Udvikling af funktionel læsefærdighed - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 denne metode også anbefales i arbejdet med tosprogede børn, som på trods af at være gode tekniske læsere, kan få store problemer med indholdslæsning allerede i 3.-4.kl. 24 ”Ordforråd og sproglig sikkerhed på dansk synes at være af særlig stor betydning for variationen i læseforståelse blandt tosprogede elever.” 25 Generelt må aktiviteter inden for læseforståelse rette sig mod en udbygning af ordforrådet både kvantitativt og kvalitativt. Det betyder dermed, at det ikke udelukkende handler om at kende mange ord. Det vigtige er, at ordene kendes på et niveau, hvor der er opnået viden om ordets betydning i forskellige kontekster, hvortil knyttes forståelsen for dets forbindelser til andre ord inden for samme betydningsfelt. I hvilken sammenhæng denne evne tilegnes har A. Gellert skitseret i artiklen Ordkendskab og læseforståelse. 26 Her peges på, at direkte undervisning i ordkendskab i nogen grad kan forbedre elevers forståelse af tekster, men den væsentligste kilde til tilegnelse af nye ord er gennem den indirekte metode i elevernes egen læsning. Herigennem møder eleven ukendte ord, hvis betydning udledes ved hjælp af den kontekst, de optræder i. Omfanget af elevernes læsning bliver derfor afgørende for udviklingen af ordforrådet, og med brug af semantiske metoder som semantic mapping og semantic feature analysis 27 kan der arbejdes med forståelsen af ords underliggende begreber. I flg. Ehri er delkomponenten ”Viden om verden” en anden væsentlig kilde til læseforståelsen. Denne videnskilde er nødvendig for at eleven kan gå i dialog med teksten. Et hovedtræk for tekster er, at de er sammenhængende på flere niveauer, hvilket vil sige, at de betjener sig af kohæsionsmekanismer på både makrostrukturen dvs. den overordnede semantiske struktur samt på mikrostrukturen, som omfatter teksternes detaljeplan. Når kohæsionen ikke udtrykkes eksplicit, er det derfor nødvendigt, at eleven selv kan danne semantisk sammenhæng gennem inferens eller logiske følgeslutninger. Læseforståelse indebærer derfor både evnen til at kunne læse på linjen, mellem linjen og bagved linjen og den er afhængig af, at eleven kan etablere sammenhænge i teksten, hvor viden om verden bliver koblet sammen med det sproglige materiale og konteksten. Sammenhængen mellem læseforståelsen og inferensdannelsen ses i følgende Oakhill undersøgelse: ”Numerous studies have demonstrated that poor comprehenders have difficulties drawing inferences when reading or listening, and it 24 Christensen & Løntoft 2009:441 25 Nielsen 1999 i Christensen & Løntoft 2009:443 26 Gellert 2003:55-70 27 Shkoza 2003:32-54 17
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 has been argued that such difficulties are causally implicated in children’s poor reading comprehension.” 28 Til fremme af inferensdannelse kan Den strukturerede litteratursamtale 29 være befordrende. Gennem samtalen får læseren mulighed for at forstå teksten på nye måder. Her vil der i videregivelsen af teksten blive lagt betydning i tekstens såkaldte ”tomme pladser” og i arbejdet fokuseres på at skabe mening for de andre i samtalens fællesskab. Når deltagerne lytter til de andres meninger, nuanceres og suppleres deres egen opfattelse, og de ”tomme pladser” udfyldes yderligere eller skiftes ud med mere relevant betydning. Det er dog ikke nødvendigvis elevernes svigtende forkundskaber, som er afgørende for læseforståelsen. Det problematiske er, at de i visse tilfælde undlader at aktivere dem. I arbejdet med metakognition anspores eleverne til at indtage en aktiv læseindstilling. Herved anvendes læserens viden om og evne til at styre og regulere tænkningen i læseprocessen, og denne bevidsthed medfører, at læseren ved, hvad der skal gøres med hvilke strategier, hvis forståelsen bryder sammen. Derudover handler metabevidsthed også om evnen til at vælge læsemåde alt efter teksttype og anvendelsen af den. 6.4 Aktiviteter til fremme af genrekendskab og strategier til faglig læsning At vælge læsemåde kræver et kendskab til forskellige tekstgenre, hvormed der skabes forventninger ud fra en generel forståelsesramme før læsningen. Genrekonventioner inden for både form og indhold integreres som en del af tekstens meddelelse, og genrekendskab får således stor betydning for læseforståelsen. Det er derfor særdeles vigtigt, at læseundervisningen bliver en del af alle fag. I fagbøger anvendes ofte multimodale tekster, hvor teksttyper med billeder, tabeller og tekst i spalter kræver, at læseren har et godt overblik over tekstrute samt evner at bearbejde de forskellige teksttyper i en faglig sammenhæng. Forskning i metakognition understreger betydningen af, at læseren kan anvende viden og strategier inden for tre forskellige områder: Deklarativ viden - hvad skal der til for at identificere ordet og dets betydning. Procedural viden – hvordan kan man anvende strategier til aktivering af sin forhåndsviden. Conditional viden – hvorfor og hvornår kan det være nyttigt at anvende strategierne. 30 28 Nation 2005:259 29 Moos & Vilhelmsen 2002:24 30 Arnbak 2008:30 18
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 17: Lærerprofession.dk - et site om l

Udvikling af funktionel læsefærdighed - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?