social - Dansk Center for Byhistorie

Fredericiagade set mod Jernbanegade,
1901. Foto Chr. Bech.
eksperter og lægfolk, der skulle behandle alle børnesager, og de var
også eneste myndighed, der kunne tvangsfjerne børn.
Værgerådet i Kolding trådte sammen for første gang den 8.
november 1905. Det var sammensat af 7 mennesker. Formanden,
herredsfoged G. Hansen, var beskikket af Justitsministeriet, pastor W.
Kiørboe var beskikket af provst Hey, Alminde, og lærerinde, frk. L.
Christensen var valgt af de fastansatte lærere ved de kommunale
skoler i Kolding. De sidste fire var valgt af Byrådet, nemlig dr. med.
J.F.W. Boysen, læge ved Kolding Sygehus, toldforvalter B. Meyer,
tømrer Bram og fru D. Hansen.
Sagerne blev behandlet dels på grundlag af korrespondance, dels
ved indkaldelse af forældrene til de omhandlede børn. I et tilfælde
fra 1905 blev bedstefaderen indkaldt, fordi forældrene var rejst til
Amerika, men han udeblev.
Børns fjernelse fra hjemmet krævede kvalificeret flertal. Værgerådet
fik flere sager, end man havde regnet med. I 1908-09 var plejebørnenes
antal steget til 93 børn. Børnene blev enten anbragt i
privat pleje eller i institutioner - børnehjem, opdragelsesanstalter
eller iagttagelseshjem. Disse institutioner blev næsten udelukkende
drevet af private.
Enker og enlige kvinder med børn
En hyppigt forekommende trangsårsag i fattigstatistikker og i fattigudvalgsprotokollerne
var angivet som “forsørgerens død eller
rømning”. Når forsørgeren døde, havde den efterladte ofte ingen
anden udvej end at søge hjælp hos fattigvæsenet, hvad enten det
23