Udvikling af funktionel læsefærdighed - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Genrekendskab læres naturligvis bedst i de autentiske fagtekster, og aktiviteter til fremme af læseforståelsen må derfor implementeres i de respektive fag. I arbejdet med at udvikle elevernes aktive og målrettede faglige læsning er VØL-modellen meget anvendelig. 31 Den tydeliggør sammenhængen mellem elevernes forhåndsviden V= hvad ved jeg, elevernes læseformål Ø= hvad ønsker jeg at vide og deres udbytte af tekstlæsningen L= hvad har jeg lært. I tilknytning til modellen kan aktiviteter rette sig mod faser før, under og efter læsningen. Således gøres læseprocessen til en aktiv læreproces. 7. Tidlig indsigt – tidlig indsats I mit arbejde som læsevejleder har den indledende indsats primært været koncentreret om at udvælge og anvende evalueringsredskaber i indskolingen til forudsigelse af læsevanskeligheder, samt vejlede om forebyggende sprog- og læseaktiviteter. Med en tidlig målrettet indsats kan væsentlige afkodningsvanskeligheder afhjælpes blandt børn med indikatorer på dysleksi, og denne gruppe kan afgrænses ud fra følgende kriterier: ”Elever med begrænset bogstavkendskab og lydopmærksomhed ved starten af 1.klasse har en klar risiko for at komme i læsevanskeligheder.” 32 Allerede i småbarnsalderen er der i forskellige undersøgelser fundet kendetegn ved dyslektiske børn, som adskiller dem fra andre børn. Således øges risikoen for at komme i læsevanskeligheder når: forældrene er ordblinde, børnene bruger kortere, mindre syntaktisk komplekse ytringer ved 2½ år, børnene har et mindre ordforråd, både aktivt og passivt og har udtaleproblemer ved fx konsonantgrupper ved 3 år, børnene er mindre modtagelig for børnerim ved 4 år, børnene kender færre bogstavers navne, har vanskeligheder med opmærksomhed på sproglyd og er mindre distinkte i udtaler af lange ord. ”Fra begyndelsen af børnehaveklassen kan man forudsige med op mod 80 % sikkerhed, om et barn vil få alvorlige vanskeligheder med læsning og stavning i 2.- 3. kl. udelukkende ved at se på de tre nævnte kendetegn: bogstavkendskab, opmærksomhed på sproglyde og udtaledistinkthed af lange ord”. 33 I indledningen beskrev jeg hvordan anbefalingerne fra de nedsatte råd om at fremrykke indsatsen førte til lovgivning om nationale 31 Arnbak 2008:96 32 Elbro 2007:117 33 Elbro 2008:223 19
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 test i 2009, og samtidig hed det i ministeriets bekendtgørelse i § 3: ”I starten af børnehaveklassen foretages som led i undervisningen en sproglig vurdering af børnene.” Med baggrund i min viden om kendetegn på dysleksi og de tidligere beskrevne kompetencer med lytteforståelse og ordkendskab som prædiktorer for sprogforståelse har jeg i udvælgelsen af sprogvurderingsmaterialet i 0.kl. valgt at afdække Lytteforståelse ved brug af ministeriets materiale ”Vis hvad du kan” bearbejdet og oversat fra Lundbergs svenske udgave, Ordkendskab med brug af delprøven ”Find billedet” fra Læseevaluering på begyndertrinnet af Borstrøm og Petersen, Fonemopmærksomhed fra DLB-kendskab af H. Nielsen samt Bogstavkendskab, som dels undersøger elevens evne til at udpege bogstaver, og dels iagttager dets evne til at skrive bogstaver. Således repræsenterer delprøverne både de afkodnings- og sprogforståelsesmæssige faktorer som beskrevet i læseformlen L=AxS. Ved valget af den summative evalueringsform kan lærerne få informationer om elevens aktuelle niveau og dermed kontrollere, om der leves op til det forventede. I udredningen af elevens proces, udbytte og målsætning må der dog anvendes en formativ evalueringsform, som går kvalitativt til værks. Derfor anbefaler jeg anvendelsen af ”Det gode læseforløb” af Lundberg og Herrlin. I dette evalueringsmateriale betones vigtigheden af at kunne se og forstå gensidigheden og samspillet mellem læsningens forskellige dimensioner, som tilsammen skaber et helhedsbillede. De fem dimensioner er: fonologisk bevidsthed, ordafkodning, flow i læsningen, læseforståelse og læseinteresse. 34 Materialet består af et udviklingsskema, hvor elevens læseprofil kan tegnes ud fra de fem dimensioner. Det afgørende i denne evalueringsform er, at eleven forstår og delagtiggøres i egen læring. Profilen lægges til grund for en samtale med elev og forældre, hvor progressionen tydeliggøres, og der afklares, hvilke aspekter de forskellige dimensioner rummer, hvad der skal til for at skabe udvikling, og hvordan læsestrategierne opnås. Dermed bliver læseprofilen et redskab i det fortsatte samarbejde mellem skole/hjem om målrettede læseaktiviteter. 34 Herrlin:2010:160 20
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 19: Lærerprofession.dk - et site om l

Udvikling af funktionel læsefærdighed - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?