social - Dansk Center for Byhistorie

Bent Rasmussen var i 1971 konsulent i
Arbejdsformidlingen og formand for
Teknisk Udvalg. Han blev senere borgmester
fra 1977-1985. Foto: N. E. Friis.
Virkningerne af den økonomiske stramning begyndte at gøre sig
gældende. På hvert eneste socialudvalgsmøde måtte man behandle
adskillige ansøgninger om økonomisk hjælp fra folk, som var
kommet bagefter med betaling af husleje, varme, elektricitet og gas.
Kildeskattens indførelse havde en afgørende indflydelse på den
udvikling. Folk havde ikke som før mulighed for at springe skatten
over, når det kneb med pengene, nu hvor skatten automatisk blev
tilbageholdt inden lønudbetalingen. Skatterestancerne var nok
faldet, men restancerne på andre områder voksede i samme takt.
Socialt belastede unge
I slutningen af 1960erne var man begyndte at rette opmærksomheden
mod en stigende gruppe af unge, som fik sværere og sværere ved
at finde arbejde, og som fortrinsvis var at finde i byens “hash-miljø”.
I 1969 startede man et kommunalt beskæftigelsesprojekt for unge
mænd i aldersgruppen 18-25 år. I 1971 blev dette arbejde opprioriteret,
og man tog som en af de første kommuner i landet initiativ til
iværksættelsen af et beskæftigelsesprojekt for såkaldt “langtidsledige”,
et udtryk, der på det tidspunkt knap nok var begyndt at blive
almindeligt hverdagsdansk. Beskæftigelsesprojekterne i 1971 blev
udvidet til at omfatte alle aldersgrupper. Arbejdsformidlingen, Socialforvaltningen
og Teknisk Forvaltning stod bag et fælles initiativ.
Teknisk Forvaltning skulle sørge for beskæftigelsesprojekterne, der
skulle forløbe som en genoptræning i et slags beskyttet miljø. I
Kolding by var der på det tidspunkt omkring 100 langtidsarbejdsløse.
Kommunale foranstaltninger mod arbejdsløsheden blev udvidet
op gennem 1970erne med statstilskud i medfør af Beskæftigelsesloven
fra 1971. I december 1974 udvidede man de bestående beskæftigelsesforanstaltninger
som følge af arbejdsløsheden opstået i forbindelse
med oliekrisen. Igen skete det ved igangsættelse af arbejder
under Teknisk Forvaltning, bl.a. ved etablering af stier rundt
omkring i kommunen.
Det var dog foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløsheden, der
blev prioriteret højest, og til det formål blev der nedsat en initiativgruppe
“vedr. iværksættelse af foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløsheden”.
Ud over Arbejdsformidlingen, Socialforvaltningen
og Teknisk Forvaltning blev der i denne gruppe også trukket på
repræsentanter fra Fritidskommissionen og skolerne i kommunen.
I Socialforvaltningen var det Forsorgsafdelingen med ansvar for
hjælp, støtte og rådgivning i henhold til forsorgs- og revalideringsloven,
der mest direkte kom i berøring med unge arbejdsløse. En socialrådgiver
fra Børneværnet blev overflyttet til afdelingen for at
arbejde med de problemer, som fulgte i kølvandet på arbejdsløsheden.
Jo dårligere beskæftigelsesmulighederne blev for de unge, des
flere problemer stødte man på i andre henseender. Narkotikamisbruget
og ungdomskriminaliteten syntes stigende.
I 1971 oprettedes på forsøgsbasis et narkotika-rådgivningskontor i
Kolding. Det skete efter en længerevarende debat i medierne om
narkoproblemer blandt unge koldingensere, i hvilken bl.a. det socialdemokratiske
folketingsmedlem for Kolding-kredsen, Bernhardt
Tastesen var aktiv. Kontoret skulle ud over at forestå rådgivning
omkring narkotika også tage sig af andre ungdomsproblemer, så som
arbejdsløshed, alkoholmisbrug og kriminalitet. Rådgivningskontoret
havde åbent en aften om ugen i Børne- og Ungdomsværnets kontor,
hvor en kvindelig og en mandlig socialrådgiver sad parat til at tage
71