dog præciseret,
at det påhviler ham med bistand af undersøgeren og fattigforstandere
at forestå hele fattigforsørgelsen og almisseuddelingen.
Enhver, der søgte om fattighjælp, skulle henvende sig til bogholderen,
der derefter kunne anmode undersøgeren om at undersøge de
fattiges forhold og optage en afhøring af den trængende. Bogholderen
bestemte da sammen med undersøgeren og om muligt udvalgets
formand, hvor stor understøttelse, der foreløbig måtte ydes, indtil
forholdet endelig kunne afgøres på et udvalgsmøde.