social - Dansk Center for Byhistorie

Pastor F.V. Schjøtt, sognepræst i Kolding
1883-93.
Herefter gik understøttelsesbeløbene jævnt ned. I 1922 uddelte
foreningen kun 770 kr., hvilket dog skal ses i forbindelse med, at de
kommunale hjælpekasser - som blev oprettet i 1907 - også havde til
opgave at understøtte værdigt trængende, og desuden havde langt
flere midler.
Man havde mere held med oprettelsen af Kolding Børneasyl. I
februar 1867 åbnede børneasylet under beskedne former i en lille
lejlighed i Vestergade. Det skulle være plejehjem for børn af udearbejdende
forældre i dagtimerne. Der var kun plads til 12 børn, og
for at imødekomme det meget større behov byggede man året efter
et asyl i Markdanersgade. I 1869 var der allerede indtegnet 70 børn.
Koldings første børnehjem for forældreløse børn blev indviet i
november 1888 på initiativ af pastor Fr. Schjøtt. Børnehjemmet lå på
Alhambravej (nu Sct. Michaels Gade) og finansieredes ved private
bidrag.
På grundlag af frivillige bidrag, testamentariske gaver og et stort
engagement af de kvindelige ledere er disse institutioner fortsat, til
de kommunale tilskud i nyere tid har sikret driften. Børnehaven i
Søgade stammer tilbage fra Børneasylet, og Tinghøj og Fuglehøj er
nye navne for Kolding Børnehjem.
Omsorgen for børn, hvad enten den gjaldt forældreløse børn eller
børn af fattige forældre, appellerede specielt til den private organiserede
velgørenhed.
Børnenes Vel, stiftet i 1901, havde til formål, at finde gode plejehjem til
børn, der levede under uheldige forhold, og foreningen fik også i en
årrække til opgave at administrere tilsynet med plejebørn på Kolding
Kommunes vegne. Foreningen var initiativtager til oprettelsen af
vuggestuen i Skolegade i 1906 og til et fritidshjem for større børn i
1913. Begge disse institutioner findes stadig. Vuggestuen er flyttet til
det gamle sygehus og hedder nu Vuggestuen ved Åen, fritidshjemmet
hedder i dag Daginstitutionen Vifdam.
Børnebespisningen, der oprettedes i 1897, var et tilbud til børn om et
middagsmåltid. Midlerne hertil kom alene ved frivillige bidrag. Initiativtagerne
var kæmner J. O. Brandorff, borgmester C. P. C. Schjørring,
sagfører J. L. Hansen, apoteker N. C. Müller og skoleinspektør
N. P. Tradsborg.
Socialdemokraterne kommer i Byrådet
Indtil byrådsvalget i 1909 var der privilegeret valgret til de kommunale
valg. Ud over borgmesteren, der også var byfoged og kongevalgt,
var Byrådet sammensat af to grupper. Den større del, bestående af 8
medlemmer, var valgt af samtlige vælgere, d.v.s. alle mænd, der var
fyldt 25 år og havde betalt deres kommuneskat, og en mindre del, 7
medlemmer, som var valgt af den højstbeskattede femtedel af vælgerne.
De højstbeskattede kunne stemme hvert 3. år, de almindelige
vælgere kun hvert 6. år.
Partiet Venstre havde en stærk position i Byrådet i Kolding, hvilket
især skyldtes, at Chresten Berg havde boet i Kolding i mange år og
bl.a. i 1871 havde stiftet Kolding Folkeblad, inden han blev Koldingkredsens
folketingsmand. Venstre havde siden 1876 fået alle mandater
ved de almindelige vælgeres valg, men den privilegerede valgret
havde betydet, at Højre havde vundet alle mandater ved de højstbe-
27