social - Dansk Center for Byhistorie
social - Dansk Center for Byhistorie
social - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Storkommune,<br />
<strong>social</strong>re<strong>for</strong>mer og<br />
<strong>for</strong>valtningsvækst 1968-75<br />
Kommunesammenlægningen<br />
1. april 1970 blev sognekommunerne Viuf, Alminde, Harte-Bramdrup,<br />
Seest, Vonsild, Dalby, Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup sammenlagt<br />
med Kolding Kommune. Eltang-Vilstrup sognekommune havde allerede<br />
året før indgået en frivillig sammenlægning med Kolding. Med<br />
sammenlægningen voksede indbyggertallet i kommunen til ca.<br />
52.000, hvilket var en <strong>for</strong>øgelse på omkring 14.000 i <strong>for</strong>hold til 1968.<br />
Forberedelserne til kommunesammenlægningen havde stået på<br />
siden midten af 1960erne, og i lighed med de øvrige kommunale <strong>for</strong>valtningsgrene<br />
havde Socialkontoret også været indblandet i disse.<br />
Spørgsmålet var, hvordan den <strong>social</strong>e administration skulle tilrettelægges<br />
i den kommende storkommune.<br />
Der herskede ingen tvivl om, at udgangspunktet <strong>for</strong> den fremtidige<br />
administration måtte være Socialkontoret i Kolding, der i storkommunen<br />
ville blive det naturlige <strong>social</strong>e centrum. Men dermed<br />
var sagen langt fra afgjort. Kolding Kommune og sammenlægningskommunerne<br />
skulle enes om vilkårene ved sammenlægningen,<br />
hvilket var en besværlig og langvarig proces, <strong>for</strong>di der både skulle<br />
tages hensyn til lokale særinteresser samtidig med, at man skulle<br />
træffe beslutninger af en mere overordnet og principiel karakter.<br />
Forhandlingerne udspandt sig i “Fællesudvalget <strong>for</strong> Sammenlægning<br />
af Kommunerne omkring Kolding”. Udvalget, der var sammensat<br />
af politikere fra Kolding Købstad og sammenlægningskommunerne,<br />
skulle godkende alle beslutninger i de respektive sogne- og<br />
byråd, som rakte ud over sammenlægningsdatoen. Under Fællesudvalget<br />
nedsattes en række fagudvalg, bl.a. udvalget vedrørende alderdomshjem<br />
og disses placering, der samtidig tog sig af andre <strong>social</strong>e<br />
spørgsmål, som f.eks. hjemmesygeplejen og omsorgsarbejdet.<br />
To hovedspørgsmål skilte sig ud, og begge handlede om sognekommunernes<br />
frygt <strong>for</strong> at blive “klemt og glemt” i den storkommunale<br />
administration. Det ene var spørgsmålet om, hvorvidt man<br />
skulle bevare de lokale kommunekontorer, eller i stedet nedlægge<br />
kommunekontorerne og inddrage disses personale under <strong>social</strong><strong>for</strong>valtningen<br />
i Kolding, således at hele den <strong>social</strong>e administration samledes<br />
her. Det var en problemstilling, man også arbejdede med i<br />
andre kommuner. Nogle steder - bl.a. i Odense, valgte man at<br />
oprette distriktskontorer, således at borgerne havde mulighed <strong>for</strong> at<br />
rette henvendelse til de kommunale myndigheder i nærområdet.<br />
Det andet hovedspørgsmål var, hvilke konsekvenser sammenlægningen<br />
ville få <strong>for</strong> udbygningen af institutionerne i kommunen, og her<br />
specielt i de tidligere sognekommuner. Både Kolding og sognekommunerne<br />
oplevede i 1960erne en stor befolkningsvækst og dermed<br />
en øget efterspørgsel efter institutionspladser, hvad enten det var<br />
vuggestue- , børnehave- eller plejehjemspladser. I slutningen af<br />
1960erne var planlægningen af nyt institutionsbyggeri i gang de<br />
fleste steder, og den skulle helst ikke skrinlægges efter kommunesammenlægningen.<br />
61