social - Dansk Center for Byhistorie

Lærer P.N. Ibh var medlem af Hjælpekassen
fra 1911 og formand 1914-
1921. Han var lærer ved Drengeskolen,
nu Ålykkeskolen, og fotografiet er en del
af et lærerbillede fra 1915.
36
Hjælpekassehjælp frem for
fattighjælp 1914-1933
Siden sociallovene i 1891/92 var stadig flere grupper af mennesker
med behov for hjælp blevet undtaget fra den egentlige fattighjælp.
De ekstraordinære forhold, der indtrådte under 1. Verdenskrig,
medførte, at langt flere mennesker end tidligere fik brug for hjælp.
For at de, der ikke var skyld i egen nød, ikke skulle komme på fattighjælp,
fik Hjælpekassen til opgave at hjælpe dem. Princippet, var
at støtte fra Hjælpekassen kun var midlertidig, og den var billig p.g.a.
statsrefusionen på 1/3 af det kommunalt ydede bidrag. Det tiltalte
det borgerlige flertal, men socialdemokraterne ønskede også, at så
mange som muligt fik Hjælpekasse-hjælp, så de ikke mistede deres
valgret.
Selv om Hjælpekassen med sin selvstændige bestyrelse ikke var et
egentligt kommunalt organ, var det så afhængigt af Byrådet og dettes
flertalsbeslutninger, at man med god ret kan kalde den for kommunens
forlængede arm. Hjælpekassens arbejde var derfor en del af
den forøgede kommunale aktivitet, der støttedes af statstilskud.
Under 1. Verdenskrig udvikledes en større forståelse for, at der måtte
ske indgreb til støtte for de svage i samfundet.
Den første Verdenskrig og folkevalgt borgmester
Den første verdenskrig var tættere på Kolding, end man umiddelbart
forestiller sig i dag. Grænsen til Sønderjylland, der på det tidspunkt
blev kaldt Slesvig, og som siden 1864 havde været tysk, lå kun ca. 10
km syd for Kolding. De unge danske mænd, der boede i Sønderjylland,
blev indkaldt til krigstjeneste på tysk side, hvis de da ikke flygtede
til Kongeriget. Og ingen kunne ved krigens begyndelse vide, om
Danmark ville blive involveret i krigen på allieret side, eller om tyskerne
ville besætte den sydlige del af Jylland.
I Kolding havde man kort før krigsudbruddet i august 1914 fået en
ny borgmester. C.P.C. Schjørring var gået på pension i 1909, og hans
efterfølger, Viggo Baller, besluttede i juni 1914 at tage mod en stilling
som byfoged i Sorø. Ved afskeden fik han anerkendelse fra socialdemokraterne
for sit engagement på forsørgelsesområdet.
Da hans efterfølger skulle vælges, fik Byrådet i Kolding tilbud om
selv at vælge formand. Indenrigsministeriet arbejdede allerede på
dette tidspunkt med ideen om, at borgmestre i fremtiden skulle
vælges af lokalbefolkningen, men loven blev først vedtaget i 1919.
Byrådet i Kolding valgte i 1914 ikke uventet lederen af Venstres
byrådsgruppe, sagfører Edv. Lau, som borgmester.
Hjælpekasserne og dyrtidslovene
Selv om Danmark ikke direkte blev part i første verdenskrig, fik
krigen stor betydning for levevilkårene i byerne og især for de svageste
grupper. Både landbruget og industrien var afhængige af råvareimporten,
som blev vanskeliggjort.
På grund af den danske neutralitet kunne landbrug og industri til
gengæld eksportere alt det, de kunne producere, og priserne på
hjemmemarkedet steg voldsomt. Prisstigningerne ramte arbejderne
og middelstanden i byerne hårdt.