Rapport [8,9 MB] - Morten Christiansen

Kapitel 1
Indledning
I den senere tid er det blevet en fremherskende opfattelse, at den globale
opvarmning, der er registreret, skyldes den stigende CO2-udledning. Derfor
er reduktionen af CO2-udledningen højt på den politiske dagsorden. Mange
lande, heriblandt Danmark, har tilsluttet sig Kyoto-aftalen, hvor landene
forpligtiger sig til at nedbringe CO2-udledningen til et vist niveau frem til
2012. [United Nations 1998]
CO2-udledningen kan nedbringes ved øget brug af vedvarende energiformer
frem for fossile, hvilket også tilskyndes af det faktum, at ressourcerne af fossile
brændstoffer er begrænsede. Desuden ønsker EU at være mindre afhængig
af oliestaterne. I marts 2007 blev EU-landene enige om, at vedvarende energiformer
skal udgøre 20% af EU’s samlede energiforbrug i 2020. [Danmarks
Vindmølleforening 2008]
I Danmark er vindkraft den vedvarende energiform, der benyttes mest udover
biomasse. I begyndelsen var det udelukkende landvindmøller, men efterhånden
som vindmøllerne er blevet større, bygges en større andel af vindmøllerne
offshore. I januar 2006 udgjorde havvindmøllerne 13,5% af den samlede
vindkapacitet. Havvindmøller har flere fordele frem for landvindmøller,
idet vindforholdene er bedre, og vindmøllerne ikke generer naboer i samme
grad som landvindmøller, både hvad angår støj og æstetik. Dog skal dette
vejes op mod større udgifter til anlæg og vedligeholdelse af vindmøllerne,
hvilket betyder, at den producerede strøm fra havvindmøller er dyrere end
fra landvindmøller. Da de enkelte kommuner har svært ved at finde egnede
placeringer til store landvindmøller, satses der alligevel på havvindmøller.
[Energistyrelsen 2008]
I Danmark er der otte eksisterende havvindmølleparker, som er opført i perioden
1991–2003. De otte parker har en samlet elkapacitet på 423 MW.
1