Udvikling af funktionel læsefærdighed - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
dette center er placeret en række indbyrdes forbundne videnskilder, som opbevares i
hukommelsen, hvormed eleven bliver i stand til at genkende og fortolke tekster.
Videnskilderne ”grafem-fonemkendskab”, ”Ordkendskab” og ”Viden om sprog” forsyner
læseren med indsigt i såvel det tekniske aspekt som meningsaspektet, mens ”Viden om
tekster” og ”Hukommelse for tekster” gør læseren i stand til at benytte genrekonventioner og
sammenligne fælles træk i arbejdet med intertekstualitet. ”Viden om verden” og
”Metabevidsthed” sætter læseren i stand til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn og danne
inferens ved at bringe erfaring og viden ind i teksten gennem forhåndsforståelse. I denne
proces fordres at eleven er aktiv og bevidst i reguleringen af kvaliteten i forståelsen.
På baggrund af denne model kan man således indkredse delkomponenter, som har betydning
for kvaliteten af læseforståelsen.
6.3 Aktiviteter til fremme af læseforståelsen
I en afvejning af hvilke områder, der især har betydning for variationen i læseforståelsen peger
Dorthe Klint Petersen på forskning inden for ordkendskab, som i nogle undersøgelser har
kunnet forklare op mod halvdelen af niveauforskellen i læseforståelsen 22 .
I grundskolens undervisning kan ordkendskabet udvikles gennem aktiviteter med
lytteforståelse og brug af dialogisk oplæsning. ”Generally, the relationship between reading
comprehension and listening comprehension is very close, especially as children get older and
reading comprehension becomes more constrained by knowledge and understanding, rather
than basic word-level decoding…- listening and reading comprehension depend on very similar
underlying processes.” 23 I den dialogiske oplæsningsform fremmes børns sprogudvikling ved
aktivt at involvere dem gennem samtale med oplæseren, hvormed ordforrådet øges. Det
væsentlige i denne metode er desuden, at oplæseren stiller åbne spørgsmål til teksten og giver
opmuntrende feedback, hvormed eleverne opfordres til at sige mere end de umiddelbart
oftest ville gøre. I bogen ”At læse med børn” refererer Mette Nygaard Jensen til
træningsundersøgelser, som har vist, at med undervisning ud fra scaffolding eller
stilladseringsmetoder begyndte eleverne at tale i længere sætninger og blev efterfølgende
signifikant bedre til at benævne billeder i en ordforrådstest end kontrolgruppen. Derfor kan
22 Petersen 2008:10
23 Nation 2005:251
16