social - Dansk Center for Byhistorie

Børnebespisningens lokale i kælderen til
den grå skolebygning i Skolegade, ca.
1905.
overgik til menighedsrådene. Bestyrelsen, som var folkevalgt, bestod
i 1901 af pastor W. Kiørboe, sognepræst ved Sct. Nicolai Kirke,
købmand A. Jensen og maler C. Jensen.
I 1907 erstattedes Den frie Fattigkasse af Hjælpekassen. I henhold
til Lov af 4. maj 1907 om kommunale Hjælpekasser kunne disse “yde
midlertidig, skønsbaseret hjælp til alle værdige trængende i disses
bestræbelser på at holde sig fri af fattigvæsenet”. Den afgørende
forskel mellem hjælpekasserne og De frie Fattigkasser var, at kommunerne
kunne få 1/3 statsrefusion af de bidrag, de ydede til hjælpekasserne.
Kommunalt tilskud til syge- og arbejdsløshedskasser
Kommunen ydede også mindre tilskud til sygekasserne. Således var
der på budgettet 1904-05 afsat 150 kr. til Arbejdsmændenes Sygekasse,
100 kr. til Svendesygekassen og Arbejderforeningens Sygekasse og
50 kr. til Murernes og Tømrernes og NIOGTs sygekasser. I 1910-11
var den samlede udgift til de statsanerkendte sygekasser 1.400 kr.,
idet Byrådet bevilgede 60 øre pr. medlem, fra 1912 gik Venstre med
til at yde 1 kr. pr. medlem på forslag fra Socialdemokraterne. Men
stadig var det sådan, at de bidrag, sygekasserne kunne udbetale til
medlemmerne, var små og kun kunne klare kort tids sygdom, og det
var kun de “velhavende ubemidlede”, der havde råd til at være
medlem af sygekasserne.
Da loven om statsanerkendte arbejdsløshedskasser blev vedtaget i
1907 kunne Byrådet yde støtte til arbejdsløshedskasserne på linie
med sygekasserne, i 1910-11 var det 3.800 kr.
25