Udvikling af funktionel læsefærdighed - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 sikker i lyd/bogstav-forbindelserne. Det væsentlige er, at eleven herigennem får erfaringer med fonemarbejdet, og at udviklingen gradvist går mod konventionel skrivning. Endvidere kan erfaringer med skrivning på dette stadie lettere overføres til læsning end omvendt. Når eleven skal læse et ord, er det nødvendigt at kunne danne en syntese af lydene. Ordene angribes ved en identifikation af de enkelte bogstaver og deres lyd, som derpå trækkes sammen for at nå frem til meningsindholdet. I modsætning til den analytiske metode kræver denne tilgang sikre bogstav/lyd-forbindelser for at lykkes. I tilknytning til den videre læseudvikling, hvor hastigheden bør øges, må aktiviteterne rette sig mod læsning af tekster på to niveauer: en tekst til etablering af nye indsigter og en tekst til automatisering. Med den nye indsigt tilføres kundskab om sprog i form af øget ordforråd og angrebsteknikker til ortografisk læsning, mens automatiseringsarbejdet må sikre mestring og et deraf øget læsetempo. Sikkerhed kommer således før hastighed, og mindst 90 % af ordene i en tekst skal kunne læses umiddelbart for at virke effektivt automatiserende. Aktiviteter som retter sig mod procesorienteret læsning på udviklingsmodellens øverste trin må tage sit udgangspunkt i arbejdet med forståelsesstrategier. I Haastrups model ”Hierarki over nøgler forståelse” 20 ses udviklingen fra de nederste niveauer, som knytter sig til læsningens tekniske aspekter såsom ortografi, fonologi og morfologi til de bredere lingvistiske niveauer med ordforråd, ordklasse, syntaks, faste vendinger og udtryk i form af idiomatik. I toppen placeres forståelsesaspektet med semantik, tekstmæssig sammenhæng og viden om verden. Denne bredere begrebsmæssige viden indgår i interaktion med den sproglige viden under læseprocessen, og til redegørelse for denne interaktion i læseforståelsen vil jeg derfor præsentere læseprocesmodellen af L. Ehri. 21 6.2 Læseprocessen I ”En interaktiv læsemodel” tydeliggøres de mange sproglige og kognitive processer, der arbejder parallelt, når en tekst skal læses og forstås. Læseforståelsen er således knyttet til interaktionen mellem elevens baggrundsviden før en læst tekst, i tolkningen af det læste og i den endelige tilpasning til elevens eksisterende viden. Modellen centreres ud fra den centrale meningsskabende funktion, som modtager og fortolker information fra en tekst. I tilknytning til 20 Brudholm 2002:48 21 Brudholm 2002:25 15
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 dette center er placeret en række indbyrdes forbundne videnskilder, som opbevares i hukommelsen, hvormed eleven bliver i stand til at genkende og fortolke tekster. Videnskilderne ”grafem-fonemkendskab”, ”Ordkendskab” og ”Viden om sprog” forsyner læseren med indsigt i såvel det tekniske aspekt som meningsaspektet, mens ”Viden om tekster” og ”Hukommelse for tekster” gør læseren i stand til at benytte genrekonventioner og sammenligne fælles træk i arbejdet med intertekstualitet. ”Viden om verden” og ”Metabevidsthed” sætter læseren i stand til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn og danne inferens ved at bringe erfaring og viden ind i teksten gennem forhåndsforståelse. I denne proces fordres at eleven er aktiv og bevidst i reguleringen af kvaliteten i forståelsen. På baggrund af denne model kan man således indkredse delkomponenter, som har betydning for kvaliteten af læseforståelsen. 6.3 Aktiviteter til fremme af læseforståelsen I en afvejning af hvilke områder, der især har betydning for variationen i læseforståelsen peger Dorthe Klint Petersen på forskning inden for ordkendskab, som i nogle undersøgelser har kunnet forklare op mod halvdelen af niveauforskellen i læseforståelsen 22 . I grundskolens undervisning kan ordkendskabet udvikles gennem aktiviteter med lytteforståelse og brug af dialogisk oplæsning. ”Generally, the relationship between reading comprehension and listening comprehension is very close, especially as children get older and reading comprehension becomes more constrained by knowledge and understanding, rather than basic word-level decoding…- listening and reading comprehension depend on very similar underlying processes.” 23 I den dialogiske oplæsningsform fremmes børns sprogudvikling ved aktivt at involvere dem gennem samtale med oplæseren, hvormed ordforrådet øges. Det væsentlige i denne metode er desuden, at oplæseren stiller åbne spørgsmål til teksten og giver opmuntrende feedback, hvormed eleverne opfordres til at sige mere end de umiddelbart oftest ville gøre. I bogen ”At læse med børn” refererer Mette Nygaard Jensen til træningsundersøgelser, som har vist, at med undervisning ud fra scaffolding eller stilladseringsmetoder begyndte eleverne at tale i længere sætninger og blev efterfølgende signifikant bedre til at benævne billeder i en ordforrådstest end kontrolgruppen. Derfor kan 22 Petersen 2008:10 23 Nation 2005:251 16
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 15: Lærerprofession.dk - et site om l

Udvikling af funktionel læsefærdighed - Folkeskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?