social - Dansk Center for Byhistorie

Kolding Byråds første kvindelige medlem
Alba Christensen-Dalsgaard.
Foto fra 1914.
Desuden måtte Hjælpekassen i medfør af loven slet ikke udbetale
faste ydelser. Socialdemokraternes forslag blev dog vedtaget med 9
stemmer imod 5. Heraf mønstrede socialdemokraterne selv de 6
stemmer, mens borgmester Schjørring, højremanden, læge J.C.
Hempel og Kolding Byråds første kvindelige medlem, lærerinde
Alba Christensen-Dalsgaard fra Venstre lagde de øvrige tre stemmer
til. Hun stemte således med hjertet frem for at overholde partidisciplinen.
Hendes 5 mandlige venstrekolleger stemte imod.
Bekymring over de stigende sociale udgifter
I 1909 udtalte J.O. Brandorff fra Højre, der var kæmner og byrådsmedlem
på samme tid, stor bekymring over kommunens sociale
udgifter, både hvad angik Fattigvæsenet og kommunens tilskud til
andre understøttelsesformer, Hjælpekassen og de lovpligtige bidrag
til sygekasserne og arbejdsløshedskasserne. Udgifterne hertil var
siden 1900 tredoblet, men kunne der spores nogen bedring? Overhovedet
ikke, konstaterede han. “Utilfredsheden og efter sigende
nøden er langt større”. Selvom Brandorff ikke ønskede at komme
nærmere ind på, hvad årsagerne hertil kunne være, antydede han
dog, at “den lettere adgang til understøttelse synes at svække lysten
til arbejde og til i de gode tider at lægge noget til side til vinteren”.
En måde at spare penge på var at skære ned på udgifterne til
“fremmede fattige”. Ved budgetforhandlingerne i 1910 afkrævede
venstremanden August Poulsen et svar fra Fattigudvalget om, hvorvidt
der blev sørget for, at personer, der kunne hjemsendes, også blev
det. Han var af den mening, at fattigvæsenets budget i høj grad var
belastet af personer, der ikke var nogen grund til at holde på. Uagtet
Knud Hansen forsikrede, at de, der kunne blive hjemsendt, blev
hjemsendt, var der alligevel en vis misfornøjelse blandt de borgerlige
over tilstedeværelsen af for mange “fremmede fattige” i byen. Selv
om man for de fleste fik fuld refusion fra forsørgelseskommunen, “så
fyldte deres børn jo op i skolerne!”
Det var dog specielt kommunens bidrag til Hjælpekassen, der var
genstand for lange diskussioner mellem de borgerlige partier og
Socialdemokratiet. Socialdemokraterne var naturligvis tilhængere af,
at de fattige så vidt muligt blev understøttet af Hjælpekassen for at
undgå fattighjælpens retsvirkninger. De borgerlige ønskede derimod
at begrænse kommunens udgifter og havde ikke megen tiltro til
hjælpekassebestyrelsens kyndighed i regnskabs- og budgetlægning.
Opførelsen af De Gamles Hjem 1910
De Gamles Hjem, nu Låsbyhøj, blev opført på initiativ af socialdemokraterne
i Byrådet, men det var ikke kun socialdemokraterne, der
gerne ville gøre noget for de gamle. Under budgetforhandlingerne i
1905 udtalte borgmester Schiørring, at Kolding udbetalte mere i
alderdomsunderstøttelse end Vejle og Fredericia. Det var bevis på,
“at udvalgets medlemmer havde bløde hjerter”. Da borgmesteren
også var Alderdomsunderstøttelsesudvalgets formand, må man
formode, at udtalelsen var udtryk for en vis stolthed og ikke et oplæg
til spareforanstaltninger. På det tidspunkt fik 82 familier og 272
enkeltpersoner alderdomsunderstøttelse i Kolding. Det kostede
omkring 35.000 kr. om året.
I 1906 fremlagde Knud Hansen forslag om byggeri af et alderdomshjem
eller alderdomsasyl, som der står i budgettet, for gamle
33