social - Dansk Center for Byhistorie

66
1972 kom kommissionens afsluttende betænkning “Det sociale tryghedssystem
- service og bistand”, som blev grundlaget for Bistandsloven
fra 1976.
Med betænkningerne og senere lovene var det hensigten, at der
skabtes en administrativ forenkling ved at etablere det “énstrengede
system”. Det betød, at der i kommunerne kun skulle være ét organ
med ansvar for de sociale udgaver, nemlig Socialudvalget. Den
sociale styrelseslov var en rammelov, som gradvist blev udfyldt de følgende
år.
Udover styrelsesloven udmøntedes betænkningen fra 1969 også i
Lov om offentlig Sygesikring og Dagpenge, som betød, at kommunerne
skulle overtage administrationen af den offentlige sygesikring
for hele befolkningen fra sygekasserne fra 1. april 1973.
Ved siden af disse vidtrækkende love iværksattes omkring 1969-70
en række mindre tunge, men dog ressourcekrævende love, som også
bidrog til at forøge arbejdet i forvaltningen. I 1969 trådte en ny
omsorgslov i kraft, og i 1970 trådte Lov om Børnetilskud og andre
Familieydelser samt Kildeskatteloven i kraft. Med Kildeskattelovens
indførelse blev sociale ydelser gjort skattepligtige. Det medførte en
del besværligheder i de danske socialforvaltninger og en del avisskriverier
om “de farceagtige tilstande i den offentlige administration,
hvor kommuner sender penge til sig selv”. Nye tider krævede nye
metoder. I 1971 tog Socialforvaltningen konsekvensen af udviklingen
og ansatte en skatteekspert, der alene fik til opgave at foretage skatteberegninger
af sociale ydelser.
Nye og gamle afdelinger på Socialforvaltningen
Forvaltningsstrukturen undergik store ændringer i 1970. Tre nye
afdelinger blev oprettet - Børnetilskudsafdelingen, Omsorgsafdelingen
og Institutionsafdelingen - mens “de gamle afdelinger” Børneog
Ungdomsværnet, Forsorgsafdelingen og Pensionsafdelingen
kørte videre.
Børnetilskudsafdelingen var reelt en videreførelse af den tidligere
Bidragsafdeling, som før 1970 havde stået for administrationen af
underholdsbidrag. Da Lov om Børnetilskud og andre Familieydelser
trådte i kraft i 1970 blev dette område lagt ind under denne afdeling.
Før 1970 var børnetilskud et skattefradrag, men med kildeskattens
indførelse skulle tilskuddene betales direkte til mødrene. Det samme
gjaldt mødreydelser og barselsdagpenge - “svangerskabsydelser” som
det blev kaldt - som også administreredes fra denne afdeling. Til
gengæld for disse nye ansvarsområder slap afdelingen for indkrævning
af underholdsbidragsrestancer, som overgik til Kæmnerkontorets
restanceafdeling. Børnetilskudsafdelingens første leder var fuldmægtig
Poul K. Rasmussen.
Omsorgsafdelingen, med arbejdsområderne omsorgsarbejde -
“beskæftigelsesterapi” som det var blevet benævnt i 1960erne - hjemmehjælp
og hjælpemidler til pensionister, blev oprettet et år før
kommunesammenlægningen. I 1969 trådte en ny omsorgslov i kraft,
der i modsætning til tidligere udtrykkeligt gjorde omsorgsarbejde til
en kommunale pligt. Det indebar pligt til at vejlede pensionisterne i
social- og skattelovgivning, pligt til at yde hjælp til indretning af
boliger, således at de var bedre egnet for pensionisterne og pligt til at
yde støtte til nødvendige hjælpemidler, som eksempelvis kørestole.
Fuldmægtig Svend Eriksen, som havde været ansat i forvaltningen