social - Dansk Center for Byhistorie

Baggård i Adelgade, ca. 1900.
Det tredje led i sociallovene fra 1891-92 var nemlig Sygekasseloven
af 12. april 1892, der understøttede det initiativ, der i de foregående
25 år var taget ved oprettelsen af private sygekasser for mindrebemidlede,
hvor man forsikrede sig mod sygdom. Denne ide havde virkelig
slået an, og i 1885 havde man foretaget en undersøgelse, der viste, at
der på det tidspunkt var oprettet 1000 sygekasser spredt ud over hele
landet med 135.000 medlemmer. Loven gav disse sygekasser mulighed
for at søge om statsanerkendelse og dermed adgang til faste
statslige tilskud. Hermed var også forsikringsprincippet indført i den
offentlige socialforsorg
Ideen var hjælp til selvhjælp, en frivillig forsikring af ubemidlede
personer inden for kommunens område. Der udbetaltes ydelser i
form af læge- og sygehushjælp. Statstilskuddet var et fast beløb,
oprindelig på 2 kr. pr. medlem samt 1/5 af selve medlemsbidraget.
Svendesygekassen i Kolding, der var oprettet så tidligt som 1862,
blev statsanerkendt i 1896 med 70 medlemmer. Kolding Sygekasse af
1884, der var stiftet under navnet Arbejdsmændenes Fagforening og
Sygekasse, blev statsanerkendt i 1898. Fra 1900 var den senere
økonom på Fattiggården, Jens Rasmussen, formand for denne sygekasse.
Murernes og Tømrerfagenes Sygekasse, der var stiftet i 1876,
blev statsanerkendt i 1904.
Sociallovene i 1891-92 var begyndelsen til en udvikling, hvor man
tog stadig flere grupper af trængende ud af den almindelige fattighjælp
med fattighjælps virkninger og i 1898 blev socialforsikringen
udbygget med en arbejdsulykkesforsikring.
13