social - Dansk Center for Byhistorie

Vagabondernes sovesal på Fattiggården,
ca. 1910.
Ligesom fattiginspektøren blev bogholderen ved fattigvæsenet placeret
i 3. lønningsklasse på linie med vandværksbestyreren.
Økonomen og undersøgeren
Økonomen, der også fik titel af undersøger, fik to adskilte opgaver.
For det første skulle han forestå driften af Forsørgelsesanstalten og
lede det arbejde, som lemmerne udførte. For det andet skulle han
foretage alle undersøgelser hos de fattige, der boede uden for anstalten
og føre tilsyn med dem. Han fik 1.000 kr., fri bolig (på fattiganstalten),
lys og brændsel, 3 kostportioner dagligt, samt 10 % af fortjenesten
på det arbejde, som forsørgelsesanstaltens beboere udførte.
Denne stilling blev besat med den tidligere omtalte Jens Rasmussen,
der var bryggeriarbejder på Slotsmøllen. Han ansattes den 8.
oktober 1908.
Det var især vigtigt for Fattigudvalget at få bedre styr på forholdene
på Fattigggården. Plads- og arbejdsforholdene var under al kritik.
Den var beregnet til 34 personer, men belægningsprocenten var som
oftest langt højere, og de vagabonder, der blev indlagt, havde ingen
problemer med at undvige. I 1906 havde der alene været 82 undvigelser.
Fattigudvalget fik da også i 1908 bevilget 600 kr. til at gøre
muren uden om Fattiganstalten en alen højere og til at bygge en ny
port mod Katrinegade.
I økonomens regulativ, også fra 1908, stod der, at det påhvilede
ham at påse, at der herskede ro og orden på anstalten, sørge for, at
de arbejdsdygtige fattige stod op i rette tid, og at de havde ordnet
deres senge og rengjort deres soveværelser. De fattige måtte kun
efter hans tilladelse forlade anstalten, og tilsvarende skulle han give
tilladelse til besøg på anstalten. Indtagelse af stærke drikke var naturligvis
forbudt.
31