social - Dansk Center for Byhistorie
social - Dansk Center for Byhistorie
social - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Alex Jentsch, <strong>social</strong>udvalgs<strong>for</strong>mand<br />
1970-86.<br />
68<br />
udvalget dog <strong>for</strong>holdsvis kort, og i juli 1970 efter en kort periode,<br />
hvor næst<strong>for</strong>manden, den konservative Asta Laursen var fungerende<br />
<strong>for</strong>mand, blev <strong>social</strong>demokraten Alex Jentsch ny <strong>for</strong>mand. Den post<br />
bestred han helt til 1986.<br />
En konsekvens af Den <strong>social</strong>e Styrelseslov var bl.a., at alt det politiske<br />
arbejde inden <strong>for</strong> det <strong>social</strong>e område skulle samles i et udvalg.<br />
Loven lagde op til en nedlæggelse af Børne- og Ungdomsværnet,<br />
men <strong>for</strong>eløbig blev det bevaret, dog således, at generelle spørgsmål<br />
vedr. børn- og unges <strong>for</strong>hold blev overladt til Socialudvalget, mens<br />
Børne- og Ungdomsværnet herefter kun afgjorde enkeltsager om<br />
tvangsfjernelser.<br />
Udbygning af ældreinstitutioner<br />
Behovet <strong>for</strong> institutionspladser, hvad enten det drejede sig om plejehjemspladser<br />
eller vuggestue- og børnehavepladser, <strong>for</strong>tsatte med<br />
u<strong>for</strong>mindsket styrke efter 1970. Selv om antallet af dag- og døgninstitutioner<br />
var øget ved kommunesammenlægningen, var lange ventelister<br />
et tilbagevendende problem i første halvdel af 1970erne.<br />
De økonomiske konjunkturer var stadig gunstige i begyndelsen af<br />
1970erne, men det ændrede sig i løbet af få år. Da oliekrisen slog<br />
igennem i 1974 med bygge- og anlægsstop og stigende arbejdsløshed<br />
til følge, var man nødt til at skrue ned <strong>for</strong> blusset og <strong>for</strong> de ambitiøse<br />
anlægsplaner. Det afspejlede sig i valgkampen op til kommunalvalget<br />
i 1974, hvor bl.a. de konservative ikke ville afgive så mange løfter<br />
omkring institutionsbyggeri på grund af de <strong>for</strong>ringede konjunkturer.<br />
Efter byrådsvalget i 1970 var det udbygningen af plejehjemmene i<br />
storkommunen, der havde højeste prioritet inden <strong>for</strong> det <strong>social</strong>e<br />
område. I det “gamle Kolding” havde man de to plejehjem - Låsbyhøj<br />
og Højegården. Ved kommunesammenlægningen føjedes plejehjemmene<br />
i Nr. Bjært (Basagerhus), Harte (Solgården), Seest (Vestervang),<br />
Sdr. Stenderup (Stentoft), Vonsild (Vonsildhave), Sdr.<br />
Bjert (Egebo) og det privatejede Viuf plejehjem til. Plejehjemmet i<br />
Vonsild var med sine 31 pladser det største plejehjem uden <strong>for</strong><br />
Kolding by. Til sammenligning var der plads til 161 (heraf 71 på<br />
sygeafdelingen) på Låsbyhøj og 44 på Højegården.<br />
På trods af tilgangen var manglen på plejehjemspladser mærkbar.<br />
I 1970 var problemet så grelt, at Kolding Sygehus måtte råbe vagt i<br />
gevær. Forholdet var, at mange ældre, der var indlagt på sygehuset,<br />
ofte lå uger efter, at den egentlige sygdomsbehandling var slut, <strong>for</strong>di<br />
det ikke var muligt at finde en plejehjemsplads. Dermed blev ventelisten<br />
til egentlig sygehusbehandling tilsvarende større. Da fungerende<br />
<strong>social</strong>udvalgs<strong>for</strong>mand, Asta Laursen, og <strong>social</strong>inspektør Andreas<br />
Sørensen senere samme år deltog i et møde med sygehusledelsen <strong>for</strong><br />
at finde en løsning på problemet, var <strong>for</strong>holdene dog bedret noget.<br />
På det tidspunkt var man gået igang med udbygningen af Sdr. Bjert<br />
plejehjem, mens planlægningen af nye var påbegyndt. I 1971<br />
begyndte man at udvide Højegården, der i 1973 fik yderligere 19<br />
pladser. Samme år indviedes en række plejeboliger i Skovparken og<br />
på Ndr. Ringvej til ældre - såkaldte kollektivboliger - hvorved man<br />
desuden opnåede at aflaste plejehjemmene. I 1970erne ændredes<br />
holdningen til, hvilke pleje- og omsorgsmuligheder man skulle<br />
tilbyde de ældre. Bl.a. vandt det synspunkt indpas, at ældre skulle bo<br />
så længe som muligt i eget hjem<br />
I 1974 påbegyndte man byggeriet af plejehjemmet Kløverhøj, hvor<br />
der skulle være 68 plejehjemspladser. I tilknytning til Kløverhøj
Change language