social - Dansk Center for Byhistorie

Dagplejemor. Foto fra 1978.
70
ver og 200 pladser i fritidshjem. Det svarede til en dækningsprocent
på 5% i vuggestuer og fritidshjem samt 25 % i børnehaver. Målsætningen
var, at man i 1977 skulle nå op på 13 % i vuggestuer, 20 % i
fritidshjem samt 37 % i børnehaver. På længere sigt skulle dækningsprocenten
være henholdsvis 35 %, 50 % og 35 % af børnetallet i de
respektive aldersgrupper inden for vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.
Finansieringen skulle ske ved at kommunen lejede sig ind i
institutionsbyggeri, som enten de almennyttige boligselskaber Vejle
Amts boligselskab eller Lejerbo byggede.
Den kommunale dagplejeordning var en ventil, man kunne ty til
og opnormere, når forholdene krævede det. I modsætning til de
dyre institutionspladser kunne man forholdvis hurtigt og billigt indsætte
flere dagplejemødre. I 1970 blev 78 børn passet af dagplejemødre.
Det blev i 1973 udvidet til 105 børn, fordi bygge- og anlægsstoppet
foreløbig havde sat en stopper for fortsat institutionsbyggeri. Ved
samme lejlighed blev der givet tilladelse til, at aldersgrænsen kunne
sættes op, så også børn over tre år kunne blive passet i dagplejen.
Begyndende økonomisk afmatning giver pres på Socialforvaltningen
De dårlige konjunkturer hen mod midten af 1970erne betød, at man
måtte skrue ned for blusset hvad angik udbygningen af dag- og døgninstitutioner.
De første tegn på 1970ernes økonomiske og sociale
nedtur var dog allerede begyndt at vise sig i begyndelsen af
1970erne.
I 1971 kunne man konstatere en mærkbar stigning i antallet af
henvendelser til Socialforvaltningen. Antallet af ansøgninger om førtidspension
og invaliderente var stigende. I 1970 var adgangen til førtidspension
blevet udvidet, hvorefter man kunne få folkepension fra
det fyldte 60. år på grundlag af “svigtende helbred eller andre
særlige omstændigheder“. Mange så stigningen som et udtryk for, at
tilværelsen var blevet hårdere, bl.a. Harry Jensen, formand for Dansk
Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund i Kolding: “Det var ikke
alle, der var konstrueret til at klare tidens jag, stress og erhvervssygdomme.
Pension var blevet en løsning, folk lidt op i årene søgte som
grundlag for fortsat eksistens”.