Udvikling af funktionel læsefærdighed - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Indledning
I et videnssamfund med stadigt stigende krav til skriftsproglig kommunikation får det store
konsekvenser for den personlige identitetsdannelse, hvis folkeskolens læseundervisning ikke
formår at bibringe eleverne en funktionel læsefærdighed.
”At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige, at man forstår, kan anvende og
reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og
kan deltage aktivt i samfundslivet” 1 . Med definitionen betones læsningens aktive
anvendelsessigte som en betydende faktor i bedømmelsen af læsningens kvalitet.
Ifølge center for ungdomsforskning ved DPU/AU har karakteristika for nutidige elevers liv
ændret sig fra at søge mod ”hvad kan jeg blive” til ”hvem kan jeg blive”. Børn og unge er med
andre ord søgende og identitetsafprøvende gennem et kommunikerende online liv. Denne
kultur har medført en individualisering, som kan få store menneskelige og
samfundsøkonomiske omkostninger for dem, der ikke formår at leve op til
kommunikationskravene. At kunne læse og derigennem forstå, anvende og reflektere over
tekster såvel digitale som trykte publikationer er en nødvendig forudsætning for at kunne
uddannelse sig, ligesom nutidige jobs forudsætter at man kan anvende relevante
tekstinformationer.
I de OECD udarbejdede PISA-undersøgelser, hvis hensigt det er at måle, hvor godt de unge 15-
årige er rustet til at møde udfordringer i fremtidens informationssamfund, har det vist sig, at
der ikke er sket en reel udvikling i de danske skoleelevers læsefærdighed gennem de sidste 10
år. Den seneste rapport fra 2010 viste ganske vist, at andelen af skoleelever uden
læsefærdigheder var faldet 3 procentpoint til 15 %, men der var samtidig blevet en mindre
andel af virkeligt gode læsere. Således placerede Danmark sig med en 18. plads suverænt i
bunden blandt de nordiske lande og langt under den daværende regerings forventede resultat,
hvis mål var, at Danmark skulle placere sig i top-5 inden 2020.
I en analyse af resultaterne fremhævede formanden for det danske PISA - konsortium,
Professor Niels Egelund fra DPU/AU, at en vigtig indsats for at bedre resultaterne kunne være
tvungen børnehave fra 3-årsalderen med fokus på sproglig stimulering. Denne udtalelse ligger i
tråd med Cunningham og Stanovichs forskning af graden af stabilitet i børns sproglige
1 Arnbak 2008:25
2