Udvikling af funktionel læsefærdighed - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 arbejde systematisk med evaluering af de relevante områder, hvad enten det gælder undervisningen eller elevens udbytte heraf. I det følgende vil jeg derfor gøre rede for evalueringens anvendelse i form af metoder og redskaber. 5.2 Evalueringens metoder og redskaber I det historiske rids af skolens brug af evaluering skitserede jeg, at evalueringen traditionelt har været anvendt opsummerende i tilknytning til måling af elevers udbytte af undervisningen gennem opgaver, afsluttende prøver og karakterer. En evaluering, der som formål har måling af resultater og en kontrollerende funktion, benyttes ofte som afslutning på forløb og benævnes summativ evaluering. 13 Denne evalueringsform kan således informere om forskellen på elevens faktiske niveau og det forventede niveau, og har derved en kontrolfunktion i forhold til et kriteriebaseret vurderingsgrundlag. En evaluering, der eksplicit har som formål at kvalificere undervisningens processer og elevens læring, benævnes procesevaluering eller formativ evaluering. Denne evalueringsform er optaget af både mål, udbytte og proces og kan informere om, hvor eleven er fagligt, personligt og socialt, og hvilket udviklingspotentiale der foreligger. Dette opnås gennem løbende evaluering i form af elevens umiddelbare tilbagemelding og lærerens feedback. Redskaber til understøttelse af en formativ evalueringsform findes fx i form af den reflekterende logbogsskrivning. Her trænes eleverne i at få en metakognitiv indsigt i egne læringsstrategier, som kan tilskynde en større motivation i læringsprocessen. Den mest anvendte evalueringsform i grundskolen er diagnostisk evaluering, hvor standardiserede test og prøver klargør styrker og mangler i den enkelte elevs læreproces og herudfra skabe forståelse for sammenhængen mellem undervisningen og elevens læringsudbytte. OS-, SL-, ST- og TL-prøver, CHIPS-test og DVO-test er alle redskaber i den diagnostiske evalueringsform. Fælles for disse værktøjer er, at elevernes resultater skal vurderes og fortolkes for at indsatsen i undervisningen kan tilrettelægges med størst mulig effekt. Det er således ikke vanskeligt at kortlægge, hvordan eleven klarer sig i forskellige læseprøver sammenlignet med andre elever. Udfordringen ligger i at forstå, hvordan disse resultater viser, hvor langt i læseudviklingsprocessen en elev er kommet, og danne sig et 13 Thrane 2007:66 11
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 billede af, hvad eleven kan i forhold til læseprocessens forskellige dimensioner. Man skal derfor både have en god viden om den normale læseudvikling og de udfordringer elever i specifikke vanskeligheder møder på forskellige udviklingstrin, samt kunne omsætte sin viden til gode, tilpassede læseoplæg. Evalueringskompetencen står derfor centralt i kvalitetssikringen af elevernes læsefærdighed, mens udviklingen faciliteres gennem de kvalificerende evalueringsformer, hvis læsevejlederen altså lykkes med at overføre viden fra forskningsarenaer til skolens hverdag. 6. Læseudvikling Ud fra ovenstående argumentation om det nødvendige kendskab til læseudviklingen vil det følgende være en redegørelse af den grundlæggende læseteori, forudsætninger for den normale læseudvikling, og en fokusering på elevers anvendelse af uhensigtsmæssige strategier som afvigelse fra denne udvikling. ”Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden” 14 . Definitionen inddeler dermed læseprocessens komponenter i to hovedområder: de afkodningsmæssige, hvor der sker en omkodning fra grafem til sproglyd og genkendelse af ordenes semantiske indhold, samt de sprogforståelsesmæssige, som omfatter kendskabet til ordenes betydning i tekstsammenhæng. I Hoover og Gough formlen: Læsning= Afkodning x Sprogforståelse 15 ses læsefærdigheden som et produkt af de to komponenter. Kvaliteten af læsefærdigheden i en forståelsesorienteret læsning hænger derfor sammen med niveauet på både afkodning og forståelse. Med andre ord kræver en kompetent læsning, at man behersker en automatiseret afkodning og forstår teksten, hvilket bygger på en god læsning af enkeltord og en god sprogforståelse. Herudover tilføjes motivationsfaktoren i flere sammenhænge. Det er dog muligt at læse og forstå uden at være motiveret, men udbyttet af en sådan læsning er selvsagt ikke så stort i forhold til situationer, hvor læseren engagerer sig som en aktiv medspiller i forståelsesarbejdet. Jeg vender senere tilbage til forskellige motivationskomponenter, som fremmer læsetilegnelsen. 14 Elbro 2008:19 15 Elbro 2008:30 12
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 11: Lærerprofession.dk - et site om l

Udvikling af funktionel læsefærdighed - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?